Monsteret med de 21 ansigter

Monsteret med de 21 ansigterOm aftenen den 18. marts 1984 brød to bevæbnede mænd ind hos en ældre kvinde i byen Nishinomiya mellem Kobe og Osaka, hvor de bandt hende fast og som det eneste stjal en nøgle. Det var nemlig ikke kvinden, de var ude efter, men derimod hendes søn, Katsuhisa Ezaki, der var direktør for slikproducenten Glico, som boede ved siden af med sin familie. De to mænd kunne med brug af nøglen nemt låse sig ind i Ezakis hus, hvor de blev mødt af hans kone og ene datter, som de omgående bandt fast, mens de begyndte at lede efter Ezaki. Det viste sig, at han var i bad med sine to andre børn, så da de to mænd kom ud på badeværelset, trak de Ezaki op derfra og førte ham nøgen ud af huset og videre til en bil, hvor en tredje mand ventede og var klar til at køre dem bort. Der var altså ikke tale om et røveri, men derimod en målrettet kidnapning af Ezaki, der blev fragtet til et varehus, hvor han blev holdt fanget, indtil kidnapperne næste dag tog kontakt til hans kontor og krævede 1 milliard yen samt 100 kg guld i løsesum.

Mens forhandlingerne foregik lykkedes det dog Ezaki at flygte på egen hånd den 21. marts, men selvom han dermed var fri, så var han endnu ikke i sikkerhed, for i månederne efter blev Ezaki og hans firma Glico nemlig udsat for forskellige former for chikane. Dette inkluderede et trusselbrev sendt til Ezaki den 2. april, hvor der var vedlagt en pakke øjendråber indeholdende syre, ligesom Glicos hovedkvarter blev udsat for brandstiftelse – alt sammen mens bagmændene blev ved med at kræve penge. Hver gang politiet gjorde klar til at fange de skyldige ved det aftalte sted, når pengene skulle hentes, så dukkede der imidlertid aldrig nogen op. Altså lige indtil en dag, hvor en mand ankom i en bil og omgående blev anholdt, før han dog igen blev løsladt, da det viste sig, at han intet havde med sagen at gøre. Han og hans kæreste var nemlig blevet overfaldet af tre mænd, mens de befandt sig i hans bil, og mens mændene tog kvinden til fange, beordrede de manden til at køre hen til stedet, hvor politiet ventede, for at hente en pakke for dem. Han anede ikke, at det i virkeligheden var penge, han skulle hente, og da politiet indså, at de var blev narret, lod de manden gå, mens hans kæreste blev sat fri af kidnapperne, efter de fik deres mistanke bekræftet – nemlig at politiet var klar til at fange dem.

Med tiden valgte de ukendte gerningsmænd at henvende sig til medierne via breve, hvor de kaldte sig selv for “Kaijin Nijuuichi Menso” (Monsteret med de 21 ansigter) – et pseudonym hentet fra Edogawa Rampos kriminalromaner, hvori der optræder en skurk, som går under dette navn. Monsteret med de 21 ansigter påstod, at de havde forgiftet en sending slik fra Glicos fabrikker, som nu befandt sig i butikkerne rundt omkring i Japan, hvilket øjeblikkeligt førte til en tilbagetrækning af alle Glicos produkter: et stort økonomisk tab for virksomheden, der samtidig måtte fyre flere hundrede medarbejdere. Med tiden holdt Monsteret med de 21 ansigter op med at terrorisere Glico, da de sendte et brev til medierne, hvor de skrev, at de tilgav firmaet. For hvad, blev dog ikke nævnt. Den 22. juni 1984 gik de så videre til en anden fødevareproducent – denne gang Marudai Food, der modtog et trusselbrev, hvori Glico blev anvendt som eksempel på, hvad der ville ske, hvis firmaet ikke betalte 50 millioner yen, som skulle afleveres ved at blive kastet ud fra et tog nær Kyoto.

Politiet blev atter involveret og valgte igen at stå for pengeoverdragelsen, men fra skinnerne skulle et flag indikere, hvor pengene skulle smides, og den pågældende betjent, der skulle kaste dem ud fra vinduet, fik aldrig set noget flag, og pengene blev således ikke afleveret. Ombord på toget var imidlertid en mand, der blev ved med at observere civilbetjenten, og han blev beskrevet som havende “øjne som en ræv”. Manden med ræveøjne steg ligesom betjenten af på Kyoto station, hvor han fortsatte med iagttage betjenten, før han igen steg på toget. Politiet forsøgte at forfølge manden, men tabte med tiden sporet af ham, og han blev derfor efterlyst som en person af interesse. Marudai Food forsatte med et modtage trusselsbreve i måneden efter, men den 12. september 1984 kastede de så interessen mod slikproducenten Morioka, der modtog et trusselbrev med et krav om 100 millioner yen – igen med en henvisning til Glico og en trussel om, at firmaets produkter ville blive forgiftet, hvis de ikke samarbejdede. I dette brev fremgik det også, at Glico åbenbart havde betalt 600 millioner yen for undgå yderligere chikane, hvilket imidlertid er en påstand, som Glico siden har afvist. Pengene fra Morioka blev forsøgt afleveret, men ingen dukkede op det aftalte sted for at hente dem.

I oktober begyndte man så at finde mistænkelige Morioka-produkter i flere butikker i byer omkring Osaka og Kyoto, der alle var blevet påsat mærkater, som påstod at de var farlige at spise, “hilsen Monsteret med de 21 ansigter”. I alt 13 af disse produkter blev fundet, og ved nærmere undersøgelser, viste det sig, at de var blevet tilsat gift. En måned senere, den 7. november, begyndte Monsteret med de 21 ansigter så at terrorisere endnu en virksomhed – denne gang House Food, som også blev krævet at betale 100 millioner yen. Endnu engang blev politiet involveret, og det valgte igen at stå for overdragelsen af penge, der skulle foregå med bil med instrukser via telefon. Pengene skulle placeret i en beholder, hvis placering var markeret med et hvidt klæde, men da man ankom til stedet var der imidlertid ingen beholder, så overdragelsen blev afblæst. Det skulle senere vise sig, at det lokale politi (der intet kendte til efterforskningen) havde haft en patruljevogn i området, og hér havde man fundet en bil, der holdt parkeret i nærheden af stedet med det hvide klæde. Inde i bilen sad en mand med radio og høretelefoner, men da han fik øje på politibilen, valgte han at træde speederen i bund og flygte fra stedet. Bilen blev senere fundet efterladt, og det viste sig, at den var meldt stjålet, så man er ikke i tvivl om, at manden i denne var en af de gerningsmænd, der tilsammen udgjorde Monsteret med de 21 ansigter.

I december 1984 blev virksomheden Fujiya det næste offer for Monsteret med de 21 ansigter. Denne gang blev direktøren flere gange beordret til at kaste penge ud fra taget, men han afslog hele tiden, og da han blev ved med at modtage trusler, tog han omsider kontakt til politiet i januar 1985, hvorved det blev konkluderet, at Monsteret med de 21 ansigter var på spil igen. Den 6. marts blev slikfirmaet Surugaya så kontaktet med krav om penge, men dette blev senere trukket tilbage, og så var der ellers stille, indtil den 12. august, da medierne modtog et brev, hvor Monsteret med de 21 ansigter lovede at stoppe med at terrorisere fødevarevirksomheder, samtidig med at politiet blev hånet for deres manglende evne til at fange dem og opklare sagen. Særligt politikommissæren i Shiga-præfekturet modtog kritik, fordi han fem dage forinden havde begået selvmord ved at sætte ild til sig selv på samme dag, som han skulle pensioneres. Man antog hans død for at være skyldfølelse over ikke at kunne fange Monsteret med de 21 ansigter, men ikke desto mindre bevirkede hans selvopofrelse tilsyneladende at gerningsmændene valgte at sige stop. Hvem Monsteret med de 21 ansigter var er derfor aldrig blevet opklaret, og sagen er stadig en af de mest omtalte og mystiske kriminalsager i Japans historie, både grundet dens omfang, men også det faktum, at politiet aldrig kom på sporet af de skyldige. Hvorfor disse gik efter fødevarevirksomheder og i særdeleshed slikproducenter og samtidig en uløst gåde, men Glico, der var det første offer, havde faktisk været truet med de selv samme sanktioner, som ramte firmaet, da det i 1976 modtog et bånd, hvor en mandestemme bad om både penge og guld. Politiet går således ud fra en teori om, at Glico blev udpeget som mål allerede seks år før kidnapningen af Katsuhisa Ezaki fandt sted, hvilket officielt set er begyndelsen på sagen om Monsteret med de 21 ansigter. Man antager derfor, at de ukendte gerningsmænd har haft en eller anden relation til Glico.

Monsteret med de 21 ansigter udløste desuden en epidemi af såkaldte copycats, der kontaktede diverse virksomheder med krav om penge og trusler om at deres produkter ville blive forgiftet. Det japanske politi har kendskab til over 400 af denne type sager, hvor mere end halvdelen af disse førte til anholdelser. I 1985 døde 12 mennesker, da de drak forskellige drikkevarer indeholdende paraquat, som var blevet efterladt ved salgsautomater rundt om i landet, men om gerningsmanden bag denne forbrydelse lod sig inspirere af Monsteret med de 21 ansigter er dog uvist, for denne person er nemlig heller aldrig blevet fanget.

 

Monsteret med de 21 ansigter63total visits,1visits today