På denne dag besøgte jeg:
Kyonan:
- Nokogiri-bjerget
- Nihon-templet
Tokyo
Tilbage i Japan
Dette var min fjerde tur til Japan og den første, der ikke foregik i påskeferien, men derimod i sommerferien, så jeg dermed blev udsat for de højeste temperaturer i mit liv. Jeg havde på forhånd forberedt mig på den japanske sommervarme, men jeg ankom desværre, mens der var en hedebølge med temperaturer tæt på 40 grader, så min krop blev alligevel noget overvældet af den klistrede tropevarme, der gjorde det svært for huden at ånde. Jeg endte desuden med at blive solskoldet på min første dag i Japan, fordi min solcreme lå i min taske, som strandede under mellemlandingen i Moskva, så jeg derfor måtte forlade Narita Lufthavn uden denne. Det betød desværre også, at jeg heller ikke kunne skifte tøj, selvom jeg blev badet i sved.
Jeg rejser normalt ikke med mere end én taske, men denne gang skulle jeg være i Japan i længere tid, end jeg tidligere havde været, idet jeg skulle tilbringe ni dage i landet, så derfor havde jeg medbragt ekstra bagage, som så selvfølgelig ikke nåede frem, hvilket jeg desuden først fandt ud af efter at have spildt en time på at vente på den i lufthavnen. Der var derfor ikke andet at gøre end at begive mig videre uden den, og jeg havde på forhånd planlagt, at jeg fra Narita Lufthavn ville tage til Nokogiri-bjerget, der ligeledes ligger i Chiba-præfekturet. På den måde kunne jeg nå at se noget på min første dag og samtidig hvile igennem på den lange togtur, det trods alt er fra lufthavnen. Normalt køber jeg Rail Pass på mine ferier i Japan, men da disse kun gælder i uge-intervaller, valgte jeg denne dag at klare mig med almindelige togbilletter for første gang nogensinde.
Første stop: Nokogiri-bjerget
Det gik dog smertefrit, og jeg kom fra Narita Lufthavn til foden af Nokogiri-bjerget på under 3 timer, så jeg var fremme klokken 15. I stedet for at bruge energi på at bestige bjerget tog jeg en svævebane, men det skulle dog vise sig, at der på selve bjerget var hundreder og atter hundreder af trapper, så jeg alligevel endte med at blive udmattet bare af et gå rundt på det. Men så var der til gengæld også mange afkroge at udforske, og det ene sted var nærmest mere fascinerende end det andet.
Nokogiri-bjerget er før i tiden blevet anvendt som et stenbrud, hvilket det den dag i dag bærer tydeligt præg af. Flere steder er klippevæggene derfor lodrette, og med den fugtige varme fik man nærmest indtryk af, at man gik rundt blandt glemte Maya-pyramider i regnskoven - især fordi bjerget samtidig lægger grund til Nihon-templet, der inkluderer nogle af Japans højeste Buddha-statuer, der er skåret ud i bjerget. Samtidig er der en masse mindre statuer rundt omkring, hvoraf mange af disse mangler deres hoveder, hvilket er et levn fra slutningen af 1800-tallet, hvor moderniseringen af Japan medførte modstand over for Buddhismen, hvilket blandt andet førte til ødelæggelser på statuer, som altså stadig kan ses.
Fra toppen af Nokogiri-bjerget er der udsigt ud over Tokyo bugt, og på en klar dag kan man endda se Fuji-bjerget i horisonten, men denne dag var dog ikke skyfri, så jeg kunne kun skimte kysten ved siden af bjerget. Det var ikke desto mindre en smuk udsigt og en virkelig skøn naturoplevelse - og så endda i kort rejseafstand til Tokyo, men alligevel var bjerget ikke overrendt af mennesker, så trods varmen var det rart at kunne gå rundt og betragte omgivelserne på et så unikt sted.
Noget af det, jeg havde "glædet" mig til at opleve ved en japansk sommer, er den karakteristiske lyd af cikader. I anime har de altid en særpræget lyd, men det skulle dog vise sig, at virkeligheden var en helt anden. Det lød mere som tusindvis af kanariefugle, der pipper i kor, og selvom det var lidt ulideligt at høre på, så vænnede man sig hurtigt til det. Varmen derimod vænnede jeg mig aldrig til, og bare på denne ene dag drak jeg omkring 3 liter væske, så gudskelov for salgsautomater og deres evige nærhed. Jeg mødte også nogle turister fra Hawaii, der var enige med mig i, at det altså var alt for varmt i Japan, men alligevel gik japanerne rundt i lange bukser, ærmer og sågar jakker, og lige så snart deres pande begyndte at skinne, kaldte de det for sved, mens jeg gik rundt og lignede en, der var faldet i havnen.
Videre mod Tokyo
Jeg nåede lige præcis mit tog mod Tokyo, hvor jeg ankom til mit hotel, efter det var blevet mørkt omkring klokken 20. Jeg havde valgt at indlogere mig på et hotel nær Ueno Park, hvor jeg tidligere havde boet, da det både var billigt og lå godt placeret. Som altid sluttede jeg dagen af med et karbad, men denne gang var det dog et koldt et af slagsen, og så gik jeg ellers tidligt i seng, så jeg kunne få bugt med mit jetlag og være klar til at stå tidligt op næste morgen, hvor turen efter planen skulle gå til Nikko, hvor jeg allerede havde været på min første tur til Japan, men denne gang skulle jeg dog se nogle andre ting i området.
En ting, der virkelig slog mig denne gang i forhold til de andre gange, jeg har været i Japan, var, at det er helt tydeligt, at japanernes brug af mundbind er forbundet med sygdom eller høfeber. Når jeg har været i Japan om foråret, er det omkring halvdelen af japanerne, der går rundt med mundbind, men på denne dag så jeg under ti mennesker bære mundbind, hvilket gav mig et helt nyt indtryk af landet, for det er bare bedre, når man kan se folks ansigter og dermed også høre, hvad de siger.
Dagens højdepunkt: At stå på toppen af Nokogiri-bjerget og nyde både udsigten samt klippeformationerne
Dagens gode minde: At vandre rundt mellem de lodrette klippevægge med følelsen af at befinde sig dybt inde i en isoleret regnskov
Dagens forbrug på seværdigheder: 600 yen