Den 35-årige arkitekt Seiichi Kawamura blev sidste gang set i live den 21. april 1994, hvor han spiste middag og tog på en karaokebar sammen med en nogle tidligere kollegaer. Omkring klokken 23 valgte Seiichi at tage hjem, men han dukkede imidlertid aldrig op, og da familien ikke hørte noget til ham, valgte de at efterlyse ham, men der var dog intet spor af hans færden, siden han havde forladt sine venner på karaokebaren. Om morgenen den 23. april fandt en kvindelig ansat dog en plastikpose i en skraldespand i Inokashira Park i Tokyo - ikke så langt fra Kawamuras hjem - som hun troede indeholdt rå fisk, men da denne blev åbnet, viste det sig, at den og 23 andre poser indeholdt i alt 27 menneskerester, der senere skulle vise sig at tilhøre Seiichi Kawamura.
Dette blev konkluderet via DNA-prøver, eftersom både hoved og korpus manglede, og selv fingerspidserne på de afhuggede hænder var blevet filet ned, så det var umuligt at tage fingeraftryk. Al blodet var efter hans død blevet drænet fra hans krop, og kødet var nænsomt blevet fjernet fra knoglerne, men det mest bizarre var dog, at alle stykker var blevet skåret med brug af en sav, så de havde en cirkalængde på 20 cm. Denne mystiske detalje gjorde det besværligt for politiet at danne sig en teori eller sågar et motiv, men da hændelsen blev dækket i medierne, begyndte der at sprede sig et rygte om, at Seiichi var medlem af en religiøs kult, som havde slået ham ihjel. Intet tydede dog på, at dette var sandt, men vidner fortalte imidlertid, at de om morgenen den 22. april hørte lyden af en bil, der ramlede mod noget i nærheden af parken, hvor ligresterne blev fundet. Noget kunne altså tyde på, at Seiichi var blevet kørt ned og derefter parteret for at skjule alle spor, men den energi der var lagt i parteringen forvirrede samtidig politiet, der mente, at det tydede på et overlagt mord samt en morder, der havde erfaring med at partere kød og dræne blod. Kawamura havde dog ingen fjender, og man kunne ikke finde beviser nok til at opstøve en mulig mistænkt.
Tre dage efter fundet af liget styrtede China Airlines Flight 140 ned i Nagoya, og al medieopmærksomhed blev derfor rettet mod ulykken, så mordet på Seiichi Kawamura hurtigt gik i glemmebogen. Sagen blev med tiden kold, og da metroen i Tokyo året efter blev udsat for et giftangreb, valgte politiet at fokusere på efterforskningen af dette, hvorved mange andre sager blev tilsidesat. Mordet på Seiichi Kawamura blev således aldrig opklaret og er blandt de største mordmysterier i japansk kriminalhistorie, og i 2009 blev sagen forældet, så en mulig gerningsmand ikke længere kan dømmes. Herefter valgte en anonym mand dog at stå frem og fortælle, at Seiichi muligvis var blevet forvekslet med ham, fordi de lignede hinanden. Han var nemlig en lokal gadesælger, der holdt til i nærheden af Seiichis hjem, hvor han var kommet op at toppes med nogle udenlandske sælgere, der begyndte at true ham på livet, så han var nødt til at gå under jorden kort før Seiichis død. Manden mente derfor, at Seiichi blev det forkerte offer for udenlandske lejemordere, der var hyret til at dræbe ham, men hvorvidt dette er sandheden eller ej er der stadig tvivl om.
Kun en tredjedel af Seiichis krop blev fundet, og resten dukkede aldrig op, så det formodes, at hoved og korpus må være blevet smidt i private affaldscontainere, som nåede at blive kørt på forbrændingen, eftersom det var skraldedag, den dag man fandt frem til Seiichis lig. Hvorfor arme og ben skulle skæres i stykker og anbringes i skraldespande i en offentlig park er således en gåde.