22. november 2023: Sidste dag i Japan

Smuttur til Takasaki

Dette var min sidste dag i Japan efter knap tre uger i landet, og jeg havde godt nok fået besøgt mange steder og set mange ting i den tid. Jeg er jo ikke typen, der slapper af på mine ferier. Jeg skal derimod ud og opleve noget, så jeg kunne næsten ikke forholde mig til, at jeg indtil videre havde været på farten i 19 dage og tilmed havde endnu en tilbage, som skulle bruges, før jeg skulle med et fly tilbage til Danmark sent på aftenen. Men jeg måtte også indrømme over for mig selv, at jeg var træt. Mine ben var ødelagte, og jeg var blevet mæt af indtryk allerede for flere dage siden, så jeg ikke havde energi eller lyst til at få så meget ud af mine sidste dage. Jeg fandt dermed også ud af, at lange ture til Japan nok ikke er noget for mig. Jeg nyder i stedet de korte ferier, hvor jeg ikke bliver udmattet, og ved at benytte offentlig transport hver dag, fik jeg også nok af det lyd- og informationshelvede, som japanske tog og stationer trods alt er.

Jeg havde næsten heller ingen penge tilbage. Faktisk havde jeg nu kun mønter på mig, så jeg havde kun råd til at købe mad samt betale for at lægge min bagage i et opbevaringsskab, hvilket jeg valgte at gøre på Ueno station, efter at jeg var tjekket ud fra mit hotel i Tokyo, så jeg slap for at slæbe rundt på to tasker. Dagen kunne derfor kun gå med at besøge gratis seværdigheder, og af den grund valgte jeg først at tage til Takasaki for at besøge templet Shorinzan Darumaji, der er kendt for sine mange daruma-dukker. Jeg kunne nemlig meget praktisk komme til Takasaki med shinkansen fra Ueno station, og hér skulle jeg så videre med et lokaltog til Shorinzan Darumaji, der viste sig at være et meget mindre tempel, end jeg havde forestillet mig.

Antallet af daruma-dukker var dog imponerende, og de fandtes i mange størrelser og farver. Disse bliver nemlig doneret til templet, så de kan indgå i en ceremoni, hvor de bliver brændt, men indtil da samles de altså til bunke, så besøgende kan nyde synet af dem, og foruden mig var der da også et par andre folk, som var taget til templet for at se daruma-dukkerne, der er kendetegnet ved, at man maler et øje, når man sætter sig et mål, og et andet, når dette er opnået. Af en eller anden grund var der dog flere dukker, der var blevet ofret med et enkelt øje. Ud over dem var der desværre ikke så meget andet at se, så det var et kort besøg i Takasaki, før turen gik tilbage til Tokyo, hvor jeg egentlig ville have brugt dagen på at besøge byens parker for at nyde efterårsfarverne. Men grundet det varme vejr, så ville der gå endnu en uges tid, før disse kunne beundres i hovedstaden, så det var altså kun uden for Tokyo, jeg fik efterårsløv af se under denne ferie.

Tilbage i Tokyo

Da jeg ankom til Tokyo station med shinkansen, valgte jeg først at tage forbi et gratis museum kaldet Intermediatheque, der sjovt nok ligger i et storcenter. Men dette museum er dog også en firnurlighed i sig selv, for der er nemlig tale om et moderne raritetskammer, hvor alverdens effekter er udstillet side om side. Dette inkluderer både skeletter, historiske artefakter, udstoppede dyr, mystiske opfindelser og kunstværker, så det var sådan set en blandet landhandel, hvor der ikke blev kørt noget tema. Og jeg elskede denne besynderlige sammensætning af genstande, der intet havde med hinanden at gøre, for på den måde kunne jeg gå på opdagelse og falde over ting, der interessede eller fascinerede mig. Der var blandt andet en udstoppet japansk kæmpekrappe, et halveret skildpaddeskelet, et æg fra en elefantfugl og enorme planter i glas og ramme, som tiltrak mig.

Til trods for at være en gratis seværdighed midt i Tokyo, så var der kun ganske få mennesker i Intermediatheque, hvilket nok også skyldtes, at det ikke ligefrem er en kendt attraktion. Og herfra kunne jeg passende gå videre til Hibiya Park, som jeg aldrig før havde besøgt, og præcis som ventet var efterårsfarverne endnu et stykke fra at toppe, men der var dog et kendt tempeltræ med blade i en gullig nuance, som mange derfor samlede sig omkring. Da der er tale om en temmelig stor park, var der desuden forskellige ting at se, og der var generelt mange folk, som enten gik rundt eller sad på bænke og slappede af, idet det var blevet eftermiddag, hvor nogle var begyndt at få fri.

Efterfølgende gik jeg så videre til en slikbutik for at købe noget guf, så jeg havde noget at hygge mig med i lufthavnen, mens jeg herefter valgte at tage til Akihabara for at spise aftensmad på den samme McDonalds, som jeg havde besøgt dagen forinden, hvor jeg var ankommet til Tokyo. Jeg vidste derfor, at jeg lige akkurat havde råd til en burger og en sodavand, men dermed slap mine penge også op, så jeg altså formåede at holde mig inden for mit budget på 6000 kr., hvoraf 1500 af disse var gået til at betale for overnatninger ved ankomsten på tre hoteller, så mit forbrug i Japan på 20 dage dermed endte med at lyde på 4500 kr. Og når jeg tænker på, hvor meget jeg fik oplevet, så synes jeg, at det var ret godt sluppet.

Jeg var dog også taget til Akihabara, så jeg kunne tage et smut forbi Kanda-helligdommen, som dermed blev den sidste seværdighed, jeg fik besøgt på denne ferie. Men efter et besøg ved denne kom jeg forbi Ochanomizu station, hvor jeg bemærkede folk stå og tage billeder, og da gik det op for mig, at jeg tilfældigvis var ankommet til et af de mest populære steder at foretage såkaldt trainspotting i Tokyo, hvor man altså står og observerer tog, der kører forbi. Og med solen, der gik ned med den lysende halvmåne i baggrunden, var det da også et flot syn at se togene køre frem og tilbage i det alsidige bylandskab, så jeg fik selv taget billeder og optaget videoer, nu hvor jeg alligevel befandt mig på dette ikoniske sted helt uden at det var planlagt.

Men det var trods alt ved at blive mørkt, så fra Akihabara tog jeg toget tilbage til Ueno station for at hente min bagage, hvorefter jeg tog videre til Hamamatsucho station, så jeg kunne hoppe på Tokyos Monorail i retning mod Haneda Lufthavn. Men selvom jeg ellers ankom i god tid, så endte mit fly med at blive en halv time forsinket, før jeg atter var på vej hjem til Danmark, hvor jeg ville ankomme den næste morgen efter 20 spændende dage i Japan, hvor jeg ikke havde talt et eneste ord dansk. Det blev derfor godt at komme tilbage til Danmark, for selvom jeg elsker Japan, så kan kulturen godt blive lidt kedelig, når man får vænnet sig så meget til den, at den begynder at føles for dagligdagsagtig.

Det er således også besøgene ved diverse seværdigheder, jeg husker bedst fra denne tur, der særligt stod i dyrenes tegn, idet jeg specielt mindes aberne i Jigokudani, kaninerne på Okunoshima og hjortene i Nara, mens et af mine yndlingsøjeblikke var at finde en løs hund i Kyoto og se, hvor glad ejeren blev, da de blev genforenet. For jeg fik endelig overnattet i Kyoto, hvor jeg dermed fik oplevet en masse af de talrige attraktioner, som byen har at byde på, men jeg må desværre også konstatere, at der generelt bare er så mange turister i Kyoto, at jeg ikke finder byen lige så tiltalende som mange af de andre steder, jeg fik set.

Der var også mange mennesker til stede, da jeg besøgte Japans helligste helligdom i Ise, og så kom jeg hele vejen vestpå til Nagasaki og længere sydpå end nogensinde før, da jeg tog på en spontan tur til Kagoshima for at besøge Sakurajima. Dette var en af flere naturoplevelser, for selvom der ikke var mange efterårsfarver, så fik jeg nogle gode oplevelser i naturen, mens jeg fik set uforglemmelige eksempler på Japans imponerende vinterbelysning i Ashikaga Flower Park og Nabana no Sato, hvilket gav mindeværdige indtryk.

Jeg synes ikke, at der var et decideret højdepunkt, for det var alt i alt en indholdsrig ferie, hvor jeg kom vidt omkring og fik set nye egne af landet - både storbyer og udkantsområder, samtidig med at jeg fik et gensyn med nogle af mine favoritsteder.

Total Page Visits: 220 - Today Page Visits: 1