I slutningen af 1980’erne blev det populært for japanske ældre at være fysisk aktive, hvilket blandt andet medførte et boom i antallet af bjergbestigninger blandt midaldrende og pensionister, der i grupper valgte at rejse rundt i landet for at vandre i bjerge. I 1989 endte denne tendens imidlertid tragisk, da man for første gang registrerede et massedødsfald for en gruppe ældre bjergbestigere, da en gruppe på 10 personer i skikkelse af 7 mænd og 3 kvinder forsøgte at bestige det mere end 3000 meter høje Tate-bjerg – bedre kendt som Tateyama – i de japanske alper. Den 8. oktober blev bjerget nemlig ramt af en snestorm, mens de 10 bjergbestigere befandt sig på det, så temperaturen og sigtbarheden faldt, hvilket resulterede i, at gruppen blev splittet op i to, så kun 2 personer havde held med at finde ned fra bjerget, hvor de 8 andre omkom.
Tomuraushi-bjerget er et 2141 meter højt bjerg, som er en del af Ishikari-bjergkæden på det centrale Hokkaido. Hvert år er der mange, der vælger at besøge Tomuraushi-bjerget, fordi det er et forholdsvis nemt bjerg at bestige, men i 2009 lagde dette dog grund til en af Japans værste bjergulykker i nyere tid, da 9 mennesker omkom på det – og 8 af disse var en del af en større gruppe på i alt 18 personer. Den 15. juli blev bjerget nemlig ramt af et uvejr med frysende temperaturer til følge, hvilket førte til, at folk dagen efter faldt døde om grundet nedkøling, idet der var tale om ældre mennesker, hvis kroppe ikke kunne holde til dette. 8 mennesker omkom derfor, mens man ydermere fandt man frem til et niende dødsoffer – en mand, der havde befundet sig alene på Tomuraushi-bjerget.
Den 23. december 1962 forlod 11 medlemmer fra bjergbestigningsklubben ved Hokkaido University of Education Hakodate for at bruge vinterferien på at bestige det knap 2300 meter høje bjerg Asahidake på det centrale Hokkaido. Asahidake er det højeste bjerg på Hokkaido, men det er dog en del af en bjergkæde, og turen mod toppen ville derfor vare i flere dage, hvor de studerende skulle overnatte i bjerghytter og telte undervejs. Ydermere var bjergene dækket af sne, så det var generelt en krævende udflugt. Og i begyndelsen af det nye år, var det desværre kun en enkelt af dem, som vendte hjem i live. Den 30. december blev de studerende nemlig overrasket af en snestorm med frysende temperaturer til følge, som altså endte med at koste 10 af dem livet.
Den 26. august 1913 tog en skoleklasse bestående af 25 elever på en udflugt til det knap 3000 meter høje bjerg Kisokomagatake i Nagano-præfekturet med henblik på at overnatte på dette, før turen skulle gå tilbage til skolen den næste morgen. Ud over eleverne fra 8. klasse bestod gruppen desuden af skolens rektor, to lærere og 10 tidligere elever, så der i alt var 38 personer med på udflugten, som desværre endte med at koste 11 af dem livet. En tyfon nærmede sig nemlig Japan, og med denne kom også et uvejr, som ramte landet senere på dagen, imens skolegruppen var i gang med at bestige Kisokomagatake, hvor de overnattede i en bjerghytte præcis som planlagt. Den næste dag opstod der dog kaos, da en elev omkom af nedkøling, og under evakueringen døde yderligere 9 elever samt skolens rektor.
Den 31. juli 1967 tog 50 gymnasieelever og 5 lærere fra en skole i Matsumoto til bjerget Nishihotakadake i De Japanske Alper for at bestige dette som en del af skolens årlige bjergvandringsudflugt. Den store gruppe overnattede ved foden af det 2909 meter høje bjerg, men nogle valgte imidlertid at springe fra, så i alt 46 af deltagerne begyndte at bestige Nishihotakadake om morgenen den 1. august med henblik på at overnatte nær toppen, så de kunne vende tilbage næste dag. På vejen blev området dog ramt af et voldsomt uvejr, og da man begyndte at søge ned igen, slog et lyn pludselig ned på bjerget på lige netop det sted, hvor menneskemængden opholdt sig, hvilket endte med at koste 11 elever livet, mens 13 andre blev såret. Der er dermed tale om den værste lynnedslagsulykke i Japans historie.
Den 14. august 1980 skete en af de værste stenskredsulykker i Japans historie, da et klippestykke rev sig løs fra toppen af Fuji-bjerget og satte gang i en lavine af sten, hvilket tilmed skete midt på dagen, mens tusindvis af mennesker var i gang med at bestige bjerget. Dette var nemlig ikke bare under den årlige bjergbestigningssæson – ulykken indtræf også under Obon-helligdagsperioden, hvor mange japanere havde fri, så på denne dag var der langt flere mennesker på bjerget, end der normalt ville være. Ulykken skete sågar på Yoshida-ruten, der er den mest populære af de fire vandreruter på Fuji-bjerget, og hér endte 12 mennesker med at blive dræbt, mens yderligere 29 blev såret, da snesevis af sten med en diameter på op til 2 meter kom ramlende ned fra oven.
Den 25. december 1962 besluttede 13 medlemmer fra bjergbestigningsklubben ved Aichi Universitet at bruge vinterferien på at bestige det knap 3 kilometer høje Yakushi-bjerg i Toyama-præfekturet. Efter planen skulle de være tilbage på universitetet den 6. januar, men på dette tidspunkt var de alle omkommet på bjerget, idet de 13 studerende endte med at blive ofre for det enorme snefald, som ramte Japan i lige netop denne periode. Den 2. januar var de nemlig kun få hundrede meter fra toppen, da en voldsom snestorm ramte og forvrængede sigtbarheden markant, således at de hurtigt mistede kontakten til hinanden, hvorefter de alle faldt døde om på bjerget grundet nedkøling. Da en redningsaktion blev sat i gang, fandt nemlig ingen af de 13 mennesker i live.
I 1954 valgte en gruppe universitetsstuderende fra tre forskellige universiteter i Tokyo at bestige Japans højeste bjerg, Fuji-bjerget, hvilket imidlertid foregik uden for den officielle sæson, da de påbegyndte turen op ad bjerget den 27. november, hvor der lå et tykt lag sne på toppen. Og dette var desværre medvirkende til, at der dagen efter opstod en lavine, som begravede 15 af de studerende, imens de befandt sig i cirka 2600 meters højde. Dette var dog en tid uden trådløst kommunikationsudstyr, så de overlevende kunne ikke slå alarm eller tilkalde forstærkning. Det var således de studerende selv, som måtte stå for eftersøgningen og redningsarbejdet, men i sidste ende stod det klart, at de 15 personer var omkommet i snemasserne. Først den 4. juni 1955 blev det sidste dødsoffer fundet.
I 1972 valgte 55 mennesker at bestige Japans højeste bjerg, Fuji-bjerget, uden for den officielle sæson, hvilket betød, at der blandt andet stadig var sne på toppen. De 55 mennesker var fordelt i 7 grupper samt 4 individer, der besteg bjerget på egen hånd, og folk befandt sig derfor forskellige steder på Fuji-bjerget, hvor de enten havde slået sig ned i bjerghytter eller opsat telte, da dagen begyndte at gå på hæld den 19. marts. I løbet af natten blev området dog ramt af et voldsomt uvejr, og grundet dette endte i alt endte 24 mennesker med at miste livet i laviner eller som følge af nedkøling. Dermed er det ikke blot den værste ulykke, som har fundet sted på Fuji-bjerget – det er samtidig den værste bjergvandringstragedie i efterkrigstidens Japan.
Den 23. januar 1902 blev 210 soldater fra den japanske hær sendt af sted på en træningsmission gennem Hakkoda-bjergene i Aomori-præfekturet. Dette var dog midt om vinteren, hvor bjergene var dækket af sne, og da de 210 mænd blev fanget i en voldsom snestorm, førte dette til frostgrader, som endte med at koste 199 af dem livet, hvorved dette er den værste bjergvandringstragedie i verden i nyere tid. Kun 11 mænd endte altså med at overleve, og de sidste blev først fundet i live i en bjerghytte den 2. februar. Blandt disse var der flere, som måtte have amputeret deres lemmer.