Den japanske terrier er en hunderace, der har sin egentlige oprindelse til Europa. Det vides dog ikke med sikkerhed, hvilke hunderacer den japanske terrier nedstammer fra, men man mener, at det var europæiske handelsrejsende, der omkring 1600-tallet medbragte terriere til Japan, hvor de blev udbredt som selskabshunde i de højere kredse. Da Japan senere lukkede sine grænser og begrænsede kontakten til udlandet, betød det også, at nye hunderacer ikke kunne blive introduceret, og at den japanske terrier opstod som en krydsning af de racer, der allerede var ankommet til landet. I 1930 blev den japanske terrier så anerkendt som en selvstændig race, og i dag er den udbredt i Japan, men ikke i resten af verden, hvor det derimod er en sjælden race.
Den japanske spids er en spidshunderace, der (som navnet antyder) har sin oprindelse i Japan. I modsætning til mange andre japanske hunderacer er den japanske spids dog en ret ny en af slagsen, for den blev nemlig fremavlet i 1920’erne og 1930’erne via andre spidshunde, der blev importeret til Japan i denne periode. Med tiden blev den så anerkendt som en selvstændig race, der i løbet af efterkrigstiden blev udbredt i Japan, før dens popularitet bredte sig til resten af verden, blandt andet grundet dens kærlige temperament, der gør den egnet som familiehund, og praktiske størrelse, der gør at den kan begå sig i meget små hjem.
Ryukyu Inu er en japansk hunderace, som er navngivet efter Ryukyu-øerne, hvorfra racen har sin oprindelse. Ligesom med andre originale japanske hunderacer er der tale om en spidshund, der nedstammer fra ulve, og som noget helt unikt har Ryukyu Inu ulvekløer (en ekstra tå) på bagpoterne, der normalt kun findes på forpoterne hos andre hunderacer. Ryukyu Inu er dog ikke anerkendt som en selvstændig race, hvilket har bevirket, at man heller har forsøgt at bevare den, og dette førte til, at racen blev anset for at være uddød efter Anden Verdenskrig, indtil enkelte rene eksemplarer blev lokaliseret, så man på den måde kunne sikre racen gennem avl, hvilket har resulteret i to overordnede slægtslinjer. I dag er der imidlertid kun nogle hundrede eksemplarer af Ryukyu Inu, hvilket selvsagt gør racen ekstremt sjælden.
Hokkaido er en japansk hunderace, som er navngivet efter den nordligste af Japans fire hovedøer, Hokkaido, hvorfra den menes at have sin oprindelse. Hér opstod den muligvis som en selvstændig race, da udvandrere fra Japans største hovedø, Honshu, bragte hunde med sig, som de blandt andet anvendte til jagt. Hokkaido-hunde blev eksempelvis benyttet til jagt på bjørne af det indfødte Ainu-folk, og racen kaldes derfor også for bjørnehunde og er ydermere kendt som Ainu-ken. Jagten på store dyr og det kolde miljø i nord betød, at Hokkaido-hunde udviklede sig til at blive robuste hunde med en tyk pels. Denne er samtidig medvirkende til, at hundene i dag ikke er så udbredte i resten af Japan, da de har svært ved at udstå den japanske sommervarme, og i resten af verden er racen meget sjælden.
Shikoku (eller Shikoku Inu) er en japansk hunderace, som er navngivet efter den mindste af Japans fire hovedøer, Shikoku, hvorfra den menes at have sin oprindelse. Præcis som alle andre originale japanske hunderacer, så er der tale om en spidshund, der har haft mulighed for at udvikle sig til en selvstændig race ved historien igennem at have levet på Shikoku. Shikoku-hunde har store ligheder med andre japanske spidshunde såsom Akita og Shiba, men der er dog tale om en mellemstor hund, der størrelsesmæssigt befinder sig imellem de to. Shikoku-hunde når nemlig en skulderstørrelse på omkring 50 cm. Deres pels er kort men tyk, og den findes i forskellige farver såsom grå, rødbrun, sort og typisk med hvide aftegninger på den nederste del af hovedet, brystet, maven, poterne og halen. Da der er tale om en spidshund er halen desuden oprejst, og det samme er ørerne.
Kishu er en japansk hunderace, som er navngivet efter Kishu-regionen, hvilket i dag er Mie-præfekturet, hvorfra den menes at have sin oprindelse. Hér blev den i sin tid benyttet som jagthund, men i dag holdes Kishu-hunde primært som familiehunde. De ses dog ikke så tit i storbyerne, da de har behov for meget motion, og derfor er de mest udbredte i landområderne, hvor der er god plads, og uden for Japan er racen meget sjælden. Selv i Japan er antallet af Kishu-hunde begrænset, og dens fremtid er derfor afhængig af et øget fokus på avl. Præcis som alle andre originale japanske hunderacer, så er der tale om en spidshund, og disse er kendetegnet ved at have spidse snuder, rejste ører samt hale.
Kai Ken er navnet på en af de seks officielle japanske hunderacer, og tilhører ligesom de fem andre gruppen af spidshunde, der er kendetegnet ved at have lange snuder, spidse ører og oprejste halee. Racen er navngivet efter Kai-provinsen i Yamanashi-præfekturet, hvor man mener, den har sin oprindelse. Hér blev hundene i sin tid anvendt til jagt i bjergene, hvilket gjorde dem meget adrætte og stærke. Nu om dage benyttes Kai Ken-hunde dog mest som husdyr, men fordi de er meget aktive og kræver meget plads og motion, så er racen ikke lige så populær som andre japanske spidshunde såsom Shiba og Akita, der bedre egner sig som familiehunde i byerne. Kai Ken er derfor endt med at blive en sjælden hunderace – selv i Japan, hvor man har stræbt efter at sikre racens bevarelse siden den blev gjort til et nationalt monument i 1933. Anden Verdenskrig tog blandt andet hårdt på Japans hundebestand, idet mange blev beordret dræbt på grund af fødevaremangel.
Tosa (eller Tosa Inu) er en japansk hunderace. Der er dog tale om en forholdsvis ny race ud fra japansk standard, eftersom Tosa-hunde blev fremavlet via introduktionen af hunderacer fra Vesten, som man i slutningen af 1800-tallet valgte at krydse med spidshunderacen Shikoku, som er opkaldt efter den ene af Japans fire hovedøer, hvor den stammer fra. Tosa er faktisk navngivet efter en by på Shikoku kaldet Tosa, fordi det var hér, racen i sin tid blev fremavlet. Dette blev gjort ved at krydse Shikoku-hunde med europæiske racer såsom grand danois, mastiff og bulldog, idet man ville skabe en mere robust hunderace. Årsagen til dette er nu om dage af grotesk karakter, for man agtede nemlig at kreere kamphunde, der kunne indgå i hundekampe til underholdning for mennesker. Hundekampe har eksisteret i Japan i århundreder og var en populær sport i begyndelsen af 1900-tallet, hvor avlen af Tosa-hunde blomstrede, da man netop formåede at skabe en stærk og udholdende hund med japansk oprindelse.
Shiba (eller Shiba Inu) er en japansk hunderace, hvis oprindelse kan dateres tilbage til omkring år 300 før vores tidsregning, hvilket gør racen til en af de ældste i verden. Shiba-hunde blev oprindeligt fremavlet til jagt og var blandt de indfødte hunderacer, der dominerede i Japan helt frem til slutningen af 1800-tallet, hvor japanske jægere fik øjnene op for udenlandske jagthunde. De valgte dog ikke kun at erstatte de japanske racer med disse, men ligeledes blande racerne med hinanden, så der opstod urene krydsninger. Dette førte til, at der i starten af 1900-tallet kun var få rene Shiba-hunde tilbage i Japan, så racen var på kanten af udryddelse ved krigens afslutning. Kun tre separate blodlinjer formåede at overleve, og det var disse, man gjorde brug af til at redde racen, da man begyndte at fremavle den nuværende version af Shiba-hunden.
Akita (eller Akita Inu) er en hunderace navngivet efter præfekturet i Japan, hvor den menes at stamme fra, men det er også hér, majoriteten af Akita-hunde den dag i dag avles. Der er tale om en tykpelset spidshund, som nu findes i to udgaver: en amerikansk og en japansk. Den japanske Akita-race har status som naturmonoment i Japan, og den er også nationalhund og samtidig den mest populære hunderace i landet, hvor den historisk set har haft en stor betydning som kæledyr og brugshund. Akita-hunde har i århundreder været anvendt som vagthunde og jagthunde – for eksempel til bjørnejagter. Af samme grund har Akita-hunde før i tiden været kendt som Matagi-hunde, idet matagi er de traditionelle vinterjægere, der hører til Tohoku-regionen, hvor Akita-præfekturet desuden ligger. Racen kan spores helt tilbage til den japanske stenalder og er således en af de ældste eksisterende hunderacer i Japan såvel som i verden.