2. maj 2023: Fra Ikaruga til Matsue

Anden tur til Japan i 2023

Det var kun lidt over en måned siden, jeg sidst havde været i Japan. Men det var første gang siden coronapandemien, og det var desuden kun i fem dage, så jeg havde behov for at vende tilbage og nyde landet, før det blev sommer. I 2018 besøgte jeg nemlig Japan om sommeren og var ved at omkomme af varme, så jeg valgte at anmode om sommerferie i maj, så jeg kunne slippe for de ekstreme temperaturer. Jeg skulle derfor også være afsted i 9 dage, men dette blev ændret til 10 dage i sidste øjeblik. Oprindeligt havde jeg nemlig bestilt min rejse hos Air France, som hele to gange valgte at aflyse mine fly. Den seneste aflysning fandt endda sted få dage før afrejse, så jeg valgte at boykotte selskabet og bestilte i stedet en ny ferie med All Nippon Airways, der altså inkluderede en ekstra overnatning, men om ikke andet var det billigere, så jeg tilmed valgte at betale 90 kr. for en vinduesplads til turen mod Japan.

Første stop var dog München, hvorfra jeg fløj videre til Tokyo, men min destination var faktisk Osaka, så herfra skulle jeg videre med et indenrigsfly, eftersom dette var inkluderet i billetprisen. Det var desuden hurtigere end at tage shinkansen, og på turen mod Osaka fik jeg endda Fuji-bjerget at se. Så heldig var jeg dog ikke på resten af min ferie, hvor jeg ellers havde planlagt en tur til Fuji-bjerget, som jeg samlet set kun havde set én enkelt gang under alle mine hidtil seks ture til Japan, så hvis man tager til Japan med en forventning om at se Fuji, så skal man regne med at blive skuffet.

Jeg var så heldig, at Japan valgte at afskaffe sine coronarestriktioner, få dage før jeg ankom til landet, så i modsætning til forrige gang, så var det denne gang hurtigt at komme igennem sikkerhedskontrollen og dermed forlade lufthavnen, efter at jeg om morgenen var landet i Kansai Lufthavn i Osaka. Hér fik jeg først anskaffet mig mit Rail Pass, så jeg i den kommende uge kunne rejse frit rundt med de japanske tog. Men det betød også, at jeg måtte betale for offentlig transport under de sidste dage af min ferie, og derfor havde jeg på forhånd besluttet mig for, at disse skulle tilbringes i Tokyo, hvor denne rejse således ville ende.

Min ferie skulle derimod starte i det vestlige Japan, hvor det er knap så populært for turister at tage hen, for jeg ankom nemlig til Japan under Golden Week, hvilket er en helligdagsperiode, hvor mange japanere har fri og derfor rejser rundt i landet. Dette mærkede jeg dog ikke meget til på min første dag, hvor jeg tog toget fra lufthavnen til Osaka og herfra videre til byen Ikaruga, hvor man finder flere historiske templer, hvoraf nogle af disse var Japans første bidrag til UNESCO's liste over verdenarv. Selvom det var midt under Golden Week, var der nemlig ikke mange mennesker i Ikaruga, som er en lille og hyggelig by fyldt med marker og familiehuse, men dette var heller ikke en officiel helligdag, så børn var eksempelvis stadig i skole.

På min tur mod første stop stødte jeg så pludselig ind i en skildpadde, som lå på gaden og solede sig, og da det var lige ved siden af en trafikeret vej valgte jeg at samle den op og lægge den ind til siden. Det var en temmelig stor skildpadde, og det var første gang, jeg havde været så tæt på en i Japan, hvor jeg indtil da kun havde set dem i søer og damme, så jeg var lidt overrasket over at finde en midt i gadebilledet.

Jeg kom også fra 10 grader i Danmark, mens det var over 20 grader i Japan, så allerede på min første dag blev jeg solskoldet, fordi jeg det meste af tiden gik rundt under åben himmel. Selvom japanerne stadig gik med mundbind, så undlod jeg også at gøre det på denne tur, fordi det simpelthen var så varmt, at jeg havde behov for at kunne ånde frit.

Fra togstationen var der nemlig halvanden kilometers gang til mit første stop, som var Horyuji-templet, hvilket var et af de to templer, der i 1993 blev optaget på UNESCO's liste over verdensarv, hvilket skyldes, at man hér finder nogle af verdens ældste træbygninger, ligesom det var et af de første templer, som blev grundlagt i Japan, da buddhismen kom til landet. Det er tilmed et temmelig stort tempelkompleks med flere sektioner, så der var generelt meget at opleve, og lige ved siden af lå Chuguji-templet, som jeg ligeledes valgte at besøge.

Efterfølgende gik turen videre til Ikaruga-helligdommen, hvilket er en temmelig beskeden helligdom, men ved denne befandt sig dog en virkelig flot bambuslund, ligesom der lå en ret stor gravplads i nærheden med nogle karakteristiske monumenter, så selvom det ellers var helligdommen, jeg var kommet for at se, så var det i området omkring den, jeg tilbragte mest tid, før jeg begav mig videre til næste stop, som var Horinji-templet, der også er blandt Japans ældste templer.

I forhold til Horyuji-templet er Horinji-templet dog noget mindre, og der var derfor kun enkelte bygninger at betragte, men derimod var der en sal med mange gamle, historiske statuer. Der var heller ikke mange mennesker til stede ved templet - faktisk var der kun tre japanere, og ved Horyuji-templet var der heller ikke ligefrem proppet med besøgende, selvom det ellers er en verdenskendt seværdighed, så jeg var virkelig glad for, at jeg havde valgt at besøge et knap så populært sted under Golden Week. Men som en af japanerne sagde, så var de fleste turister nok taget til Nara længere mod nord.

Det var dog også af strategiske grunde, at jeg var taget til Ikaruga, for på få timer havde jeg allerede nået at besøge fire steder, som lå i gåafstand til hinanden, og så kunne jeg endda også lige nå et femte sted, hvilket var Hokkiji-templet, der sammen med Horyuji-templet blev optaget på UNESCO's liste over verdensarv, fordi man ved templet finder Japans ældste tre-etagers pagode, der stammer helt tilbage fra begyndelsen af 700-tallet. Men udover denne er der ikke mange bygninger ved templet, som er ret lille og derfor minder om det nærliggende Horinji-tempel, men det var dermed også en fredfyldt lille oase, hvor man kunne gå rundt og slappe af.

De to templer befinder sig nemlig i et temmelig øde område med virkelig smalle landeveje, så de slet ikke optræder på visse kort, hvilket virker sært, når der trods alt er tale om historiske steder med stor betydning. Men jeg havde heldigvis sørget for at afmærke deres placering på mit offline-kort på min smartphone, så jeg nemt kunne finde frem til alle stederne i Ikaruga, hvor pagoderne desuden tårner op i landskabet som fyrtårne, men selvom de dermed var nemme at spotte, så det var det grundet det zigzaggende vejnet alligevel en udfordring at komme frem til dem.

Problemet var også, at jeg havde bevæget mig længere og længere væk fra stationen, så det var en ret lang gåtur tilbage til denne, og på vejen kom jeg blandt andet forbi en række flagstænger, hvor der hang enorme koinoborier - vindposer formet som karper, fordi det om få dage ville være børnedag (kodomo no hi), hvor man i byer og ved private hjem hænger koinoborier op som et symbol på børn og deres forældre. Og disse skulle jeg naturligvis også nyde synet af.

Videre til Matsue

Jeg skulle dog nå et tog tilbage til Osaka, fordi mit hotel befandt sig i Matsue, hvilket var en flere timer lang tur, som krævede flere skift undervejs. Efter ankomsten til Osaka havde jeg dog lige tid til at slå et hurtigt smut forbi Gate Tower Bulding, hvilket er en bygning, der er kendt for at have en motorvej, som fører igennem den. Fra gaden kunne man kun svagt se dette, men det er ikke desto mindre et sjovt syn, der bedre kan observeres fra observatoriet i Umeda Sky Building, som jeg desværre ikke havde tid til at tage forbi.

Herefter tog jeg så toget videre til Shin-Osaka station, hvor jeg tog shinkansen til Okayama og hér købte noget aftensmad og nogle snacks, før jeg hoppede på et hurtigtog til Matsue, hvor jeg først ankom sent på aftenen, da mørket for længst var faldet på. Jeg havde dog valgt et billigt budgethotel midt ude på landet, så turen var slet ikke slut endnu, for fra stationen var der nemlig en gåtur på 2 kilometer, og på et tidspunkt gik det op for mig, at jeg ikke længere havde posen med de varer, som jeg havde købt i Okayama. I lutter træthed havde jeg simpelthen glemt den et sted efter at have sat den fra mig, og jeg vidste ikke, om det var i toget, på stationen eller på gaden. På vejen mod hotellet stoppede jeg nemlig op flere gange. For eftersom jeg befandt mig på landet, så var jeg omgivet at våde rismarker, og i disse befandt sig hundredvis af frøer, som kvækkede om kap, så jeg var omgivet af lyden af frøer, som jeg slet ikke kunne se, fordi alt omkring mig var sort.

Det var en virkelig speciel oplevelse at gå rundt i mørket og befinde sig i det besynderlige kor af kvækkende frøer, som bare blev ved og ved, indtil jeg med tiden ankom til det byområde, hvor mit hotel befandt sig som den eneste høje bygning, så det ikke var til at undgå at få øje på. Der lå heldigvis også en butik lige ved siden af, så jeg kunne købe noget nyt at spise til aftensmad, og så sluttede dagen ellers af med et dejligt varmt karbad, før jeg blev nødt til at gå i seng. Det var trods alt min første dag i Japan, så jeg var for det første træt efter den lange rejse og alle de kilometer, jeg havde gået, men jeg skulle også tidligt op næste morgen, så jeg kunne nå at opleve nogle af de ting, som var grunden til, at jeg var taget til denne del af Japan, hvor jeg ikke havde været før.

Total Page Visits: 280 - Today Page Visits: 1