Gaijin

GaijinGaijin er et japansk udtryk for en udlænding. Gai betyder ude, mens jin betyder person. Er man ikke japaner, er man en gaijin – også selvom man lever og bor i Japan og kan sproget. Dog bruges udtrykket mest om hvide og mørke mennesker, der ikke ligner japanere. Japan har en traditionel folkelig “renlighed”, der gør, at alle udefrakommende bliver betragtet som værende fremmede, fordi de tilhører en anden race eller nationalitet. Dette har ført til, at der i Japan findes en general distancering til omverdenen og dens folkefærd, fordi man har været – og endnu er – vant til at leve i et homogent samfund, hvor folk ligner, opfører sig og taler som hinanden. Dette betyder dog også, at der optræder en hvis fascination og interesse i fremmede mennesker og kulturer, men mange japanere finder det også besværligt eller pinligt at interagere med udlændinge grundet den sproglige- og kulturelle barriere. Man vil samtidig opleve, at stereotypiske opfattelser og portrætteringer af udlændinge er temmelig normalt i Japan.

I Japan har man religionen kaldet shinto, hvis myter har betydet, at befolkningen har haft en forestilling om, at nationen og dens folk blev skabt af guderne, og at Kejseren tilmed var efterkommer af disse. Dette har tilsyneladende skabt en selvophøjet identitet blandt det japanske folk, hvilket blandt andet siges at være grunden til Japans adfærd før og under Anden Verdenskrig. Efter nederlaget til USA valgte man at fjerne shintoismen som statsreligion, og Kejseren frasagde sig samtidig sin guddommelige status. Oven i dette er Japan et ørige, der frem til slutningen af 1500-tallet kun havde været i kontakt med de asiatiske nabolande, indtil man i Europa opdagede det hidtil uudforskede land. Imperialiseringen af verden var på dette tidspunkt i fuld gang, og man så store muligheder i ligeledes at gøre Japan til en koloni, af hvilken grund man fra Europa sendte missionærer afsted sammen med handelsmænd, så man på den måde kunne sprede kristendommen til det japanske folk og samfund. Dette fik det japanske shogunat sat en stopper for, idet man simpelthen valgte at forbyde kristendommen og lukke grænserne af, således at kontakten med omverdenen ophørte. Dette “fossilerede” den japanske kultur i 250 år, indtil slutningen af 1800-tallet, hvor grænserne blev tvunget åbne af USA. Selvom Japan siden da har taget den vestlige levevis til sig, så oplever man endnu en streng indrejsepolitik i landet, hvor udlændinge kun udgør 2 % af befolkningen. Japan er traditionelt set et hierarkisk opdelt klassesamfund, og udlændinge har aldrig passet ind i dette, af hvilken grund de aldrig rigtig er blevet accepteret som en del af det japanske samfund. Man sætter først og fremmest japanere først, både når det gælder arbejde, økonomi og love. For at kunne bo i Japan skal man kunne opfylde en række krav – det samme gør sig gældende, hvis man vil være japansk statsborger. Det er desuden ikke tilladt at have dobbelt statsborgerskab i Japan, så hvis man formår at blive japansk statsborger, så må man samtidig opsige sit tidligere statsborgerskab. Udadtil har folk dog ikke mulighed for at vide, at man er japaner på papiret, så hvis man ikke ligner en indfødt, så vil man fortsat blive betragtet som en gaijin.

Total Page Visits: 281 - Today Page Visits: 1