Freeter, der på japansk staves furiitaa, er en sammentrækning af det engelske ord "free", der betyder "fri", og det tyske ord "arbeiter", der betyder "arbejder". En freeter er således en person, der er fri for at arbejde, hvilket altså drejer sig om arbejdsløse, men også folk der arbejder deltid. Begrebet freeter blev nemlig opfundet i 1987 og blev i al enkelthed lavet for at kunne italesætte den gruppe af borgere, der ikke var bundet til et fuldtidsarbejde, hvilket altid har været normen i Japan. Udtrykket inkluderer derfor heller ikke studerende eller hjemmegående husmødre, der tradionelt ikke er en del af arbejdsmarkedet.
Oprindeligt var freeter dog et positivt udtryk, der signalerede, hvordan man havde frihed til at arbejde mindre, så man kunne bruge sin tid på andre ting, så freeters blev et slags modstykke til den stereotype mandlige arbejder kaldes salaryman, der modsat blev karakteriseret som en uniformeret samfundsslave. I forbindelse med den økonomiske krise i 1990'erne fik freeter dog en negativ betydning, idet man havde brug for at få samfundet tilbage på ret kurs ved at løfte i flok - altså arbejde for det, så det at være arbejdsløs eller arbejde deltid blev anset for at være dovenskab og egoistisk. Den økonomiske krise førte dog også til en stigning i antallet af freeters, fordi den selvsagt skabte større arbejdsløshed, ligesom folk havde svært ved at finde fuldtidsarbejde, mens gifte kvinder følte sig nødsaget til at begive sig ud på arbejdsmarkedet, hvor mange dog kun kunne finde deltidsarbejde.
Sådan er det stadig den dag i dag, hvor mange virksomheder foretrækker deltidsarbejdere, ligesom mange nyuddannede har svært ved at finde fast beskæftigelse, hvilket dog også hænger sammen med, at japanske unge gerne vil bryde med den traditionelle arbejdsetik, der tillægger dem et øget pres som fuldtidsansatte. Efter at kvinder er begyndt at fylde mere på arbejdsmarkedet, er det også blevet muligt at forsørge familier med to indkomster, så mænd dermed kan tillade sig at arbejde deltid. Mange freeters vil derfor hellere tilbringe tid med deres familie frem for at skulle knokle for at forsørge den, hvilket blot er et udtryk for, hvordan japanerne er blevet mere fokuseret på velvære og personlig lykke.
Der er også mange japanere, der er freeters af nød, fordi de ganske enkelt ikke kan finde et fuldtidsarbejde, og de har ofte svært ved at få den personlige økonomi til at løbe rundt. Nogen bor derfor hjemme, selvom de er blevet voksne, eller også bliver forsørget af deres forældre, så de kan bruge deres indkomst på at leve et værdigt liv. Dog har mange dermed svært ved at blive økonomisk selvstændige, og som freeter får man heller ikke de samme fordele som fuldtidsansatte, såsom helbredsforsikring eller pensionsordning.
Freeters arbejder typisk i de såkaldte ufaglærte hverv: butiksmedarbejdere, rengøringspersonale, tjenere, bude, og et deltidsarbejde kaldes populært for "arbeit" (arubaito) på japansk, hvilket er det tyske ord for "arbejde". Grundet Japans aldrende samfund anser man det for at være et problem, at folk vælger et deltidsarbejde, eftersom der i fremtiden bliver behov for, at nogen overtager de fuldtidsstillinger, som de kommende generationer af pensionister besidder.