Dato: 24. april - 5. maj 2025
Pris for flybillet: 7.403 kr.
Flyselskab: All Nippon Airways
Destination: Narita lufthavn
Mellemlanding: Zürich, Schweitz
Overnattede i: Tokyo, Shirakawa, Yamagata, Sendai, Aomori, Hakodate, Muroran, Sapporo
Besøgte steder: Narita, Chiba, Tokyo, Chichibu, Hakone, Shirakawa, Sukagawa, Zao-bjerget, Yamagata, Yamadera, Sendai, Matsushima, Ishinomaki, Yamamoto, Futaba, Morioka, Hachinohe, Aomori, Hirosaki, Hakodate, Noboribetsu, Sapporo
I 2025 var jeg i Japan for 10. gang, og det var desuden 10 års-jubilæet for min første tur til Japan, som foregik i 2015. Dette var min sidste tur i Japan for denne gang, så derfor ville jeg gerne besøge nogle af de steder, jeg aldrig havde været, så min rejse var centreret om de nordlige egne af Japan - heriblandt Hokkaido, så jeg dermed har fået besøgt alle Japans fire hovedøer. Jeg nåede samtidig at opleve nogle af de sent blomstrende kirsebærtræer, fordi jeg gerne ville undgå højsæsonen i begyndelsen af april, men denne ferie kom således til at foregå under den japanske helligdagsperiode kendt som Golden Week. Jeg forsøgte derfor at undgå for mange turister ved at opholde mig i nord, hvor jeg altså fik set nye steder. Denne tur var generelt præget af nye oplevelser, men jeg genbesøgte blandt andet de tsunamiramte områder i Ishinomaki for at se, hvordan genopbygningen var forløbet, siden jeg besøgte byen i 2016, og så kom jeg så tæt på Fukushima Daiichi Atomkraftværket som muligt, da jeg besøgte byen Futaba i den tidligere eksklusionszone, hvor indbyggerne har fået lov at vende tilbage. Her på siden kan du klikke dig videre til rejsedagbøger for de enkelte dage, jeg var af sted. Du kan også scrolle over hvert billede med musen for at se, hvor jeg var på den pågældende dag.