Emishi var navnet på et af de indfødte folkefærd, der oprindeligt boede i Japan. De første mennesker ankom til Japan under den sidste istid, hvor havet var frosset til, så det var muligt for datidens folk at vandre til Japan fra det asiatiske fastland. Da havisen smeltede blev de mennesker, der havde bosat sig i Japan, isoleret fra resten af kontinentet, og dette førte til, at forskellige etniske grupperinger opstod rundt omkring i landet. Emishi-folket stammede for eksempel fra en gren, der havde slået sig ned på det nordlige Honshu - nutidens Tohoku-region - hvor de i løbet af århundreder fik etableret små stammesamfund, mens det, der senere skulle blive til det japanske folk, holdt til i de sydlige egne af landet.
De to folkefærd havde kendskab til hinanden og interagerede jævnligt sammen på fredelig vis - blandt andet byttede Emishi-folket sig til heste og jernredskaber fra japanerne, men med tiden forsøgte japanerne dog at sprede deres territorium og således overvinde Emishi-folket. Dette gik dog til modstand, og det blev dermed til en sejr til Emishi-folket, da det første store forsøg på at besejre dem fandt sted i 700-tallet. I slutningen af dette århundrede havde japanerne dog lært Emishi-folkets taktik og kampmetoder at kende, og på den måde fik man nedlagt den ene klan efter den anden, så Emishi-folkets land gradvist blev overtaget i løbet af de kommende 500 år, hvor de samtidig blev udryddet som følge af japanernes regionale dominans.
Da hele Honshu kom under japansk styre, valgte nogle Emishier at flygte til Hokkaido, hvor de slog sig ned sammen med et andet folkefærd kaldet Ainu. Andre valgte at underkaste sig japanerne og slutte sig til dem, så mens Emishi-folkets kultur, sprog og civilisation forsvandt, så formåede deres arvemasse dog at bestå, da man førte sine gener videre sammen med både japanere og Ainuer. Der er dog debat om, hvorvidt Emishi-folket i forvejen stammede fra et af de to folkefærd eller sågar begge, for Emishi-folket var geografisk set placeret midt imellem dem, så det er muligt, at der var tale om et oprindeligt folk tilhørende Ainu-slægten, der udviklede sig på Honshu grundet mødet med den tidlige udgave af det japanske folk, der opstod via indvandring fra det asiatiske fastland under Yayoi-perioden.
Ingen teorier har endnu kunnet bekræfte Emishi-folkets oprindelse, men det er dog et velkendt faktum, at japanerne opfattede dem som et andet folk og tilmed anså dem for at være barbarer. Dette skyldtes ikke mindst, at man betragtede Japan for at være skabt af guderne, hvorved det japanske folk altså nedstammede fra disse, så andre folkefærd blev derfor anset for at være urene og underlegne. Dette er en af forklaringerne på, hvorfor man i det hele taget valgte at angribe og udrydde Emishi-folket, der således er et af de første dokumenterede ofre for japanernes xenofobi, der også førte til, at to andre indfødte folkefærd i Japan (Ainuerne og Ryukyu-folket) ligeledes blev udkonkurreret, mens man i starten af 1900-tallet tog skridtet videre og forsøgte at overtage hele Asien. Det japanske folk er kendt som Yamato-folket, og dette er ironisk nok ikke et rent indfødt folk, idet Yamato-folket menes at være et resultat af indvandrere fra Asien, som har forplantet sig med de oprindelige folkefærd i Japan.
Emishi-folket mindede udadtil meget om Ainu-folket, idet mændene havde en stærk skægvækst, hvilket er grunden til, at de også var kendt som "det behårede folk". Dette var blot med til at styrke japanernes opfattelse af, at der var tale om uciviliserede mennesker. Idet de opholdt sig i nord havde de mange klæder - heriblandt pels, så de bedre kunne holde varmen om vinteren. På japansk er de også kendt som Ebisu eller Ezo.