Himeji-borgen er Japans største og mest populære borg. Og jeg forstår det godt, for det er et eventyrligt sted. Selvom jeg første gang besøgte borgen i 2015, hvor den lige var åbnet op efter en længere renovering, så der derfor var proppet med besøgende, så faldt jeg hurtigt for stedet. Selve borgen er i sig selv betagende, men borggrunden er også bare så stor og parkagtig, at det er en fornøjelse at begive sig rundt i området og betragte den enorme borg. At vandre rundt inde i Himeji-borgen er som at træde tilbage i tiden, fordi der er tale om en original borg, og inde fra den er der desuden en smuk udsigt ud over byen.
Toyokawa Inari er en sjælden blanding mellem et tempel og en helligdom. Stedet er mest kendt for sine utallige rævestatuer, og det var da også disse, der satte sit største indtryk hos mig, da jeg besøgte det i 2023. Dette var endda på en regnvejrsdag, hvor de øsede ned, men det spolerede ikke min oplevelse – snarer tværtimod. Der var nemlig ikke mange mennesker til stede, så jeg kunne være helt alene ved rævestatuerne og tilbringe lang tid i blandt dem. Toyokawa Inari viste sig desuden at være større, end jeg havde regnet med, så der var generelt utroligt mange områder at udforske, hvilket er noget af det, jeg elsker ved hellige steder i Japan.
.jpg)
Akiyoshido er navnet på en grotte beliggende i Yamaguchi-præfekturet. Denne ligger ret isoleret, så da jeg besøgte den i 2017, var der ikke mange mennesker til stede – også fordi at det regnede, men så var det jo heldigt, at jeg skulle befinde mig i en af Japans største grotter, hvilket desuden var første gang, jeg havde befærdet mig i sådan en. Det var dog indgangen til grotten, der satte sit største aftryk i min hukommelse, for synet af det blå vand, der strømmede ud fra åbningen var et uforglemmeligt syn. Dette stammer dog fra et tilhørende plateau kaldet Akiyoshidai, der er kendt for sine utallige klippefremspring, og dette gjorde ligeledes indtryk – specielt fordi jeg kunne gå helt alene rundt i det enorme vildnis.
Okunoshima er en lille ubeboet ø i det japanske indlandshav, der er kendt for sine vilde kaniner, som man i sin tid slap fri på øen i forsøget på at omdanne den til en stor park. Øen har nemlig en dyster historie, idet den under Anden Verdenskrig blev benyttet til at fremstille giftgas, og den dag i dag er der derfor flere ruiner på Okunoshima, som jeg endelig fik besøgt i 2023. Og besøget overgik faktisk mine forventinger, for jeg havde egentlig ikke regnet med, at det ville vrimle med kaniner på øen, men de var bogstavelig talt overalt – også på toppen af bjerget på øen, som jeg valgte at bestige for at nyde udsigten. Det meste af tiden var jeg fuldkommen alene og kunne derfor nyde de små stunder med kaninerne, jeg mødte på min vej, men jeg kunne også udforske de mange ruiner og føle mig som en urban explorer, så det generelt var en unik og uforglemmelig oplevelse.
I 2023 valgte jeg at fuldføre Shimanami Kaido, hvilket er en 75 kilometer lang cykelrute, der strækker sig over seks øer og seks broer i indlandshavet. Jeg cyklede ruten på en enkelt dag, og det er noget af det hårdeste, jeg nogensinde har prøvet, men samtidig noget af det mest uforglemmelige. At opleve Japan på cykel er virkelig specielt, men at krydse øer og enorme broer på cykel er noget, der virkelig sætter sig i hukommelsen, så selvom jeg blev solskoldet, var badet i sved og hele min krop gjorde ondt, så er Shimanami Kaido en af de fedeste oplevelser, jeg har haft i Japan.
I 2024 tog jeg til Japan i september, så jeg kunne bestige nogle af landets bjerge, imens bjergbestigningssæsonen endnu var i gang. Jeg udså mig derfor det højeste bjerg på Shikoku: det 1.982 meter høje Ishizuchi-bjerg, som jeg længe havde haft i kikkerten. Jeg blev dog ikke skuffet, men fik tværtimod opfyldt mine forventinger og lagt mere til, for det var alt i alt en uforglemmelig oplevelse at bestige Ishizuchi-bjerget, hvilket bød på den ene mindeværdige oplevelse efter den anden, så jeg meget hurtigt faldt for bjerget. Nogle steder foretog jeg decideret bjergbestigning ved at kravle op ad jernkæder på næsten lodrette klippeflader, så jeg måtte tage mine armkræfter i brug. Og på toppen befandt sig en stejl bjergkam, som man skulle begive sig hen over for at komme frem til tinden. Det var kort sagt en nervepirrende, men eventyrlig oplevelse, som jeg sent vil glemme.
Yamadera er navnet på en lille by i Tohoku-templet samt et tempel, som befinder sig på et bjerg i denne. Yamadera betyder nemlig “bjergtempel”, og det er et af de bedste steder, jeg har besøgt i Japan grundet dets placering. For at komme frem til templet skal man nemlig bestige 1000 trappetrin, hvilket er en oplevelse i sig selv, men fra selve templet har man en mageløs udsigt ud over det omkringliggende bjerglandskab. Grundet Yamaderas placering er der heller ikke mange, som vælger at besøge templet, så da jeg tog forbi det i 2016, var der kun en håndfuld andre folk til stede, hvilket gjorde det muligt for mig at nyde stedet til fulde.
Koya-bjerget – også kendt som Koyasan – er hovedsædet for Shingon-buddhismen og munken Kobo Daishis hvilested. Han er stedt til hvile i Okunoin-templet, hvis gravplads er den største i Japan, og da jeg besøgte stedet i 2023, gik der ikke mange minutter, før jeg faldt for dette. Den spirituelle atmosfære er at mærke overalt, men særligt passagen med de hundreder og atter hundreder af gravsteder blandt enorme træer var en virkelig mindeværdig oplevelse – især fordi der ikke var mange mennesker, og eftersom det var regnvejr, blev der dannet den karakteristiske tåge, som man ofte ser på billeder fra Koyasan. Gravsteder får ofte folk til at vise mere respekt, så selv når der var mennesker, var de stille og dæmpede i deres adfærd, og det var derfor muligt at suge indtrykkene til sig uden at blive forstyrret.
Iya-dalen på Shikoku er kendt for at være en af de mest øde afkroge i Japan, hvilket også er grunden til, at dette er et af mine yndlingssteder. Her er nemlig ikke mange turister, og naturen er simpelthen bare overdådig. Dalen er mest kendt for sine slyngplantebroer, men det er også her, man finder dukkelandsbyen Nagoro. Da jeg besøgte Iya-dalen i sommeren 2018 var det under en hedebølge, så det var generelt ubehageligt at gå rundt udenfor. Alligevel fik jeg mange uforglemmelige minder herfra i form af både oplevelser og synsindtryk.
Fushimi Inari Taisha er en shintohelligdom beliggende ved og på bjerget Inari i Kyoto. Helligdommen er mest kendt for sine utallige orange torii-porte, der ofte optræder på billeder, og den er derfor en populær attraktion. Alligevel er dette mit yndlingssted i Japan, hvilket det har været siden min første tur til Japan i 2015. Dengang besøgte jeg nemlig Fushimi Inari Taisha om morgenen, hvor der ikke var mange mennesker, og jeg faldt omgående for den spirituelle atmosfære, som stedet besad. Oplevelsen var helt anderledes året efter, hvor jeg besøgte helligdommen midt på dagen. Der var nemlig mange mennesker, hvilket gjorde det svært at nyde omgivelserne, eftersom helligdommen befinder sig på et bjerg, kan man nemt finde afkroge, hvor man kan være alene i et unikt og uforglemmeligt miljø.