På denne dag besøgte jeg:
Miyajima:
-Daiganji
-Daishoin
-Senjokaku
-Daiganji
Tokyo
Dagen starter på Miyajima
Dette var den anden sidste dag i Japan, for næste dag skulle turen nemlig gå tilbage til Danmark fra Tokyo, hvor jeg derfor skulle overnatte, så jeg kunne bruge min sidste dag i hovedstaden. Jeg befandt mig dog i Hiroshima, der ligger over 800 kilometer fra Tokyo, så det var altså en temmelig lang rejse, som ventede mig senere på dagen. For der var jo ingen grund til at skynde sig, når jeg i stedet kunne stå tidligt op og opleve noget, og jeg havde da også valgt at tilbringe natten i Hiroshima, fordi jeg gerne ville besøge øen Miyajima, som man nemt kan komme til derfra. I 2017 boede jeg nemlig også på hotel i Hiroshima, hvor jeg første gang besøgte Miyajima, og jeg fandt således ud af, at det var muligt at opleve størstedelen af øens seværdigheder på ganske få timer.
Efter at være stået op klokken 6.30, så jeg kunne tjekke ud fra mit hotel klokken 7, tog jeg derfor hen til Hiroshima station, hvor jeg først efterlod min bagage i et opbevaringsskab, hvorefter jeg steg på et tog i retning mod Miyajimaguchi station. Herfra er det nemlig en kort gåtur til havnen, hvorfra færgerne sejler til Miyajima, og eftersom jeg havde et Japan Rail Pass, kunne jeg sejle gratis med JR-færgen. Dog var der kommet en afgift, så jeg alligevel skulle betale 100 yen i et automat, hvilket jeg først fik at vide, da jeg forsøgte at gå ombord, da informationen omkring dette var temmelig mangelfuld.
Selvom det var tidligt om morgenen, så var der allerede mange mennesker med færgen, men Miyajima er trods alt også en af Japans mest populære destinationer, så derfor kan det også betale sig at tage til øen tidligt på dagen, hvilket jeg heldigvis også havde mulighed for, fordi jeg netop havde overnattet i Hiroshima.
Miyajima er mest kendt for sin store orange torii-port, der befinder sig i havet ud for øen. Når det er højvande, står denne derfor i vand, hvilket var tilfældet, da jeg besøgte Miyajima i 2017, men fordi jeg denne gang kom tidligt om morgenen, så var det lavvande, og det var derfor også muligt at gå ud til torii-porten, hvor mange af øens turister opholdt sig. Og jeg blev hurtigt overrasket over, hvor stor torii-porten egentlig var, hvilket man ikke rigtig kan fornemme, når man ser den stå i vand på afstand.
Torii-porten er desuden tilknyttet Itsukushima-helligdommen inde på land, men denne besøgte jeg i 2017, så da jeg så, at der var proppet med turister, gad jeg ikke lige at se den igen. I stedet gik jeg videre til den nærliggende bygning kendt som Senjokaku, der er kendt for aldrig at være blevet bygget færdig, så den derfor mangler vægge. Men dette er er også grunden til, at jeg synes, at stedet er virkelig charmerende, og præcis som i 2017 var der kun ganske få mennesker til stede.
Præcis som Nara er Miyajima også kendt for sine tamme hjorte, der gik rundt overalt, men dem var folk underligt nok ikke så interesseret i. Langt de fleste turister stod nemlig omkring torii-porten, så der var stort set mennesketomt, da jeg efterfølgende lagde turen forbi Daishoin-templet, hvor der var nogle virkelig flotte efterårsfarver. Ved templet finder man også mange statuer - eksempelvis 500 rakan-statuer, hvor der var blevet opsat tågemaskiner, som indhyllede stedet i damp. Denne effekt var der ikke, da jeg besøgte templet i 2017, så det gav en helt anden stemning at gå rundt i blandt statuerne denne gang. Da jeg ankom til en grotte fyldt med oplyste lanterner, kunne jeg gå rundt og nyde den højtidelige stemning helt alene, og da jeg forlod Daishoin, gik en enlig hjort mig i møde, inden jeg fandt frem til en hel flok, der gik og græssede for sig selv.
Alt i alt var det virkelig hyggeligt at gå rundt på denne del af øen, hvilket var en kontrast til kystområdet, hvor der var fyldt med folk, og der kom jo hele tiden nye til, efterhånden som færgerne lagde til kaj hvert kvarter. Der var både udenlandske turister, japanere og skoleklasser på udflugt, så jeg fik virkelig oplevet, hvordan stemningen på øen forandrede sig i den korte tid, jeg var der. For jeg kunne jo ikke blive alt for længe, eftersom jeg skulle videre til Tokyo, inden det blev alt for sent. Så efter at have tilbragt et par timer på Miyajima, syntes jeg, at jeg havde set det, jeg skulle, og jeg valgte derfor at tage færgen tilbage til fastlandet og derefter toget tilbage til Hiroshima.
Selvom mange vælger at tage til Miyajima som en dagstur, så synes jeg, at man sagtens kan nå at opleve det, som øen har at byde på i løbet af nogle timer. I 2017 besteg jeg tilmed Misen-bjerget på øen, men jeg havde alligevel tid til at tage en tur forbi Okayama på min tur videre til Nagoya, hvilket også var en lang tur. Øens seværdigheder er nemlig samlet i et begrænset område, hvor man uden at stresse kan gå rundt og få set alt på meget kort tid, så for mig giver det mere mening at benytte Miyajima som et stop på en tur, der inkluderer flere steder. Jeg ville eksempelvis gerne være taget til Iwakuni, hvis jeg havde haft tid, men turen til Tokyo ville tage mange timer, så derfor blev jeg nødt til at påbegynde denne.
Tilbage til Tokyo
Da jeg ankom til Hiroshima station, hentede jeg først min bagage i opbevaringsskabet, hvorefter jeg tog shinkansen til Osaka, hvor jeg skiftede til en anden shinkansen mod Tokyo. En af grundene til, at jeg ville komme i god tid, var også, at jeg havde håbet at se Fuji-bjerget fra toget, eftersom det var en skyfri dag. Men der hviler åbenbart en forbandelse over mig, for selvom dette var min ottende rejse til Japan, så fik jeg heller ikke Fuji at se fra shinkansen i denne omgang, idet der naturligvis var skyer i lige netop dette område, hvilket der altid har været, når jeg er kørt forbi.
Jeg ankom sålede skuffet i Tokyo klokken 16.30, godt to uger efter jeg sidst havde været i byen, hvor men ferie var startet for næsten tre uger siden. Men eftersom jeg hele tiden havde været på farten, så følte jeg slet ikke, at der var gået så lang tid, for jeg havde heller ikke rigtig forholdt mig til alle de steder, jeg havde besøgt, og alle de ting, jeg havde set. Alligevel var jeg blevet så vant til at rejse i Japan, at det var nemt for mig at finde frem til mit hotel i Asakusa-distriktet, hvor jeg tjekkede ind, efter det var blevet mørkt. Men jeg havde nu også fået så meget at slæbe rundt på, at det var ret hårdt at bære på mine to tasker.
Og jeg ville endda få mere at slæbe rundt på, for selvom jeg var ved at løbe tør for penge, så havde jeg alligevel lagt nogle til side, så jeg kunne købe nogle anime-figurer, til min samling, som jeg startede på efter min forrige tur i Japan, hvor jeg både vandt en figur i et Game Center og købte nogle i Akihabara, hvor der er en masse butikker, der sælger billige figurer, som er endt med at blive min foretrukne type af souvenir fra Japan. Og jeg havde netop valgt at afslutte min ferie i Tokyo, så jeg kunne købe nogle nye figurer uden at de skulle fylde i mine tasker på selve rejsen.
Butikkerne i Japan holder heldigvis sent åbent, så jeg tog derfor et smut til Akihabara, hvor der virkelig var gang i den efter mørkets frembrud, så der forstod jeg godt, hvorfor stedet er kendt som den elektriske by. Ikke nok med at der var utroligt mange folk på gaden, så var der også mange kvinder i cosplay-outfits, som gjorde reklame for diverse instanser. De stod faktisk side om side i forsøget på at tilegne sig folks opmærksomhed, så man meget hurtigt begyndte at ignorere dem som en del af gadebilledet, selvom det var lidt synd, at de ikke rigtig fangede nogles interesse. Det er heller ikke lige et aspekt ved den japanske kultur, som jeg bryder mig om, for det er ingen hemmelighed, at disse kvinder er ansat grundet deres køn og udseende, fordi de skal fungerer som blikfang - rettere sagt skal de altså tiltrække særligt mandlige kunder
Jeg besøgte forskellige butikker i søgningen efter gode tilbud på anime-figurer, men sørme om jeg ikke endte i den samme butik, som jeg havde besøgt på min sidste ferie, hvor jeg valgte at købe to Dragon Ball Z-figurer, der næsten kostede mig resten af mine penge. Jeg havde dog råd til aftensmad, så på vejen tilbage til hotellet valgte jeg for første gang at tage forbi en japansk McDonalds, hvor jeg købte en menu for en pris, der svarede til under 50 kr. Da jeg så vendte tilbage til mit hotel, pakkede jeg mine nyindkøbte figurer ned i mine tasker, for næste dag skulle jeg jo forlade Japan, og min bagage skulle således også være klar til den lange tur hjem. Jeg havde derfor også tænkt mig at sove længe, eftersom jeg først skulle med et fly sent på aftenen, men jeg gik alligevel tidligt i seng, så jeg kunne være sikker på, at jeg ville være udhvilet efter min sidste nat i Japan for denne gang.
Dagens højdepunkt: Besøget ved Daishoin
Dagens gode minde: Hjorten, der gik mig i møde, da jeg forlod Daishoin
Dagens forbrug på seværdigheder: 100 yen
Dagens gode råd: I Japan kan man som udlænding købe varer uden moms, hvilket dog kun er muligt i butikker med skilte, hvorpå der står "tax free shopping". Man skal som regel vise sit pas, så derfor er det vigtigt at have dette på sig, og i visse butikker skal man købe for et minimumsbeløb for at få momsen refunderet