Muroto-tyfonen blev dannet som en tropisk cyklon over Stillehavet den 13. september 1934 og satte efterfølgende kurs mod Japan, hvor dens bane gik parallelt med Ryukyu-øerne, før den ramte Shikoku og Honshu den 21. september. Vindstødstyrken nåede på dette tidspunkt op på 235 km/t, mens der i byen Muroto på Shikoku blev målt et lufttryk på 911.9 hPa - det laveste, der nogensinde var blevet målt på dette tidspunkt, hvilket førte til navngivelsen af tyfonen. Denne fortsatte ind over land og førte til store ødelæggelser i Kansai-regionen, før den endte ud over det japanske hav, men her skiftede den dog kurs og gik skråt ind over Tohoku-regionen i svækket form, før den døde ud i Stillehavet igen. 2702 mennesker døde, mens 334 forsvandt. Yderligere 15.000 blev såret, over 34.000 bygninger blev ødelagt, og skaderne løb op i mindst 300 millioner yen, så Muroto-tyfonen dermed var den værste tyfon, der havde ramt Japan i det 20. århundrede, mens den blev karakteriset som den anden værste naturkatastrofe i moderne tid efter Kanto-jordskælvet et årti forinden.
Ødelæggelserne var værst på Shikoku og i Kansai-regionen, hvor Osaka blandt andet blev ramt af massive oversvømmelser med forhøjede vandstande på op til 4 meter, hvilket dækkede et område på knap 50 kvadratkilometer, hvor over 200.000 borgere blev gjort hjemløse. Kyststrækningen blev stormsikret over de kommende år, og blandt de ødelagte bygninger var blandt andet en pagode ved Shitennoji-templet. Osaka var på denne tid Japans industrielle hovedsæde, og omkring 3000 af byens fabrikker blev ødelagt, hvilket inkluderede den japanske hærs ammunitionsproduktion. I Kyoto blev flere skoler lagt i ruiner, ligesom hundredvis af templer og helligdomme tog skader, hvilket inkluderede Fushimi Inari-helligdommen, Kamigamo-helligdommen, Shimogamo-helligdommen, Chionin-templet og Nishi Honganji-templet. Ved Biwa-søen blev et tog fyldt med passagerer desuden afsporet, mens det var ved at krydse en bro, hvilket kostede 11 mennesker livet.