21. september 2024: Hikone og Nagahama

Turen går til Hikone

Klokken var 7.30, da jeg stop op på mit hotel i Osaka, hvor jeg dog ikke havde tænkt mig at tilbringe dagen. Det var nemlig lørdag, og jeg undgår helst at befinde mig i japanske storbyer i weekenden, fordi japanerne jo har fri, så der generelt bliver alt for tralvt til, at jeg bryder mig om det. Jeg ville derfor gerne besøge et sted, hvor jeg kunne undgå menneskemængder, men når japanerne har fri, tager de jo også ud for at besøge landets attraktioner, så jeg ville gerne finde et knap så populært sted i nærheden af Osaka. Oprindeligt ville jeg faktisk gerne have besteget Omine-bjerget på denne dag, men jeg syntes, at jeg havde besteget nok bjerge på denne ferie, ligesom jeg var godt træt af det varme vejr, så det var sådan set først dagen før, jeg besluttede mig for at ændre planer og i stedet tage til Hikone, så jeg kunne besøge byens borg, der er en af Japans 12 originale borge.

Jeg havde tidligere været forbi Hikone-borgen i 2017, hvor jeg dog ikke valgte at købe adgang til borgen, fordi jeg syntes, det var for dyrt, men denne gang kunne jeg godt bruge penge på at besøge den, så jeg tog derfor et tog fra Osaka station og påbegyndte den lange rejse mod Hikone. Og præcis som jeg havde forventet, var der fyldt med mennesker både på stationen og i toget, selvom det endnu kun var morgen.

Jeg var nemlig ikke den eneste, som havde startet dagen tidligt, fordi jeg skulle ud på en længere rejse, men der var heldigvis ikke mange, som skulle af i Hikone, så da jeg steg af toget og påbegyndte turen mod Hikone-borgen, var der stort set mennesketomt i gaderne, selvom Hikone ellers er en større by. Da jeg ankom til borgen, var der tilmed heller ikke mange besøgende, men det var der dog en grund til, for hovedbygningen var nemlig lukket af på grund af renovering, hvilket jeg ikke havde kunnet finde informationer om på internettet.

Jeg blev derfor både overrasket og skuffet, for nu havde jeg taget den lange tur til Hikone for at se en borg, som jeg slet ikke kunne komme ind, og så var prisen tilmed ikke sat ned, selvom man kun kunne betragte borgen udvendigt. Jeg kunne derfor have valgt at droppe mit besøg ligesom sidst, men jeg valgte i stedet at købe en kombinationsbillet til både borgen og den tilhørende have, Genkyuen, så jeg i det mindste kunne bruge tiden på noget og samtidig få noget for pengene. For selve borgen er ret lille, så det at beundre den var hurtigt overstået, mens turen i Genkyuen tog noget længere tid. Og mens jeg gik rundt i denne, begyndte det endda at regne, hvilket var yderst tiltrængt, fordi Japan befandt sig i en hedebølge, så det var også skønt, at det for en gangs skyld var skyet, så der var noget til at blokere for den brændende sol. Sjovt, at man ligefrem kan gå og håbe på regn, mens man er på ferie, men jeg havde simpelthen fået nok af det varme vejr, som dagligt var ved at drive mig til vanvid.

Videre til Nagahama

Alt i alt syntes jeg dog, at turen til Hikone havde været spild af tid, fordi jeg havde rejst så langt, så det var da heldigt, at jeg havde planlagt at besøge andre steder, nu hvor jeg var i området, for fra Hikone tog jeg nemlig toget videre til Nagahama, hvor der ligeledes ligger en borg, som dog ikke er original. Denne var ikke desto mindre åben, så hér kunne jeg både beundre udstillingerne og udsigten fra toppen af borgen, hvor man kunne nyde synet af Japans største sø, Biwa-søen, ved siden af, som jeg desuden aldrig havde set før. Borgen lå endda en kort gåtur fra stationen, så efter mit besøg i denne, var der også tid til, at jeg kunne slå et smut forbi en helligdom, før jeg skulle med det næste tog videre. For mens jeg havde søgt efter seværdigheder i området, var jeg nemlig faldet over bjerget Shizugatake, der nok mest er kendt for at have lagt grund til et slag i 1583, men jeg ville imidlertid gerne besøge dette, fordi man fra toppen har en flot udsigt til Biwa-søen.

Jeg havde dog ikke tænkt mig at bestige bjerget, for man kan nemlig gøre brug af en stolelift til at komme frem til toppen, men denne befandt sig 2 kilometer fra den nærmeste station, hvilket betød, at jeg skulle ud på en længere gåtur efter at være steget af toget. Men dette havde jeg heller intet imod, for det viste sig nemlig, at jeg skulle vandre rundt i landlige omgivelser omgivet af rismarker og bjerge i et landsbyagtigt miljø, hvor der stort set ikke var nogen folk at få øje på. Så selvom jeg ellers fik tilbagelagt en lang distance, så fik jeg kun set ganske få biler og mennesker på min vej, og takket være skyerne på himlen, var det ikke nær så varmt, som det havde været de andre dage, men stadig nok til, at jeg hele tiden gik og svedte.

Da jeg nærmede mig Shizugatake, valgte jeg at tage forbi en helligdom med noget så sjældent som en triple-torii-port, men dagens helt store overraskelse kom dog kort tid efter, da jeg pludselig hørte lyden af fyrværkeri. Jeg troede derfor, at der var tale om børn, som var ude at lege, men pludselig fik jeg øje på en hel flok makakaber, som kom løbende på vejen og flygtede ind i skoven fra markerne, hvor fyrværkeriet åbenbart var blevet benyttet til at skræmme dem væk, fordi de var i gang med at stjæle grøntsager eller frugt. Det var første gang, jeg havde set vilde aber, som ikke var tilknyttet en dyrepark, så det kom helt bag på mig, at det uden videre vrimlede med dem, for det var en ret stor flok bestående af både voksne og unger.

Aberne lod til at bo i skoven på Shizugatake, så de lokale beboere havde åbenbart jævnligt problemer med, hvilket man som dansker har svært ved at forholde sig til, fordi primater jo ikke er en del af vores dyreliv. Jeg var således fascineret af aberne og forsøgte at følge dem, så længe jeg kunne, men eftersom jeg var et menneske, troede de naturligvis, at jeg også var en af de personer, som ikke kunne lide dem, så de var desværre bange for mig.

Det var jo heller ikke aber, jeg var kommet for at se, for jeg var kun ganske få hundrede meter fra stoleliften, der skulle føre mig frem til toppen af Shizugatake, og så var det endda første gang, jeg fik prøvet en sådan. Det var derfor også en fornøjelse, at jeg blot kunne sidde og slappe af, imens jeg blev ført op ad bjerget, som det ellers ville have taget flere timer at bestige.

Fra enden af stoleliften var der dog et stykke vej til selve toppen, men det viste sig, at jeg havde valgt det helt rigtige sted at tage hen, for selvom det ellers var lørdag, så var der kun ganske få mennesker, som havde taget turen hertil. Det var trods alt også et øde område, jeg befandt mig i, men udsigten var i den grad værd at komme for, for ikke nok med, at man havde et flot udsyn til Biwa-søen, så var det omkringliggende landskab også virkelig smukt, så selvom det havde taget lang tid at komme frem, så var hele oplevelsen generelt højdepunktet på denne dag, hvor jeg nu blot betragtede Hikone som et stop på vejen, selvom det ironisk nok var min primære destination, da dagen startede. Men sådan kan tingene altså ændre sig, så mens nogen steder ikke lever op til forventingerne, er der andre, hvor man bliver positivt overrasket - måske fordi man netop ikke havde nogen forventinger på forhånd.

Det var dog mødet med aberne, der var dagens bedste minde, og sørme om jeg ikke stødte ind i dem igen, efter at jeg havde taget stoleliften ned fra Shizugatake og påbegyndte min tur mod stationen ved at begive mig gennem landsbyen ved foden af bjerget, hvor aberne endnu holdt til. Denne gang gik de dog ikke rundt på markerne, men derimod i byens gader, hvor der ikke var et eneste menneske at få øje på. Aberne søgte derfor i skjul, da de så mig komme gående, idet de både klatrede op i træer og på hustage.

Det var blevet sent på eftermiddagen, så da jeg tog toget tilbage til Osaka, nåede det at blive mørkt på vejen, og der var således godt gang i storbyen, hvor der var flere gadekoncerter omkring stationen. Jeg skulle dog tilbage til mit hotel, før det blev for sent, for den næste morgen skulle jeg nemlig tidligt op, ligesom jeg skulle tjekke ud, så jeg derfor også skulle have pakket mine tasker.

Total Page Visits: 80 - Today Page Visits: 2