Sakoku kan oversættes til "lukket land" og var en isolationspolitik, der lige netop havde til hensigt at lukke Japan af fra resten af verden, hvilket blev muligt grundet nationens status som et ørige. Sakoku blev iværksat af Tokugawa-shogunatet, under Iemitsu Tokugawas styre i 1630'erne og varede i omkring 220 år frem til 1853, hvor kommandør Matthew Perry ankom med en flåde fra USA og truede Japan til at åbne sine grænser for handel med omverdenen, hvor globaliseringen havde ført til et behov for åbne grænser og et marked med produkter fra alverdens nationer.
Japan etablerede oprindeligt kontakt til Vesten allerede i slutningen af 1500-tallet, hvor de første europæere ankom til landet, hvilket faktisk førte til implementeringen af isolationspolitikken nogle årtier senere. For dette var en periode præget af kolonisering, så med europæere kom ikke blot nye produkter og opfindelser, men også nye ideologier og verdenssyn i form af kristendommen og dennes ideologier, som Japan i første omgang bød velkommen. Europæiske missionærer valfartede derfor til Japan for at udbrede kristendommen, og det lykkedes dermed at etablere et kristent minoritetssamfund, indtil Tokugawa-shogunatet overtog den politiske magt i begyndelsen af 1600-tallet, hvor man blev mere og mere opmærksom på tendensen, samtidig med at man fik kendskab til resultatet af koloniseringen i resten af verden, hvor lande på stribe var blevet overtaget af europæere. Så for at forhindre at Japan blev endnu et offer for imperialismen, valgte man at tage drastiske metoder i brug ved både at forbyde kristendommen og lukke de japanske grænser af for kontakt med udlandet.
Det første lovindgreb kom i 1633, hvor det blev forbudt for japanske skibe at sejle til udlandet, og kun to år senere var det ikke længere tilladt for japanere at vende tilbage til Japan fra udlandet, hvor de derfor strandede. I denne periode begrænsede man samtidig handlen med udlandet, så denne kun måtte foregå i bestemte havne, indtil den blev begrænset til Nagasaki, hvor man valgte at anlægge en havn på den kunstige ø Dejima, så kontrolleret handel med omverdenen kunne foregå under opsyn fra myndighederne. Tokugawa-shogunatet mødte dog modstand fra det kristne mindretal, hvilket førte til et blodigt slag i Shimabara fra 1637 til 1638, hvor tusindvis af kristne japanere forsøgte at begå oprør, hvilket dog resulterede i et nederlag og dermed også en massakre, da op mod 37.000 mennesker mistede livet.
Efter denne hændelse anerkendte Tokugawa-shogunatet kristendommen som en modstander og fjende af Japan, og man valgte derfor at forbyde religionen, hvilket ikke blot betød, at det blev forbudt for japanere at praktisere kristendommen - udenlandske missionærer blev samtidig bandlyst fra Japan. Hvis man blev mistænkt for at være kristen, skulle man derfor frasige sig sin tro, og hvis folk nægtede, blev de i stedet henrettet. Mange japanske kristne måtte derfor leve med deres tro i al hemmelighed af frygt for at miste livet, og eftersom Tokugawa-shogunatet mistænkte portugisere for at have assisteret i Shimabara-oprører, indstillede man al handel med Portugal, så kontakten med udlandet herfra kun foregik med Kina og Holland via Dejima, der således blev Japans eneste vindue til omverdenen. Synet af udlændinge i Japan blev derfor en sjældenhed, idet de fleste blev fordrevet, men enkelte formåede dog at blive i landet, mens andre senere ankom og fik lov at slå sig ned i Japan på den beskostning, at de assimilerede sig uden mulighed for nogensinde at forlade landet igen. Loven påbød nemlig, at alle udlændinge skulle indberettes til myndighederne, så deres skæbne kunne blive afgjort, mens det kun var i særlige tilfælde, at udlændinge fik lov at forlade Dejima og sætte fod på egentlig japansk jord. Det drejede sig blandt andet om videnskabsfolk, der kunne dokumentere Japans plante- og dyreliv.
Til trods for at man førte en isolationspolitik, så var det dog ikke ensbetydende med at interaktion med udlandet fuldkommen ophørte. Holland handlede trods alt med andre nationer, og hollandske skibe bestod af besætninger fra alverdens lande, så man i Japan fik introduceret nye produkter og ny viden indenfor medicin og teknologi, så man alligevel blev påvirket af Vesten, selvom man ellers havde lukket sine grænser af. I Japan førte man imidlertid en streng kontrol med alt, der blev importeret ind i landet, så man selv kunne bestemme, hvad der skulle præge og påvirke den japanske kultur, ligesom der var regler for, hvad man måtte eksportere til udlandet. Det var eksempelvis forbudt at handle med våben, guld og litteratur, og så var det desuden ikke tilladt at eksportere japanske landkort til udlandet, så man i resten af verden ikke havde kendskab til Japans geografi. På mange måder var Japan derfor en slags myte, fordi man ikke havde en dybere indsigt i, hvordan samfundet fungerede, og kulturen så ud.
Isolationspolitikken var dog medvirkende til, at den japanske kultur forblev nogenlunde statisk i over 200 år, hvor man udviklede mange samfundsfænomener unikke for Japan, mens hele denne periode generelt var en fredstid kendetegnet ved en samfundsorden præget af klasseopdeling og stabilitet. Da man igen åbnede grænserne op i slutningen af 1800-tallet, førte dette derfor til en ekstrem omvæltning i Japan, der endnu befandt sig i den feudale tidsalder, mens industrialiseringen på dette tidspunkt prægede Vesten. I løbet af få årtier kollapsede shogunatet, samuraikulturen blev opløst, og de fleste af landets borge blev revet ned, da man i Japan begyndte at modernisere sig selv i et drastisk tempo i forsøget på at nå op på Vestlig standard. Man adopterede forskellige aspekter ved Vestlig kultur såsom infrastruktur, arkitektur, påklædning, demokrati og filosofi, mens mange japanere blev sendt ud i verden for at suge viden derfra til sig, så man kunne gøre Japan til en mægtig nation på højde med USA og Europa.
Den såkaldte Sakoku-periode satte på mange måder sit præg på Japan. Nationen har endnu den dag et vist forbehold over for udlændinge og er et af de mest homogene samfund i verden grundet den strenge indrejsepolitik. Her finder man desuden et af de mindste kristne mindretal i Asien, og mange af de kristne miljøer har hjemme på Kyushu, da det var her, europæiske missionærer i sin tid ankom til Japan. Eftersom det var USA, der tvang Japan til at åbne grænserne op, så blev der indledt et tæt samarbejde mellem de to nationer, hvilket blev yderligere forstærket, da Japan blev okkuperet af USA efter at have lidt et nederlag under Anden Verdenskrig.