20. september 2024: Osaka

På denne dag besøgte jeg:

 

Osaka:

-Sumiyoshi Taisha

-Expo '70 Park

-Tower of the Sun

-Osaka-borgen

 

Dagen tilbringes i Osaka

Klokken var 7, da jeg vågnede op på mit hotel i Osaka, hvor jeg skulle bo de næste par dage, men det var dog kun denne, jeg havde planlagt at tilbringe i Osaka, eftersom det var fredag, og jeg ikke orkede at skulle befinde mig i en storby i weekenden. Jeg ville derfor gerne se nogle af de steder, som jeg endnu ikke havde besøgt i Osaka, og derfor startede jeg dagen med at tage en tur forbi helligdommen Sumiyoshi Taisha, der meget praktisk kun lå to stationer fra mit hotel. Og eftersom det endnu var tidligt på dagen, var der stort set mennesketomt, selvom det ellers er en af Osakas vigtigste helligdomme. Der var faktisk ingen turister ud over mig, idet der kun var japanere, som tog et smut forbi helligdommen for at bede på deres vej til arbejde.

Jeg blev forledt af tanken om, at der ikke ville være mange mennesker ude så tidligt på dagen, da jeg efterfølgende besluttede mig for at tage på en spontan tur til Osaka-borgen, som jeg to gange tidligere havde besøgt, men aldrig været inde i. Da jeg senest var forbi i 2023, var det nemlig på en lørdag, og der var derfor proppet med mennesker, hvilket desuden var grunden til, at jeg ikke ville opholde mig i Osaka i weekenden, fordi jeg alt for godt kunne huske de store menneskemængder fra sidst. Men jeg blev imidlertid snydt, for mens Sumiyoshi Taisha havde været stort set mennesketom, så var dette ikke tilfældet med Osaka-borgen, hvor der var spækket med turister fra alverdens lande - mest af alt kinesere og koreanere, der ankom som grupper i store busser, og med lige netop de to nationaliteter følger som regel også knævrende larm, så jeg fik hurtigt lyst til at droppe tanken om at besøge Osaka-borgen. Men nu havde jeg taget turen dertil, så jeg kunne lige så godt fuldende den.

Jeg valgte derfor at stille mig i kø og købe billet til borgen, men inde i denne var det nærmest ikke til at komme rundt, fordi der var så mange mennesker. Ikke nok med at der var turister, så var der nemlig også skoleklasser, så det virkede nærmest som at befinde sig på et marked med varer frem for et historisk sted med udstillinger. For dem var der naturligvis trængsel omkring, mens trapperne var en lang larve af mennesker, der begav sig op og ned gennem borgen, hvor man fra øverste etage kan beundre udsigten ud over Osaka. Desværre blev der skubbet og mast så meget, at det generelt ikke var en sjov oplevelse, og så var det også ekstremt varmt, så at skulle gå rundt i en indelukket bygning med hundredvis af mennesker var decideret ubehageligt. Da jeg forlod borgen, følte jeg derfor ikke andet end lettelse, og mit eneste minde derfra var stort set kun mængden af mennesker, der virkelig kom bag på mig, eftersom klokken kun var lidt over 9, hvilket vil sige, at borgen nærmest kun lige var åbnet.

Jeg valgte derfor at begive mig bort fra centrum og i stedet rejse nordpå til de ydre egne af Osaka, hvor jeg gerne ville besøge Expo '70 Park, hvor Verdensudstillingen i 1970 fandt sted. For at komme dertil skulle jeg blandt andet rejse med Osakas monorail, og som ventet var der heldigvis ikke så mange mennesker i denne del af byen. De fleste folk befandt sig nemlig ved det enorme indkøbscenter ved siden af parken, så inde i denne var der ikke så mange folk, hvilket nok også skyldtes, at man skulle betale for entré.

Parken er imidlertid ikke rigtig andet end lige netop en park, hvor stier og græsarealer fylder mest, idet stedet er mest besøgt i forbindelse med kulturelle aktiviteter. Der er dog også nogle museer og en japansk have, mens parkens vartegn er en 70 meter høj statue kaldet Tower of the Sun, hvilket er et af de eneste levn fra Verdensudstillingen. Denne er designet af kunstneren Taro Okamoto, der er kendt for sine bizarre og surrealistiske værker, og Tower of the Sun er ingen undtagelse, for den er virkelig besynderlig - både udvendigt og indvendigt. Dog var tårnet lukket af i mange år, indtil man i 2018 valgte at gøre det offentligt tilgængeligt igen efter en større renovering, så jeg skulle naturligvis ikke kun betragte det udefra, idet jeg også var nødt til at se dets indre, hvor man via en trappe kan begive sig op i tårnet. Dog må man kun tage billeder i stueetagen, medmindre man for 500 yen lejer en mobiltelefonholder, som man kan hænge om halsen.

Dette skulle efter sigende være for at undgå, at folk taber deres telefon og dermed ødelægger udstillingerne, imens de tager billeder, men det virker mest af alt som en dårlig undskyldning til at tjene ekstra penge, for man får ikke tilbuddet om at leje en mobiltelefonholder, før man har set udstillingen, så hvordan skal man vide, om denne er værd at tage billeder af, når man ikke ved, hvad man går ind til? Jeg blev desuden slet ikke tilbudt at leje en mobiltelefonholder, da jeg købte billet, men jeg kendte dog godt til reglen og havde alligevel ikke tænkt mig at bruge penge på en, for det er bare et fjollet argument, at folk ligefrem går og kaster med deres telefoner. Japanske seværdigheder besidder generelt bare en fotograferingsfobi, for der er mange steder, hvor man ubegrundet bliver bedt om ikke at tage billeder.

Jeg kan dog godt forstå, at man vil beskytte udstillingen, for denne er faktisk imponerende, selvom den ikke består af andet end et såkaldt evolutionstræ med skulpturer af væsner, der gennem tiden har domineret Jorden - fra amøber til mennesker. Og mens man begiver sig op i tårnet på en spiraltrappe, kan man således følge evolutionen, når man samtidig kommer nærmere toppen af træet. På toppen kan man desuden kigge op i statuens to arme, men ellers er der ikke andet at se, så generelt syntes jeg, at en billetpris på 930 yen var for dyrt, og hvis jeg havde betalt 500 yen for at leje en mobiltelefonholder, havde jeg mest af alt været skuffet. 

Efter besøget i Tower of the Sun begav jeg mig videre til den japanske have i Expo '70 Park, hvor der stort set ikke var nogen mennesker, så i denne kunne jeg gå rundt alene det meste af tiden, og den viste sig endda at være så stor, at jeg fik tilbragt mere tid i denne end i selve parken. Desværre var det også så varmt, at det føltes forfærdeligt at befinde sig udendørs, for solen skinnede fra en klar himmel, så ikke nok med at temperaturen var høj, så brændte solens stråler mig også, så jeg derfor måtte gå rundt med min paraply, præcis som jeg havde gjort de seneste par dage. Jeg havde dog købt nogle armbeskyttere, så jeg kunne holde mine arme skjult og igen være iført T-shirt, men det ændrede ikke på, at jeg som altid svedte som bare pokker, så selvom jeg ellers forsøgte at nyde omgivelserne, når jeg befandt mig udendørs, så blev oplevelsen hele tiden svækket af, at jeg ikke kunne udstå det varme vejr.

Jeg havde derfor brug for at komme indendørs, så jeg tog toget tilbage til Osaka centrum, hvor jeg dog ikke havde tænkt mig at besøge flere seværdigheder på denne dag. Jeg ville i stedet gerne shoppe og underholde mig selv, så jeg valgte at tage en tur til Namba, der svarer til Akihabara i Tokyo, idet man hér finder mange elektronik- og merchandisebutikker. Mit mål var nemlig at købe nogle anime-figurer til min samling, men jeg syntes, at prislejet var lige i overkanten i de fleste butikker, hvor jeg heller ikke kunne finde nogen figurer, der faldt i min smag. De fleste var tydeligvis henvendt gængse otakuer og forestillede derfor letpåklædte kvinder eller uskyldige piger, og på et tidspunkt kom jeg endda til at gå op på en etage, hvor der var sexdukker, sexlegetøj og nøgne figurer. Det var lidt pinligt, men der var overraskende mange (mandlige) kunder, som gik rundt og kiggede med en alvorlig købelyst.

Det er dog ikke den slags, jeg samler på, så jeg begav mig videre i søgningen efter noget, der faldt i min smag, mens jeg nu og da slog et smut forbi et Game Center, hvor jeg desværre ikke vandt noget. Og da jeg heller ikke kunne finde nogen figurer, var jeg lige ved at opgive håbet, indtil jeg besluttede mig for at prøve en anden gade, hvor jeg fandt frem til en butik, der ikke blot havde min type af figurer - disse var også så billige, at jeg nu befandt mig i den situation, at jeg var nødt til at vælge dem, som jeg helst ville have. Butikken tilbød endda tax free shopping, hvor jeg kunne få den japanske moms returneret, hvis jeg købte for over 5000 yen, hvilket betød, at jeg havde råd til tre Dragon Ball-figurer, som jeg fik valgt og købt efter længere tids overvejelse. Dette var desuden mit første tax free-køb i Japan, fordi jeg generelt ikke bruger så mange penge, når jeg handler ind, men alt jeg skulle gøre var at vise mit pas, så de kunne scanne mit "temporary visitor"-mærke.

Under hele min rejse havde jeg ikke haft andet end en enkelt rygsæk at bære rundt på, men i denne havde jeg skam pakket en ekstra taske, som jeg havde planlagt at tage i brug, nu hvor min ferie var ved at nå til en ende, så da jeg vendte tilbage til mit hotel, pakkede jeg mine nyindkøbte figurer i denne, hvor jeg samtidig kunne lægge noget af mit brugte tøj. Jeg skulle trods alt tilbringe to nætter mere i Osaka, så jeg derfor kunne lade min bagage blive på hotellet i stedet for at slæbe den med mig hver dag.

 

Forrige dag - Næste dag