Forårsjævndøgn og Efterårsjævndøgn

Forårsjævndøgn og Efterårsjævndøgn

Jævndøgn er den tid på året, hvor solen står lige over ækvator, hvilket sker to gange årligt - om efteråret og om foråret, hvor jævndøgnene er kendetegnet ved, at dag og nat er lige lange. Om foråret markerer dagen skiftet til de lyse dage på den nordlige halvkugle, idet tiden med dagslys gradvist bliver længere, mens denne om efteråret bliver kortere, når man bevæger sig ind i vinterhalvåret. I Danmark markeres denne tid på året blandt andet med, at vi stiller urene henholdsvis en time frem og tilbage, så vi kan få mest muligt ud af dagslyset, men ellers er jævndøgnene ikke en synderlig stor begivenhed herhjemme.

Anderledes forholder det sig i Japan, hvor både forårsjævndøgnet og efterårsjævndøgnet siden 1948 har været nationale helligdage, hvor folk per tradition har fri. Jævndøgnene falder dog aldrig på samme tid hvert år, for om foråret er det typisk enten den 20. eller 21. marts, mens det om efteråret er den 22. eller 23. september. Dette betyder, at dagen nogle gange kan falde i weekender, så mange folk som sådan ikke får noget ud af helligdagen - medmindre den falder på en søndag, for så bliver mandag automatisk gjort til en helligdag.

Forårsjævndøgnet kaldes på japansk for Shunbun no Hi og var før 1948 kendt som Shunki Koreisai, hvilket var en dag, hvor man i shintoismen fejrede fortidens kejsere, men efter nederlaget til USA under Anden Verdenskrig valgte man i Japan at adskille stat og religion, og dagen blev således omdannet til en mere neutral helligdag. Man har dog altid anvendt dagen til at fejre forårets ankomst, hvilket før i tiden blev gjort ved at besøge familiegravsteder, ligesom man kunne benytte sig af dagen til at foretage forårsrengøring eller begynde et nyt kapitel i tilværelsen. Skiftet til lysere tider kan nemlig betragtes som et symbol på, at man i sit liv også går ind i lysere tider, hvilket også er grunden til, at det japanske skoleår slutter omkring forårsjævndøgnet. I dag benyttes dagen blandt andet til at besøge familien eller nyde naturen og værdsætte forandringerne i den. Det er for eksempel ofte muligt at nyde kirsebærtræernes blomstring flere steder i Japan på denne tid, og de er dermed blevet et symbol på forårsjævndøgnet. For landmændenes vedkommende markerer forårsjævndøgnet begyndelsen på en ny høstsæson.

Efterårsjævndøgnet er i dag kendt som Shubun no hi og markerer derimod afslutningen på høstsæsonen og var før 1948 kendt som Shuki Koreisai, hvilket også var en dag, hvor fortidens kejsere blev fejret, men ligesom med Shunki Koresai, så blev denne dag altså afskaffet til fordel for efterårsjævndøgnet, hvor mange dog stadig benytter dagen til at besøge deres familier samt gravsteder, eftersom skiftet til de mørkere dage kan anses for at være et symbol på livets udfasning, hvorved man på denne dag værdsætter sine kære og mindes de døde. Dog er det inden for buddhismen en generel overbevisning, at Buddha vil hjælpe fortabte sjæle videre til Nirvana, når der er balance mellem lys og mørke på Jorden, hvilket er grunden til, at man både besøger gravsteder og foretager ofringer til ens afdøde slægtninge for at hjælpe dem på vej. Det er også omkring efterårsjævndøgn, man fejrer høsten, hvilket blandt andet sker med festivaler, og så er der mange, der gør brug af dagen til at nyde de sidste grønne nuancer i naturen, før disse gradvist begynder at antage rødligere toner for derefter at forsvinde. Edderkopliljer er nogle af de eneste blomster, der blomstrer på denne tid, og de er således blevet et symbol på efterårsjævndøgnet sammen med de røde blade.

Total Page Visits: 844 - Today Page Visits: 1