18. april 2019: Ashikaga og Kawagoe

Turen går til Ashikaga

Jeg var tilbage i Tokyo, men turen gennem de japanske alper dagen forinden havde gjort mig syg, så jeg havde ikke fået meget søvn, fordi jeg havde ligget og hostet og haft snotnæse hele natten. Jeg vågnede dog af mig selv ved 6-tiden, og på denne dag havde jeg faktisk planlagt at tage til Fujiyoshida for at se Fuji-bjerget, hvis vejret var klart. Desværre var det dog skyet, men heldigvis havde jeg jo allerede set Fuji-bjerget, da jeg tidligere på ugen lavede om på mine planer og tog til Fujiyoshida før tid. Denne dag valgte jeg således at lave om på mine planer igen, da jeg besluttede mig for at besøge de steder, jeg havde planlagt at se dagen efter: Nemlig Ashikaga og Kawagoe, der begge ligger i rimelig afstand til Tokyo. I Ashikaga ville jeg dog besøge Ashikaga Flower Park, der kan blive temmelig fyldt med mennesker i løbet af dagen, så jeg tænkte, at det var bedst at komme tidligt og starte dagen der.

Det er en lang togtur til Ashikaga fra Tokyo, og jeg blev nødt til at reservere pladsbillet og foretag togskifte på vejen, før jeg omkring klokken 9.30 ankom til Ashikaga Flower Park, hvor jeg håbede at se parkens blåregn blomstre, da det er det, den er mest kendt for. Desværre var der endnu lang tid til, før de sprang ud, så jeg forstod egentlig ikke billetprisen på 1000 yen. Denne bestemmes nemlig hver morgen af personalet ud fra hvor meget der er at se i parken, og selvom der var mange blomster, så syntes jeg alligevel, det var et lidt skuffende besøg, idet den mest dominerende farve var grøn efterfulgt af brun. Det gode var til gengæld, at der som ventet ikke var ret mange besøgende.

I parken kunne man købe temmelig mange billige blomster i krukker, men det var dog ikke noget, jeg kunne slæbe med hjem til Danmark, så jeg begav mig tilbage til stationen og tog toget videre til selve Ashikaga by.

Hér valgte jeg først at slå et smut forbi Bannaji-templet, før jeg tog videre til Orihime-helligdommen for til sidst at besøgte Ashikaga Gakko, der har status som Japans første akademi. Min telefons gps havde igen svigtet, så det var lidt svært at finde rundt, men heldigvis lå det hele inden for gåafstand, og så var der heldigvis ikke mange turister i Ashikaga, så det var ret nemt at nyde alle tre steder, der alle havde noget forskelligt at byde på.

Bannaji har en stor tempelgrund med meget spirituelle omgivelser, Orihime-helligdommen ligger for enden af en lang trappe og giver et flot udsyn ud over Ashikaga, og Ashikaga Gakko bød på traditionel japansk arkitektur, som man kunne betragte både indvendigt og udvendigt. Det var rimelig nemt at slå en ring forbi alle tre steder og få dem set på kort tid, så det var kun blevet lidt over middagstid, da jeg gik tilbage til stationen for at hoppe på et tog i retning mod Kawagoe.

Videre til Kawagoe

Fra Ashikaga kan man nemt komme videre til Kawagoe med tog, hvilket var grunden til, at jeg valgte at besøge de to byer samme dag. Jeg ankom til Kawagoe omkring klokken 14 og slog først et smut forbi en helligdom og et lille tempel, før turen gik videre til byens største tempel, Kitain-templet, der samtidig er dens største seværdighed. Da en ældre herre så, at jeg læste et skilt, spurgte han, om jeg kunne japansk, og vi fik os herefter en kort sludder, før jeg fik set nærmere på templet både indvendigt og udvendigt. Med til Kitain-templet hører eksempelvis en samling af 500 Rakan-statuer, der alle har et forskelligt udtryk, så dem kunne man bruge lang tid på at kigge på, men jeg skulle dog videre til Kawagoe-borgen, som ikke længere eksisterer. Det gør den gamle residensbygning, Honmaru, til gengæld, og denne ville jeg gerne nå at besøge inden lukketid, og det er jeg glad for, at jeg nåede, for udadtil ser den ikke ud af meget, men indvendigt er det derimod en gammel traditionel bygning med mange interessante rum.

Noget, jeg virkelig faldt over ved Kawagoe-borgens Honmaru, var, at der var adgang til de gamle toiletter. De var godt nok lukket til, men det var første gang, jeg havde været ved en japansk seværdighed, hvor man kunne se de oprindelige toiletter, der var små separate rum med et hul i gulvet. Der var ikke mange andre folk i bygningen, så jeg brugte lang tid på at sidde eller gå rundt og suge indtrykkene til mig. Lige ved siden af lå desuden et stort sportsanlæg, hvor skolebørn øvede alt fra tennis til baseball, og det var rigtig interessant at se, hvordan de ældre børn skamroste de yngre, hver gang de lavede et godt slag. For japanere er sammenhold vigtigt, og selvom der ikke blev dyrket meget sport, så blev holdånden tydeligvis styrket.

Fra Kawagoe-borgen begav jeg mig så videre til Hikawa-helligdommen, der blandt andet er kendt for sin tunnel af ema-plader (træplader med ønsker), som jeg naturligvis skulle se, men her var samtidig nogle interessante bygninger at kigge på.

Klokken var efterhånden ved at blive mange, at de forskellige seværdigheder var begyndt at likke, så jeg afsluttede min rundtur i byen ved at lægge turen forbi Kawagoes kendte varehusdistrikt, hvor bygninger opført i et traditionelt design præger gadebilledet. Og hér var der i modsætning til de andre steder i Kawagoe proppet med mennesker. Stedet lå dog langt fra stationen, så det var en længere gåtur tilbage til denne, hvor jeg lige nåede et tog tilbage til Tokyo, mens tusmørket begyndte at melde sig. Desværre var alle pladser udsolgt, så jeg måtte stå op på hele turen, hvilket ikke var ret sjovt efter en hel dag på gåben. Det nåede at blive mørkt, før jeg vendte tilbage til mit hotel, og denne dag blev jeg simpelthen også solskoldet på nakken, fordi jeg det meste af dagen havde gået med ryggen til solen, der havde skinnet med ufattelig styrke, hvilket min vinterblege danske hud ikke var vant til så tidligt på året. Så ikke nok med at jeg havde ondt inde i halsen - nu havde jeg også ondt ude på nakken.