15. april 2019: Kawaguchiko og Takao-bjerget

Endelig fik jeg Fuji-bjerget at se

På min anden dag i Japan skulle jeg videre vestpå til Toyama, hvor mit hotel for de næste par dage lå. De ting, som jeg havde planlagt at se på denne dag, havde jeg faktisk klaret dagen før, da jeg ankom til Japan, men i dag var himlen blå og skyfri, så jeg besluttede mig for at gøre noget, som jeg efter fire gange i Japan aldrig havde prøvet - nemlig at se Fuji-bjerget på afstand, hvilket jeg egentlig havde planlagt at gøre senere på ugen, men fordi vejret var klart besluttede jeg mig altså for, at dette skulle være dagen. Tidligt om morgenen forlod jeg derfor mit hotel i Yokohama og begav mig mod byen Kawaguchiko med tog. En stor del af turen kan tilbagelægges med brug af et Rail Pass, men på et tidspunkt skal man skifte til en privat toglinje for at komme til Kawaguchiko, hvilket koster cirka 1000 yen for en billet, og på togturen fik jeg første gang Fuji-bjerget at se, da det pludselig blev annonceret i højtalerne, at det fremstod helt tydeligt på denne dag. Folk sprang over i den ene side af toget for at tage billeder, mens jeg blot nød udsigten af Japans vartegn, for jeg vidste, at jeg i løbet af dagen ville få rig lejlighed til at tage billeder.

Fordi det var midt om foråret, så var tinden endnu dækket af sne, så det var dejligt at kunne betragte bjerget med sit ikoniske udtryk. Jeg havde besteget Fuji-bjerget sommeren året før i 2018, så det var lidt sjovt, at jeg først fik det at se nu, når jeg jo allerede havde befundet mig på det.

Før turen gik til endestationen i Kawaguchiko, valgte jeg dog at stige af og tage et smut forbi Arakura Sengen-helligdommen. Det var der mange andre, der havde gjort, for stedet var pakket med mennesker, og med god grund, for det er nemlig hér man finder Chureito-pagoden, der sammen med Fuji-bjerget i baggrunden er et af de mest fotograferede steder i Japan, så der var hundreder og atter hundreder af mennesker på den lange passage af trapper, som gik fra helligdommen og frem til pagoden. Fordi Kawaguchiko ligger centralt placeret i landet, så var her desuden også blomstrende kirsebærtræer, idet de springer ud senere end dem nær kysterne.

Da jeg ankom til toppen, fik jeg således både Fuji-bjerget og kirsebærtræer at se, så jeg kunne næsten ikke være lykkeligere over at kunne opleve det utrolige syn. Selvom der var mange mennesker, så var det stadig muligt at få gode billeder, og på det tilhørende stisystem kunne man i ro og fred nyde udsigten fra forskellige vinkler. Udover Fuji-bjerget var der jo også et smukt landskab, der omgav en, så det var generelt et sted, man kunne opholde sig i timevis. Solen skinnede dog fra en skyfri himmel, så det var også meget varmt, og mig og varme er ikke gode venner, så det varede ikke længe, før det var ubehageligt at opholde sig uden for skygge. Utroligt nok gjorde mine ben allerede ondt på andendagen, selvom jeg ellers havde gået en del hjemme i Danmark i ugerne op til min ferie, men antallet af trapper i Japan er trods alt overvældende, selvom man er vant til dem. Heldigvis var turen ned ikke nær så krævende, og jeg kunne trods alt sidde ned i toget, da turen gik videre til Kawaguchiko.

I Kawaguchiko ville jeg gerne se Fuji-bjerget fra søen med samme navn og fra Tenjo-bjerget, hvor der er et observatorium, som man kan komme til med svævebane. Da jeg ankom til svævebanen og så, at der var kø på 30 minutter, skippede jeg dog denne og tog i stedet direkte til Kawaguchiko-søen, hvor jeg fik nogle gode billeder af Fuji-bjerget. På vejen tabte jeg dog min rejseplan, hvor jeg havde hele min rejse skrevet ned med toglinjer, billetpriser osv. så resten af min ferie blev lidt besværligere. Klokken var endnu ikke ret mange, så i stedet for at tage svævebanen op ad Tenjo-bjerget, besluttede jeg mig for at gøre brug af vandreruten og begive mig op til et mindre observatorium, som jeg havde helt for mig selv. Udsigten til Fuji-bjerget var også overdådig herfra, så jeg følte ikke rigtig, at jeg gik glip af noget ved at afblæse turen med svævebane til observatoriet højere oppe.

Videre til Takao-bjerget

Fordi jeg havde startet dagen tidligt før klokken 7, så var der endnu nogle timer til, før det blev mørkt. Oprindeligt ville jeg havde besøgt Takao-bjerget dagen før, og eftersom Takao-bjerget befinder sig i udkanten af Tokyo med retning mod Fuji-bjerget, så valgte jeg at tage forbi på min tur tilbage til Tokyo. Fra foden af Takao-bjerget kan man tage en kabelvogn op langs bjerget, så turen altså er hurtigt klaret, og så er det tilmed den stejleste i Japan. Fordi det var blevet sent på dagen, så var der heller ikke så mange mennesker - faktisk var der kun 1 foruden mig ombord i kabelvognen, og på selve bjerget stødte jeg ind i færre end 30 andre. Det er virkelig dejligt og specielt at kunne nyde så smukke og historiske steder på noget nær egen hånd, hvilket var i fuldkommen kontrast til stederne omkring Fuji-bjerget, hvor der både var fyldt med mennesker og larm. På Takao-bjerget ligger templet Yakuoin, så det var en herlig spirituel atmosfære at vandre mod toppen, der lå nogle hundrede meters gang fra kabelvognen. Turen dertil er nemlig fyldt med alle mulige effekter såsom lanterner og træplader med skrift, så der hele tiden er noget at se. På vejen blev jeg overhalet af en brandbil, og jeg kunne da også lugte røg, men den drejede ikke i retning mod selve templet, så det var tilsyneladende ikke der, det brændte. Det blev også bekræftet da jeg ankom til tempelbygningerne, som jeg kunne beundre i lutter stilhed, og et stykke længere oppe på bjerget var der en smuk udsigt ud over Tokyo, som jeg sugede til mig, før turen gik tilbage til kabelvognen.

Sidste stop: Toyama

Jeg skulle nemlig videre til Tokyo, så jeg kunne fange en shinkansen til Toyoma, hvilket er en tur på flere timer. Af den grund havde jeg også tilladt mig at presse mig selv hårdt på denne dag, fordi jeg vidste, at jeg kunne hvile ud på den lange togtur, og da jeg omsider ankom til Toyama var klokken endt med at blive over 21. Og så skulle jeg endda gå et stykke frem til mit hotel, men selvom Toyama ellers er en storby så var der faktisk temmelig tomt i gaderne. Hotelpersonalet var virkelig venlige og gav mig et dobbeltværelse samt fribiletter til sporvognen i Toyama, hvilket gjorde det lettere at komme til og fra stationen de næste par dage, hvor jeg skulle bo i byen med et helt bestemt formål, der havde krævet ugers planlægning forud.

Total Page Visits: 614 - Today Page Visits: 1