Den 21. december 1999 blev der afholdt et forældremøde på en skole i Kyoto, hvor lærere og forældre var samlet efter skoletid, imens deres børn ventede udenfor, hvor de legede på legepladsen. Blandt disse var den 7-årige Toshiki Nakamura, der legede sammen med en ven, da han pludselig blev overfaldet af en fremmed mand, som stak den lille dreng flere gange med en kniv, før han flygtede fra stedet. Toshiki døde af sine kvæstelser, og gerningsmanden blev senere opsporet, da man fandt frem til den 21-årige Hiromasa Okamura, men da han blev opsøgt af politiet, lykkedes det ham dog at flygte, og han valgte derefter at begå selvmord ved at springe ud fra en bygning, så han aldrig blev stillet til ansvar for det umotiverede drab på en fremmed dreng.
Den 22. november 1999 var den 2-årige Haruna Wakayama med sin mor i en børnehave i Bunkyo-distriktet i Tokyo, hvor de var kommet for at hente pigens storebror, da Haruna pludselig forsvandt. Pigen blev derfor meldt savnet indtil tre dage senere, hvor en kvinde henvendte sig på en politistation med forfærdeligt nyt. Hun tilstod nemlig at have dræbt Haruna, den dag hun forsvandt, hvorefter hun havde fragtet liget 200 kilometer væk fra Tokyo, hvor hun havde begravet det ved sine forældres hjem. Der var tale om den 35-årige Mitsuko Yamada, som ellers var veninde til Harunas mor, men hun var så drevet af misundelse rettet mod hende, at hun simpelthen valgte at dræbe hendes datter, for hvilket hun blev idømt 15 års fængsel.
Den 7. maj 2018 var den 7-årige Tamaki Omomo på vej hjem fra skole i byen Niigata, da hun blev påkørt af den 23-årige Haruka Kobayashi. Men der var dog ikke tale om et uheld, for den unge mand havde bevidst valgt at køre den lille pige ned, så han kunne forgribe sig på hende. Efter at have anbragt Tamaki i sin bil valgte han derfor at kværke livet ud af hende, så han kunne bringe hendes lig med hjem og voldtage det. Herefter kørte Haruka hen til en nærliggende jernbane, hvor han anbragte Tamakis lig på skinnerne, så det blev kørt over af et tog. Tamaki Omomo blev efterfølgende anholdt og idømt livsvarigt fængsel.
Den 31. marts 1963 forlod den 4-årige Yoshinobu Murakoshi sit hjem i Tokyo for at tage hen og lege i en nærliggende park, hvor han blev kidnappet af den 32-årige Tamotsu Ohara, der krævede 500.000 yen for at slippe drengen fri. For første gang i historien valgte politiet herefter at gå til medierne for at lave en aftale, som gik ud på, at de ikke måtte dække historien af frygt for at alarmere kidnapperen. Det lykkedes alligevel ikke at få Yoshinobu hjem i live, for da blev anholdt den 4. juli, viste det sig, at den lille dreng allerede var blevet slået ihjel, selvom løsesummen ellers blev betalt, og Tamotsu blev dermed sigtet for både kidnapning og drab.
Den 17. november 2004 var den 7-årige Kaede Ariyama på vej hjem fra skole i Nara, da hun blev kidnappet af den 36-årige Kaoru Kobayashi, som bragte hende med hjem med det formål at voldtage hende. Han endte i stedet med at drukne hende i sit badekar, hvorefter han trak ti af hendes tænder ud, så han på den måde kunne udføre oralsex på liget. Kaoru brugte herefter Kaedes mobiltelefon til at tage billeder af liget, som han sendte til hendes mor med krav om løsesum, idet det på billederne så ud, som om hun sov. Senere på dagen blev hendes lig dog fundet, og Kaoru Kobayashi blev herefter anholdt og dømt til døden for drabet på den lille pige.
I april 1960 blev Eric Peugeot – søn af Roland Peugeot fra Peugeot-dynasiet – kidnappet i Frankrig, og sagen inspirerede den 32-årige gældsramte Shigehisa Motoyama til at begå sin egen kidnapning i Japan, idet han den 16. maj bortførte den 6-årige Masaki Ozeki, mens han var på vej til børnehave i Tokyo. Samme dag ringede han til drengens hjem, hvor han krævede 2 millioner yen i kontanter, mens han bad forældrene om ikke at kontakte politiet. Dette valgte de alligevel at gøre, og sagen endte derfor i medierne, hvor Masaki blev efterlyst. Shigehisa Motoyama valgte derfor at slå Masaki ihjel, som desværre allerede var død, da han senere blev opsporet og anholdt, og han blev således sigtet for både kidnapning og drab.
Den 27-årige Yukie Kitamura var i 1993 ansat hos IT-firmaet NEC, hvor hun siden 1991 havde haft en affære med sin 7 år ældre overordnede, der lovede at forlade sin kone og to små børn for Yukie, der selv blev gravid og fik foretaget to aborter, mens hun ventede på, at hendes elsker skulle vælge hende over sin familie. Det skete dog aldrig, og da Yukie erkendte, at hun var blevet udnyttet, valgte hun den 14. december at tage hævn ved at sætte ild til sin elskers hus, mens hans 6-årige datter og 1-årige søn var alene hjemme. De mistede begge livet, og Yukie Kitamura valgte efterfølgende at melde sig selv, hvorefter hun blev idømt livsvarigt fængsel.
Natten til den 21. februar 1992 blev to 7-årige piger ved navn Ai Nakagawa og Yuri Umeno fundet dræbt i byen Iizuka i Fukuoka-præfekturet, hvor de var forsvundet på vej til skole. Begge var blevet seksuelt misbrugt, inden de var blevet slået ihjel, og via DNA-spor lykkedes det at skabe en eventuel morders DNA-profil. Dette førte til anholdelsen af den 54-årige familiefar Michitoshi Kuma, da man i hans bil fandt spor efter blod og urin samt fibre, som matchede dem, der blev fundet på pigernes kroppe. Han blev senere dømt til døden og henrettet i 2008, hvorefter der dog blev stillet spørgsmålstegn ved hans skyld, da det kom frem, at DNA-analysen var mangelfuld.
Den hidtil eneste skolemassakre i Japans historie fandt sted den 8. juni 2001 i byen Ikeda nord for Osaka, da den 37-årige Mamoru Takuma ankom til en grundskole under frikvarteret klokken 10.20, hvor han gik amok og stak alle ned, som han mødte på sin vej, med en medbragt køkkenkniv. En dreng og syv piger i alderen 6 til 8 år blev dræbt i massakren, før Mamoru blev overmandet af viceinspektøren og en anden lærer, så det 10 minutter lange blodbad blev bragt til en ende. Han blev efterfølgende dømt til døden og allerede henrettet i 2004.
Tsutomu Miyazaki var en seriemorder, som var aktiv i 1988 og 1989, hvor han endte med at blive en af de mest berygtede i Japan, idet han udså sig små piger som sine ofre. Den 26-årige mand nåede at tage livet af fire piger, før han blev anholdt, og da det kom frem, at han var en såkaldt otaku, som var fan af videospil, manga og anime, førte dette til, at båd otakuer og populærkulturelle medier blev pålagt negative værdier i Japan, før man med tiden erkendte, at Tsutomu Miyazaki var et særtilfælde, der ikke var blevet skadet af medier, men at han derimod kunne dyrke sine pædofile tilbøjeligheder gennem dem. Han endte med at blive dømt til døden for sine forbrydelser.