28. april 2025: Fra Yamagata til Sendai

Afsted til Zao-bjerget

Jeg havde valgt at overnatte i Yamagata, fordi jeg gerne ville en tur forbi Zao-bjerget, som jeg længe havde ønsket at besøge. Helt nøjagtigt ville jeg gerne vandre rundt på bjerget og besøge det kendte Okama-krater, men eftersom der ligger sne på bjerget i vinterhalvåret, så er det kun åbent for vandring fra sidst i april til tidligt i november. Af samme grund havde jeg valgt at lægge min ferie sidst i april, så jeg tænkte, at jeg kunne være sikker på, at bjerget var åbent for besøgende, og for at undgå for mange mennesker valgte jeg at tage afsted på en mandag, selvom der ellers gik busser til Okama-krateret om søndagen og på helligdage - og næste dag ville tilfældigvis være en helligdag.

Jeg ville imidlertid gerne på bjergvandring, og fra Yamagata gik der meget praktisk busser frem til Zao Onsen, hvorfra man via svævebaner kan komme frem til bjerget. Efter at være tjekket ud fra mit hotel, gik jeg derfor hen til Yamagata station, hvor jeg først anbragte min bagage i et opbevaringsskab, så jeg slap for at skulle bære rundt på den hele dagen, hvorefter jeg tog en bus til Zao Onsen, hvilket var en tur på lidt over en halv time, der om ikke andet kostede 1200 yen, da det trods alt er en lang tur, der bragte mig bort fra byen og frem til de sneklædte bjergområder.

Der lå nemlig stadig sne på Zao-bjerget, så det var temmelig koldt i Zao Onsen, hvor jeg skulle med en svævebane videre op langs bjerget. Jeg havde heldigvis klædt mig varmt på, og som håbet var der kun få andre, der havde valgt at besøge bjerget på denne dag, så vi kun var en lille håndfuld mennesker ombord på svævebanen, der kostede hele 4200 yen for en tur op og ned fra bjerget. Jeg tænkte, at det var fair nok, eftersom jeg havde tænkt mig at opholde mig på det ved at vandre rundt i flere timer, men ved ankomsten til toppen, skulle det imidlertid vise sig, at der endnu var et så tykt lag sne, at vandreruterne desværre var lukket, selvom det ellers var så sidst i april, som det nærmest kunne være. Man kunne derfor ikke gøre meget andet end at gå rundt og nyde udsigten, så jeg blev naturligvis skuffet over, at min lange og længe planlagte tur til Zao-bjerget havde været forgæves, for det var nok den oplevelse, jeg havde set mest frem til på denne tur.

Tilbage til Yamagata

Det mest skuffende var sådan set alle de penge, jeg endte med at bruge på denne lille tur, for jeg skulle jo også med en bus tilbage til Yamagata, så jeg derfor fik brugt 6600 yen på en til dels unødvendig udflugt. Havde jeg vidst, at vandreruterne ville være lukket, havde jeg nemlig ikke valgt at tage til Zao-bjerget, for så havde jeg i stedet lagt mine planer dagen før eller efter, så jeg kunne have taget en bus til Okama-krateret. Men det er desværre ulempen ved at besøge bjerge, for på grund af vejrforholdene har de ikke officielle åbningsdatoer, og sneen var stadig omkring en meter dyb, hvilket jeg på forhånd ikke kunne vide.

Om ikke andet var udsigten fra Zao-bjerget flot, selvom det godt nok var skyet, og eftersom jeg kun fik brugt en times tid på turen op og ned ad bjerget, så havde jeg stadig hele dagen foran mig, da jeg omkring middagstid vendte tilbage til Yamagata. Og jeg har meget praktisk altid nødplaner i bagærmet, så hér valgte jeg at slå et smut forbi Yamagata-borgen, før jeg vendte tilbage til stationen for at hente min bagage, hvorefter jeg tog et tog til et af mine yndlingssteder i Japan - nemlig Yamadera, som jeg lige så godt kunne besøge for tredje gang, nu hvor jeg befandt mig i området og havde tid til overs.

Ankomst til Yamadera

Jeg havde brug for lidt opløftning, så derfor udså jeg mig Yamadera, der er et tempel beliggende på en bjergside langs jernbaneruten mellem Yamagata og Sendai, som jeg meget praktisk skulle videre til. Det var derfor oplagt at gøre stop i Yamadera, som jeg første gang besøgte om foråret i 2016, hvor der ikke var særligt mange besøgende, men da jeg igen lagde en tur forbi templet i 2023, var der derimod proppet med mennesker, så stemningen dermed var en helt anden, fordi det var om efteråret, hvor træerne var begyndt at skifte farve. Jeg vidste derfor ikke, hvad jeg skulle forvente denne gang, hvor det igen var forår. Og måske fordi at det også var mandag, så var der faktisk ikke så mange folk til stede ved Yamadera, så det var generelt et besøg, der mindede om mit første.

Jeg nyder virkelig den spirituelle atmosfære på Yamadera, hvor man er nødt til at bestige 1000 trappetrin for at komme frem til templet. Men intet slår den maleriske udsigt, som jeg aldrig bliver træt af, og netop fordi at der ikke var så mange mennesker, så kunne jeg længe stå og nyde denne, ligesom jeg kunne gå rundt og betragte templets bygninger og de mange stenmonumenter, der er blevet graveret ind i klipperne. Generelt er der så mange ting at se ved Yamadera, at man altid finder noget nyt, selvom man har været der før.

Det var en dejlig afslutning på dagen efter den skuffende start med besøget ved Zao-bjerget, men jeg havde stadig noget tid til overs, før jeg skulle med et tog videre til Sendai, så jeg valgte at kigge på mit offline-kort for at se, om der mon var nogle interessante steder i nærheden, som jeg kunne nå at besøge. Og da jeg fik øje på ordene "pet cemetery", valgte jeg straks at søge i denne retning. Dog viste det sig, at der var tale om en helt almindelig gravplads til mennesker, men da jeg begyndte at gå rundt blandt disse og nærmede mig den nøjagtige placering på kortet, fandt jeg frem til en skjult gravplads, der mest af alt mindede om en lille have. Stedet var nemlig fyldt med blomster, der både stod plantet i jorden og i krukker, og midt blandt disse befandt sig stentavler, der i virkeligheden var urnepladser til kremerede kæledyr, der altså var blevet anbragt i en massegrav afsides de menneskelige gravsteder, som derimod bestod af separate gravsten

Forskellen og stemningen var dog markant, for gravpladsen med kæledyr mindede jo om en lille have, hvor der var fyldt med farverige blomster, og der var sågar haveredskaber, så man kunne plante blomster eller vedligeholde dem, som allerede var der. Der var endda også bænke, som vendte mod gravpladsen, så man kunne sidde og betragte denne og måske endda mindes sit afdøde kæledyr på fordybende vis, mens man ved de menneskelige gravsteder kun kunne stå foran dem.

Det var virkelig rørende, at der var blevet gjort så meget ud af at skabe en lille mindelund til døde kæledyr, for selvom de ikke kunne blive begravet med deres ejere, så udviste man dem tydeligvis respekt. Jeg var virkelig glad for, at jeg fik øje på dette sted på mit kort og valgte at udforske det nærmere, for det var en hyggelig lille oplevelse.

Sidste stop: Sendai

Fra Yamadera tog jeg så toget til Sendai, hvor jeg skulle bo på hotel de næste par dage. Da jeg ankom til byen, var det dog stadig lyst, så jeg valgte at slå et smut forbi AER-bygningen, der kun ligger få minutter fra Sendai station. I denne er der nemlig et gratis observationsdæk, hvorfra jeg kunne nyde udsigten ud over storbyen, før turen gik videre til mit hotel, hvor jeg valgte at tilbringe resten af aftenen med at slappe af, tage bad og få noget at spise, ligesom jeg for en gangs skyld kunne pakke ud, fordi jeg ikke skulle tjekke ud den næste morgen. Den skuffende tur til Zao-bjerget fyldte stadig meget, men jeg var glad for, at jeg nåede at få noget ud af dagen, så den endte med nogle gode oplevelser.

Total Page Visits: 91 - Today Page Visits: 1