Ninja Scroll var en af de film, der i 90’erne var med til at vise Vesten, at tegnefilm ikke kun er for børn. Dette er en voksenfilm på så mange måder. Der er blod, sex, action og drab fra start til slut, hvilket får filmen til at lyde som en drengerøvsfilm, men der er dog også intriger og mange stille stunder med følelsesladede scener, der skærer i hjertet. Denne film viser , hvordan man får en historie til at hænge sammen med tiltalende karakterer og banebrydende animation. Karakterdesignet i denne film er desuden så unikt og detaljeret, at det nærmest ikke ligner en anime, men derimod en Vestlig tegneserie, men animationsteknikkerne afslører alligevel, at der er tale om en japansk tegnefilm.
Ildfluernes grav har i sandhed været med til at få folks øjne op for, at tegnefilm ikke kun er for børn. Det er nok en af de mest tragiske fortællinger, der nogensinde er blevet skildret på det store lærred, for er der noget mere trist end at tage udgangspunkt i børn og udstille dem som ofre for voksnes umodne konflikter? Det geniale ved Ildfluernes grav er netop, at der ikke er nogen fjende. Japan lå i krig med USA, men alligevel er det ikke USA, der er den overordnede skurk. Det er de voksne … samfundet. Af den grund skal voksne se filmen, så de kan danne sig det, som børn lærer ved tegnefilm: forskellen mellem rigtigt og forkert, for det er paradoksalt, at man forsøger at proppe moraler ind i børn, mens de voksne forpester verden med dårligdom.
Perfect Blue er en psykologisk thriller, der illustrerer, hvordan den fysiske verden påvirker vores indre med dens krav, forventninger og ansvar, og lige så vel som Mima bliver i tvivl om, hvad der er ægte, og hvad der er fantasi, så bliver man som seer det også. Perfekt blå er farven for illusion, og det tema er mere relevant end nogensinde i en tid, hvor folk iscenesætter sig selv som en person, de egentlig ikke er. Man balancerer mellem forskellige identiteter og kan på den måde blive i tvivl om, hvem man i virkeligheden er, eller sågar glemme det, fordi man er for optaget af at spille en anden. På samme tid skildrer filmen også, hvilke konsekvenser dette kan have, når folk ser op til nogen, og ønsker at være som dem på bekostning af deres egen person.
Nausicaä – fra vindenes dal er en af Hayao Miyazakis tidlige film og en sand klassiker inden for anime-film. Niveauet er på et meget højt plan både hvad angår animation, baggrunde, effekter og musik. Man kan virkelig se og fornemme, hvor meget talent og energi, der er blevet lagt i produktionen. Oven i det så er der tale om et helt unikt univers, der virker troværdigt, selvom det er fiktivt. Science fiction-film har tendens til at skildre fremtiden som værende dystopisk, så det kan godt blive en tør kiks at se den samme slags film igen og igen, men Nausicaä – fra vindenes dal har den fordel, at det er en tegnefilm, og den kreative frihed har ingen grænser, fordi man kan tegne, hvad man har lyst til.
Paprika er på mange måder et stort rod både hvad angår handling og elementer, men der er jo fordi, at fortællingen foregår i et univers, hvor virkelighed og drømme flyder sammen, og hvis der er noget, drømme er, så er det lige netop rodet. De giver ikke mening, fordi alt kan ske uden grund, hvilket afspejles perfekt i denne film. Paprika vil mange nok også betegne som Satoshi Kons mesterværk, da filmen opsummerer alt det, han står for. Ærgerligt nok døde han i 2010, så vi fik aldrig at se, om han kunne blive vildere endnu, men i forhold til hans tidligere værker, så virker Paprika i hvert fald som en eskalering på temaerne virkelighed og fantasi.
Your Name er Makoto Shinkais mestermærk og har af gode grunde gjort ham verdensberømt. Folk i alle aldre vil kunne nyde denne film. Mens de yngre seere kan glæde sig over det visuelle, så kan de ældre fordybe sig i den komplekse men samtidig dybe historie, der er så gennemtænkt og på samme tid underholdende, spændende og tragisk. Fantasy-indholdet er ganske vist et afgørende segment i filmen, men det tager på intet tidspunkt over og gør fortællingen til et decideret eventyr. Det hele virker så naturligt, selvom det på ingen måder er det, og de fænomenale baggrunde er kun med til at styrke ideen om, at dette er en rigtig film.
Chihiro og heksene er et af Hayao Miyazakis mesterværker og nok den mest kendte i Vesten, hvilket er ret underligt, da fortællingen næppe kunne blive mere japansk. Konceptet et sågar baseret på et japansk fænomen kaldet kamikakushi, hvor folk forsvinder fra den fysiske verden og ender i åndeverdenen. Ikke desto mindre er budskabet forståeligt nok, og det er da også en underholdende historie, men det er nok mest animationen og den fantastiske fortælling, der tiltaler seerne, for kreativiten fejler intet. Her er tale om en virkelig flot tegnefilm, der er rig på detaljer, farver og dynamik. Der er både action, romantik og en kompleks karakterudvikling i et fascinerende univers, der virker både tillokkende og frastødende på samme tid.
Selvom Min nabo Totoro egentlig er en børnefilm, så er den virkelig hyggelig og utrolig flot, så alle aldre vil få noget ud af at se den. Både fortælling og drama er holdt på et afslappet plan, så man kan nyde filmen fra start til slut som følelsesrig hjertemassage. Det er et specielt univers, som Hayao Miyazaki skaber, og som pigerne bevæger sig ind i, for Totoro og dens venner er jo egentlig et produkt af deres fantasi, men alligevel kommer man med filmens slutning i tvivl, og det er jo egentlig også et budskab, som er værd at sende: Ser vi alle den samme virkelighed? Et spørgsmål, der særligt er relevant at stille med brug af børn, fordi de har en så livlig fantasi, at de kan opfinde alverdens væsner, ting og historier, så man ofte undrer sig over, hvor de har dem fra.
Ghost in the Shell er en film, som alle mennesker bør se på et tidspunkt i deres liv – også selvom man er overbevist om, at man ikke kan lide den, for der vil uden tvivl være et eller andet, som man vil kunne lide ved denne film. Animationen og stilen er helt fænomenal, og når man tænker på, at filmen er fra 1995, så er der tale om et visuelt mesterværk. Farver, bevægelser og baggrunde er noget helt ud over det sædvanlige. Det filosofiske aspekt er det dominerende, og som seer får man mulighed for selv at lade tankerne flyve, når der optræder replikløse sekvenser, hvor man får tid til at nyde den flotte animation og de fantastiske effekter, der gør filmen levende og realistisk. Det er således en af de film, der virkelig beviser, at anime er en form for kunst.
Akira er nok en af de mest kendte anime-film i Vesten, da dens popularitet var med til at kickstarte salget af manga og anime i både Europa og USA. Det er da også forståeligt, at filmen er så populær, for det er overhovedet ikke til at se, at den blev udgivet i 1988. Animation, farver, baggrunde og stil spiller perfekt sammen og skaber en dynamisk tegnefilm med action tiltænkt den voksne målgruppe, så tak til denne film for at nedbryde Vestens stereotype opfattelse af, at tegnefilm kun er for børn. Er man ikke i stand til at forstå det komplekse plot, så burde det visuelle alene få de fleste til at savle, for det er virkelig en flot og detaljerig fortælling, som de færreste anime-film siden har kunnet overgå.