Himeji og Kyoto

Himeji og Kyoto

Jeg havde valgt at tilbringe den anden halvdel af min rejse i Kansai-regionen, fordi jeg hjemmefra havde besluttet mig for at tage til Himeji og se byens borg, som netop var åbnet efter en længere renovation. Da solen skinnede fra en klar himmel, besluttede jeg mig for at dette skulle være dagen. Eftersom jeg på hotellet havde adgang til internet, var jeg nu blevet bekendt med Osakas tognet og vidste, hvordan jeg skulle komme derhen. I nærheden af hotellet lå en station, hvorfra jeg tog toget til Shin-Osaka station, hvor jeg dagen forinden var ankommet med shinkansen fra Tokyo. Alt jeg skulle gøre, var at benytte den samme linje, der kører direkte til Himeji. Dette tog kun en halv time.

Himeji og Kyoto
 

Da jeg forlod Himeji station, var det første, jeg så, borgen, der tårnede sig op i det fjerne. Der var derfor ingen tvivl om, hvor jeg skulle gå hen, men eftersom borgen er den mest poplære i Japan, så kunne jeg også bare følge de mange mennesker, der også havde besluttet sig for at besøge byen på denne dag. 

Borgens størrelse kan man slet ikke begribe. På afstand virker den enorm, og jo tættere på man kommer, desto mindre føler man sig. På samme tid er den helt utrolig flot. Den fremstår så tydelig med sin hvide farve og virker så fjern, eftersom den er bygget på klodser af sten.

  Himeji og Kyoto

Det var afsindigt mange mennesker, så jeg havde egentlig ikke lyst til at betræde borgen, men jeg valgte dog alligevel at finde en plads i mylderet og flyde med strømmen. Jeg er nu også glad for, at jeg gjorde det, for selvom det gik langsomt, så var det en fascinerende tur først at nærme sig borgen, så røre den og til sidst blive en del af den, når man fik adgang til det indre. Det var markeret, hvor man måtte gå, så det var ikke noget med at bevæge sig frit rundt og udforske omgivelserne. På enkelte etager kunne man frit bevæge sig rundt, men ellers var man tvunget til at forholde sig på små gange, der hele tiden ledte op ad en smal og stejl trappe. Det indre af bygningen var mørkt og trangt. Der var ikke nogen udsmykninger eller møbler – kun bart træ. På visse etager var der dog små udstillinger, og på et tidspunkt skulle vi tage skoene af. 

Himeji og Kyoto

Det var næsten ikke til at tage billeder indenfor, fordi folk bevægede sig meget tæt, men på øverste etage fik man plads til at kigge ud af vinduerne og nyde udsigten. Man blev dog opfordret til at holde gang i flowet og hurtigt komme videre, når man havde klaret det man skulle. Turen op gik ekstremt langsom, fordi der var mange ældre mennesker på turen. Da man skulle ned igen, kunne de unge dog overhale de gamle og det var derfor ikke en lige så langsommelig proces. Udenfor kunne man igen nyde synet af den store bygning sammen med de mange andre turister – heriblandt andre danskere. Jeg købte souvenirs til mine forældre på vej tilbage til stationen.

Eftersom jeg var kommer tidligt, så var klokken endnu ikke ret mange. Turen til Himeji gik stærkt, og borgen lå ikke langt fra stationen, så jeg havde egentlig en hel dag tilbage. Jeg besluttede mig derfor at tage til Kyoto, da der var en hel del, jeg gerne ville se i den gamle hovedstad. Turen dertil var også nem, da det bare var endnu en rejse med shinkansen, men her var imidlertid en hel del at se, så jeg vidste, at jeg ikke kunne nå det hele på én dag. 

Jeg besluttede mig for først at tage hen og besøge Nijo-borgen, der lå et stykke fra Kyoto station. På vejen kunne jeg dog nyde nogle af Kyotos gamle bygninger, der ligger side om side med de nye af slagsen. Det var et hyggeligt mix af traditionelt og moderne, og en hel del folk gik også rundt i traditionelle klædedragter.

Himeji og Kyoto

Himeji og Kyoto

Jeg ankom til Nijo-borgen og brugte en times tid på at gå rundt og nyde områdets haver og bygninger. Trods navnet, så er den egentlige borg revet ned for længst, og stedet er nu kendt for sin arkitektur og originale bygningsværker, der har gjort Nijo-borgen til en del af Japans verdensarv. Da jeg begav mig tilbage i Kyotos gader satte jeg denne gang kursen mod det gamle kejserpalads. Dette befandt sig lige i nærheden, men området var noget nær enormt. Det var en kæmpe park med store grusstier, der ledte frem til forskellige små områder med helligdomme og templer. I midten lå kejserpaladset, der var omkranset af en høj mur og lukkede porte. For at få adgang skulle man reservere en guidet tur, hvilket jeg ikke havde gjort, så jeg tog i stedet turen tilbage mod stationen.

Himeji og Kyoto

På vej mod Kyoto station kom jeg tilfældigvis forbi templet Higashi Honganji, der desværre var under istandsættelse, så en del af bygningen var dækket til. Indenfor kom jeg til at tage et billede, hvilket en vagt informerede mig om var forbudt, så jeg beundrede interiøret med egne øjne, inden jeg forlod bygningen og fortsatte turen mod stationen. På vejen gik jeg blandt andet forbi en manga-cafe, hvor hundredvis af folk både sad ved borde og lå i haven og læste manga.

Det var myldretid på vej hjem, så jeg oplevede at rejse i et af Japans berømte proppede tog, men på intet tidspunkt under mit ophold så jeg dog personale skubbe folk ind i togene, som man ellers har hørt om. Jeg troede desuden, at jeg havde styr på Osakas tognet, men jeg endte med at tage et forkert tog (eller en forkert linje), der havde endestation et par stationer før den, hvor jeg skulle af. Mit hotel var dog ikke langt derfra, så jeg valgte at gå det stykke. På vejen kom jeg blandt andet forbi Osaka zoo, der på det tidspunkt var lukket, men udefra kunne man stadig kigge ind til fugleburet, der husede forskellige storkefugle.

 
Dagens højdepunkt: Himeji-borgen er et fantastisk sted, der absolut er værd at besøge, når man er i Japan
 
Dagens gode minde: Synet af Himeji-borgen, når man forlader stationen er virkelig noget, der sætter sig fast i hukommelsen.
 
Dagens forbrug på seværdigheder: 1600 yen.
 
Dagens gode råd: Man kan sagtens nå at kombinere et besøg i Himeji med et besøg i Kyoto. Jeg besøgte sågar steder, når lå langt fra Kyoto station, efter jeg først havde været i Himeji.

Himeji og Kyoto186total visits,1visits today