Japanske guder kan opdeles i to kategorier: de himmelske guder (amatsukami), som eksisterer i Himlen, og de jordiske guder (kunitsukami), som eksisterer på Jorden. Det var oprindeligt de himmelske guder, som blev skabt først, mens de jordiske guder opstod, da Izanagi og Izanami steg ned fra Himlen og gjorde den ustadige jord fast, så de kunne betræde denne. Dette førte senere til dannelsen af de japanske øer, der var en ødemark kendt som Ashihara no Nakatsukuni, som blev befolket af jordiske guder, da Izanagi og Izanami begyndte at formere sig, ligesom menneskeheden og dyreriget opstod.
Det var den jordiske gud Okuninushi, der stod for at kultivere Ashihara no Nakatsukuni, og han blev således også herskeren over de jordiske guder. De himmelske guder valgte imidlertid at overtage Jorden fra de jordiske guder, hvilket blev gjort ved at udfordre Okuninushi, der dog valgte at overgive sig, da hans sønner blev overmandet af guden Takemikazuchi. Okuninushi forsvandt herefter bort i en hinsides verden, hvorefter de himmelske guder overtog Jorden, hvilket blev gjort ved, at solguden Amaterasu sendte sit barnebarn Ninigi til denne, hvilket blev begyndelsen på menneskehedens tidsalder. Ninigis efterkommere påbegyndte nemlig den japanske kejserlægt, som derfor blev anset for at være guddommelig, fordi der var en direkte forbindelse til de himmelske guder, som tilmed havde befolket Japan, hvorved man samtidig anså landet for at være gudernes land - for det var trods alt også skabt af guderne.
Selve begivenheden, hvor de himmelske guder overtager magten over Jorden fra de jordiske guder, er kendt som Kuni-yuzuri, og denne er et skelsættende øjeblik i japansk mytologi, netop fordi at dette har været medvirkende til at udbrede en opfattelse af, at Japan og den japanske kejserslægt er guddommelig. Dette har historisk set ført til nationalistiske tendenser såvel som fremmedhad, og det var da også denne forestilling, der var udgangspunktet for Japans krigsførelse i første halvdel af 1900-tallet, hvilket kulminerede med deltagelsen i Anden Verdenskrig, hvor Japan som bekendt agerede den invaderende magt. Dette skyldtes først og fremmest, at man betragtede andre folkefærd som underlegne, i og med at man gennem den japanske mytologi havde dannet sig et forestilling om, at Japan var gudernes land. Men man havde trods alt også en jordisk repræsentant for guderne i skikkelse af Kejseren, som man derfor valgte at kæmpe og dø for. Det var således også Kejser Hirohito, der fik til opgave at proklamere Japans overgivelse under Anden Verdenskrig, som dermed sluttede, da han samtidig frasagde sig sin guddommelige status.
Da Japan efterfølgende blev okkuperet af USA, sørgede man ligeledes for, at shintoismen blev afskaffet som statsreligion for netop at forhindre, at nationalistiske værdier skulle genopstå ud fra myten om, at den japanske kejserlægt er guddommelig, og at Japan er det samme. Men eftersom denne forestilling trods alt er en religiøs overbevisning, så er den blevet indoktrineret i det japanske folk i flere århundreder, og den er således også blevet en del af japanernes verdenssyn og virkelighedsopfattelse, så de ikke bare kan ryste den af sig. Det betyder kort sagt, at der stadig er mange japanere, som er af den opfattelse, at Japan er gudernes land, fordi de ifølge myten skabte og befolkede dette, ligesom mange mener, at den japanske kejserslægt er forbundet til guderne og derfor er hellig. I Japan støtter de fleste derfor ikke blot op om monarkiet - der er også en dyb respekt for dette med en tilhørende national stolthed.