19. november 2023: Sakurajima

På denne dag besøgte jeg:

 

Kagoshima:

-Sakurajima

 

Afsted til Kagoshima

Jeg ville egentlig gerne have brugt en dag på at bestige et bjerg, imens jeg befandt mig i Japan, og hjemmefra havde jeg faktisk planlagt at tage forbi Yufu-bjerget, imens jeg opholdt mig på Kyushu, fordi dette er et overkommeligt bjerg. Dette ville jeg oprindeligt gerne have besteget dagen før, men fordi det regnede om morgenen, tog jeg i stedet til Nagasaki, som jeg derfor ville have besøgt på denne dag. Dog havde jeg gået ufatteligt meget i de mere end to uger, jeg indtil videre havde været på farten, så mine ben var trætte, og mine fødder lignede noget, der var træt af at eksistere. Så at bestige et bjerg var ikke ligefrem en tanke, jeg var begejstret for. I hvert fald ikke et helt bjerg, for i stedet for at tage til Yufu-bjerget valgte jeg at tage længere mod syd til Kagoshima, så jeg kunne besøge Sakurajima, der er kendt for at være en af de mest aktive vulkaner i Japan.

19. november 2023: Sakurajima
En sporvogn i Kagoshima
19. november 2023: Sakurajima
Færgen med Sakurajima i baggrunden

Jeg havde nemlig ikke mange penge tilbage, så jeg blev nødt til at begrænse mit forbrug, hvilket jeg netop kunne gøre ved at tage ud i naturen og bruge min dag i denne, og aftenen forinden havde jeg undersøgt billetpriser og fundet ud af, at det kun kostede 200 yen at komme til Sakurajima med færge, hvilket jo var absurd billigt. Og da det var en lang rejse til Kagoshima, så kunne jeg også bruge morgenen på at slappe af i toget på vejen dertil. Men heldigvis er der en shinkansen-forbindelse til Kagoshima, så det tog alligevel kun halvanden time at komme dertil fra Tosu, så klokken nåede at blive 10.30, da jeg ankom til det hidtil sydligste punkt på mine mange rejser til Japan. Eftersom færgen til Sakurajima sejler hele tiden, så havde jeg heller ikke travlt med at komme frem til havnen, hvor jeg fik det første glimt af Sakurajima, der mest af alt ligner en ø på havet.

Selvom Sakurajima oprindeligt var en ø, så blev den dog knyttet til fastlandet på den østlige side af Kagoshima-bugten under et udbrud i 1914, men eftersom Kagoshima ligger på den vestlige side, så er det fortsat nemmest at komme dertil med færge fra byen. Typisk ser man desuden også aske stige fra krateret, netop fordi der er tale om en aktiv vulkan, men på denne dag var der ingen aktivitet og derfor heller ingen aske. Det, som lignede aske, var blot lavthængende skyer på en ellers klar himmel, for senere rundede temperaturen nemlig 20 grader, så jeg slet ikke behøvede min jakke og sweater, som jeg ellers havde medbragt, fordi dagen før havde været temmelig kold. Men denne dag skinnede solen, så jeg var også lidt bekymret for, at jeg ville komme til at svede ved at skulle bestige Sakurajima.

19. november 2023: Sakurajima
En langhals i dinosaurparken
19. november 2023: Sakurajima
En vildsvinefælde

Ankomst til Sakurajima

Først skulle jeg dog hen til Sakurajima, hvilket er en kort sejltur med en lille bilfærge, og selvom der ellers var en billetbod ved færgelejet, så viste det sig, at man først skulle betale ved sin ankomst til Sakurajima, så man i teorien sejlede dertil uden billet. Men en pris på 200 yen kan alle stort set klare, og eftersom jeg var blandt de første, der gik ombord på færgen, så kunne jeg også stille mig fortil og således betragte synet af Sakurajima, efterhånden som vi nærmede os på den kun 15 minutter lange sejltur. Da det var søndag, var der mange passagerer med færgen, og ligesom alle andre steder så var der en overrepræsentation af kinesere. Dog var der også mange japanske familier, som havde valgt at tage på en weekendudflugt, og for nogen kan det måske virke underligt at vælge en aktiv vulkan som destination.

Sakurajima er dog ikke kun en vulkan, men et helt bysamfund, så selvom det var naturen, som trak mig til, så var der altså andre, som kom for at opleve andre ting. Mange børnefamilier kom eksempelvis for at besøge en stor legeplads, der er kendt som dinosaurparken på Sakurajima, fordi der i denne findes statuer af dinosaurusser i realistisk størrelse. Og denne lagde jeg da også vejen forbi som det første efter min ankomst til øen, hvor asfalterede veje gør det nemt at komme frem - både i bil og til fods.

Jeg havde dog ingen bil, så jeg måtte altså vandre til dinosaurparken, hvorfra der var en flot udsigt til vulkanen. Men jeg ville gerne tættere på den, så jeg kunne fornemme, at jeg rent faktisk befandt mig på den, og derfor satte jeg kursen mod et observatorium, som imidlertid befandt sig 6 kilometer borte. En tur som vel at mærke skulle foregå i et opadgående terræn.

Præcis som frygtet var det derfor en svedig tur, men jeg havde heldigvis medbragt en flaske vand. Og fordi man kan komme frem til observatoriet med både bil og bus, så var det disse, som de fleste gjorde brug af, så på min vandretur mødte jeg faktisk ingen andre mennesker ud over to udenlandske turister, som kom gående fra den modsatte retning. Det var således den oplevelse, jeg havde håbet på at få, da jeg kunne gå alene rundt og nyde naturen, som gradvist ændrede karakter, desto højere op jeg kom.

På et tidspunkt drejede jeg dog forkert, da jeg kom til at vandre ind i en skov, hvor det viste sig, at der ikke var nogen sti, og hér fandt jeg noget, der lignede en enorm rottefælde, hvilket i virkeligheden var en vildsvinefælde, som heldigvis var tom. Jeg fik da heller ikke set nogen vildsvin på min tur videre, hvor jeg til sidst nåede op i 373 meters højde, da jeg omsider ankom til observatoriet.

19. november 2023: Sakurajima
Udsigt fra observatoriet
19. november 2023: Sakurajima
Farvel Sakurajima

Baseret på mine anstrengelser og den tid, jeg havde brugt på at komme frem, havde jeg troet, at jeg befandt mig højere oppe, men det betød sådan set ikke noget, for jeg blev trods alt belønnet med en flot udsigt til vulkanen, hvis detaljer, jeg i sandhed kunne beundre herfra, og tættere kunne man nærmest heller ikke komme, da der jo er tale om en aktiv vulkan.

Ved observatoriet var der mange folk, som også var kommet for at nyde synet af vulkanen på "nært hold", og nu kunne jeg sådan set kun misunde, at de var ankommet i bil eller bus, for jeg skulle jo også ned igen. Og så var jeg ikke længere så ked af, at jeg ikke befandt mig højere oppe, for turen tilbage var jo den samme og derfor ikke så spændende. Dog valgte jeg at slå genvej ved ankomsten til kystområdet, og således kom jeg faktisk til en passage, hvor der tydeligvis havde været et stenskred, som man via skilte blev opfordret til at være opmærksom på.

Tilbage til Tosu

Der var sådan set ikke andet, jeg ville opleve på Sakurajima eller i Kagoshima, så efter at have fuldført min vandretur frem og tilbage til observatoriet valgte jeg at tage færgen tilbage til Kagoshima, hvor jeg tog shinkansen tilbage i retning mod Tosu. Klokken var ikke desto mindre blevet 16, så jeg havde alligevel været i gang i over fem timer, selvom det ikke føltes sådan, fordi jeg ikke havde nået at opleve særlig meget. Men selvom det havde været en fysisk hård dag, så havde det også været rart bare at gå rundt og koble fra uden at blive overstimuleret af indtryk, og i sidste ende var jeg glad for, at jeg ikke valgte at bestige et helt bjerg.

Jeg ankom til Tosu klokken 17.30, og eftersom jeg skulle tjekke ud fra mit hotel næste dag, blev resten af denne brugt på at pakke, før jeg gik i seng efter at have taget et langt varmt karbad.

 

19. november 2023: Sakurajima
Solnedgangen set fra shinkansen

Dagens højdepunkt: Udsigten fra observatoriet

 

Dagens gode minde: At finde frem til noget så specielt som en vildsvinefælde

 

Dagens forbrug på seværdigheder: 0 yen

 

Dagens gode råd: Japan er rig på natur, så hvis man vil spare penge på oplevelser, kan man altid tage på vandring

Total Page Visits: 67 - Today Page Visits: 1