Nihon-templet

Nihon-templetNihon-templet er er et buddhistisk tempel beliggende på Nokogiri-bjerget i Chiba-præfekturet og blev grundlagt i år 725, hvilket dermed gør det til et af de ældste templer i Kanto-regionen. Nihon-templet er blevet ødelagt og har været genopbygget et utal af gange henover historien – senest under den antibuddhistiske bevægelse i slutningen af 1800-tallet, hvor mange buddhistiske templer led skade rundt omkring i Japan, og så igen i 1939, hvor et jordskælv ødelagde flere bygninger. Templet er mest kendt for sine Buddha-statuer, der står rundt omkring på det enorme område, der udgør tempelkomplekset, og den mest populære af disse er en 31 meter høj Buddha af sten, der blev lavet i 1780. En anden statue på 30 meter er skåret ind i bjerget, men denne er af noget nyere dato, idet den er fra 1966. Templet indeholder også 1553 Rakan-statuer, og mange af disse bærer spor efter de ødelæggelser, som stedet blev udsat for under den antibuddhistiske bevægelse. Nihon er det japanske ord for Japan, så direkte oversat hedder templet faktisk Japan-templet.

Der er to måder at komme frem til Nihon-templet: Man an enten bestige Nokogiri-bjerget fra Hoto station i syd, eller man kan tage en svævebane frem til toppen af bjerget fra Hama-Kanaya station i nord. Med svævebanen tager det nogle minutter at komme frem til toppen, mens det til fods vil tage en times tid.

 

Total Page Visits: 362 - Today Page Visits: 1