Før i tiden har nøgenhed været ret almindeligt og acceptabelt i det japanske samfund, hvor mænd og kvinder badede sammen i badehuse og i varme kilder uden en trevl på kroppen, fordi renlighed allerede dengang var en dyd. At vise hud i offentligheden var heller ikke en sjældenhed blandt normale borgere, mest af alt fordi det var i orden at tisse, hvor end det passede en. Der blev talt højlydt om sex, og af samme grund var mange heller ikke bange for at dyrke det foran andre. De kødelige lyster var tværtimod noget, man på grund af shintoismen og buddhismen hyldede som værende naturlige, hvilket blandt andet kom til udtryk i tilbedelsen af virilitet, som for eksempel er forklaringen på, at man udformede lykkeamuletter og statuer med erigerede lem. I kunstens verden blev det at skildre samleje også en populær niche med erotiske billeder kaldet shunga, og her fik kønsorganerne nærmest gudestatus, idet de blev forstørret markant.
Efter Japan åbnede sig op for verden i 1800-tallet, tog man dog udgangspunkt i Vestlige værdier, da man begyndte at modernisere samfundet, og en af de ting, man tog til sig, var kristendommens kyskhed, hvilket førte til store forandringer i japanernes opfattelse af moral. Det at dække sig til blev herfra et ideal, og sex blev desuden en privat sag. Ved lov blev det bestemt, at man ikke måtte være nøgen i offentligheden, og at mænd og kvinder fremover skulle bade hver for sig. Statuer og billeder med vulgære træk blev enten ødelagt eller gemt væk, men på samme tid blev nøgenhed generelt noget, der blev forbundet til kunstens verden, hvis dette altså blev skildret på smagfuld vis. I en periode var det for eksempel ikke tilladt at vise kønsbehåring på billeder, hvilket faktisk var et tabu helt frem til slutningen af 1900-tallet.
Efter Anden Verdenskrig blev reglerne inden for nøgenhed yderligere skærpet, da man som følge af okkupationen blev præget af amerikansk kultur, hvilket betød, at man blandt andet blev påbudt at censurere kønsorganer på film og i magasiner. Denne lov eksisterer stadig, så det fortsat ikke er tilladt at vise hverken penis eller vagina i japansk-produceret porno, og man vil ligeledes opleve brug af censur i animation. Den mest udbredte form for censur er pixelering, og i visse produktioner har man skruet gevaldigt ned for denne og befinder sig således på grænsen af loven, der imidlertid blot kræver brug af censur - ikke en bestemt grad af det, da det er et officielt nævn, der beslutter om brugen af censur er passende eller ej. Det at medbringe ucensureret porno til Japan er faktisk en forseelse, idet det anses for at være uanstændigt materiale, men man må derimod gerne medbringe sexlegetøj, eftersom der eksempelvis sælges onaniredskaber i japanske butikker, hvor pornoblade desuden også står frit fremme. Bryster er ikke underlagt censur og optræder i alle slags medier, og generelt er nøgenhed noget, man ofte ser i japanske film.
Paradoksalt nok er Japan en af verdens største pornoproducenter, og det er helt i orden at se porno - også i det offentlige rum, hvor fuld nøgenhed imidlertid stadig er forbudt. Nøgenhed og sex er også hyppigt i tegneserier og tegnefilm, hvor det optræder på uskyldig eller mere stødende vis, så der forefindes altså en kulturel accept i det at vise hud, og japanerne er da generelt heller ikke bange for at vise hverken buler eller former med tøj på. Dette skyldes givetvis, at renlighed endnu er vigtigt i det japanske samfund, så japanerne stadig bader sammen - både offentligt og privat. I offentligheden er man sammen med andre af sit eget køn, men dette foregår på meget afslappet vis, fordi man er opvokset med opfattelsen af, at det er helt naturligt, hvilket gør at man ikke altid skammer sig over sin krop eller det at vise den frem. Hjemme i privaten er det nemlig normalt, at familier bader sammen, og man må tilmed også gerne bade med børn, der ikke er ens egne. Det at smide tøjet er i Japan ikke nødvendigvis forbundet med noget seksuelt. Det er sådan man er født, og sådan man i virkeligheden ser ud.