24. juli 2018: Fra Nachikatsuura til Yokohama

Turen går til Nachikatsuura

På min sidste dag i Japan havde jeg planlagt at besøge Nachi-vandfaldet og derefter tage forbi Ise-helligdommen, før turen skulle ende i Yokohama, hvor jeg skulle tilbringe min sidste nat på et hotel. Ifølge min tidsplan kunne jeg sagtens nå det, hvis jeg startede tidligt, så jeg stod endnu engang op klokken 7 for at spise morgenmad sammen med kvinden, som jeg havde tilbragt de to seneste nætter hos i Shingu, hvorefter hun kørte mig til stationen, hvor jeg tog afsked med hende og takkede hende for et behageligt ophold, før jeg steg på et tog med retning mod Nachikatsuura, hvorfra der går busser direkte til Nachi-vandfaldet.

Mens jeg ventede på bussen, der skulle bringe mig frem til Nachi-vandfaldet, tog jeg et smut forbi templet Fudarakusanji, der er kendt for sine selvmordsmunke, der før i tiden blev sendt ud på havet i søgningen efter Paradis. I dag kan man se en kopi af de både, der dengang blev anvendt, men ellers har templet ikke så meget at byde på, så besøget var hurtigt klaret.

Da bussen ankom til stationen, var der ud over mig både japanske og udenlandske turister, der skulle med. Jeg skulle dog ikke hele vejen frem til Nachi-vandfaldet, for jeg ville nemlig gerne tage den oprindelige rute, som folk før i tiden gjorde brug af for at komme dertil.

Denne er kendt som Daimon-zaka og er rent ud sagt en 600 meter lang trappe, der leder igennem en frodig skov og frem til det kompleks bestående af tempelbygninger og helligdomme, som ligger i nærheden af Nachi-vandfaldet. Trapper havde jeg efterhånden vænnet mig til, så det var egentlig ikke så hårdt, men nu havde jeg tilbragt over en uge i Japan, imens landet havde været ramt af en hedebølge, så varmen forblev uudholdelig. Som alle andre dage var jeg derfor badet i sved, inden det overhovedet var blevet middag, da jeg ankom til mit første stop, som var Kumano Nachi Taisha - en af de tre store Kumano-helligdomme. Dagen forinden havde jeg besøgt den i Shingu, og jeg ville oprindeligt gerne have besøgt den tredje, men efter lidt research fandt jeg ud af, at det ville være for besværligt og dyrt at lægge vejen forbi, idet den befinder sig temmelig afsides de to andre.

Desværre var Kumano Nachi Taisha ved at blive renoveret, så en stor del af den var dækket til. Jeg begav mig derfor videre for at nyde det syn, som mange nok har set billeder af - nemlig den orange pagode tilhørende Seigantoji-templet med Nachi-vandfaldet i baggrunden. Denne udsigt er lige så betagende i virkeligheden, som den er på billeder, og jeg blev faktisk lidt overrasket over, hvor langt væk vandfaldet lå, for jeg havde indtryk af, at det befandt sig lige ved siden af templet, men det var dog flere hundrede meter borte, og på turen dertil kom solen højere på himlen, så temperaturen dermed også steg, og så var det ikke længere sjovt at gå rundt under åben himmel. Heldigvis var træerne i området enorme, så man kunne gå i deres skygge, men det ændrede ikke på, at luften føltes klistret og gjorde det svært for huden at ånde.

Det var derfor en stor lettelse, da jeg fik begivet mig ned ad de mange trappetrin, der leder frem til Nachi-vandfaldet og omsider kunne nyde det på nært hold, for det var et imponerende syn, som man jo ikke er i nærheden af at kunne opleve i Danmark.

De mange japanere var mere interesserede i at købe lykkeamuletter, så på selve platformen, hvorfra man kan kigge op på vandfaldet var der nærmest mennesketomt, så man virkelig kunne tage synet og stemningen til sig. Generelt var der ikke så mange turister i området, hvilket kunne skyldes, at det endnu var ret tidligt på dagen, eller fordi at Nachikatsuura ligger så afsides. Nachi-vandfaldet er 133 meter højt og dermed Japans højeste. Dette var min fjerde tur til Japan, men kun anden gang, jeg havde stået nært et stort vandfald, efter jeg tidligere på min rejse havde været forbi Kegon-vandfaldet i Nikko. Jeg kunne dog ikke klare at være udenfor længere, og selvom jeg eller havde planlagt blive længere tid i området og tage en bus senere på dagen, så valgte jeg at tage en tidligere, fordi jeg havde behov for at blive luftet igennem med noget aircondition

Ulempen var så bare, at turen til Nachikatsuura kun tager en halv time, så hér skulle jeg vente i 40 minutter på toget til Ise - hvilket var grunden til at jeg havde tænkt mig at tage en senere bus, så jeg ikke havde behøvet at vente. Jeg brugte derfor tiden på at gå lidt rundt i Nachikatsuura, som er en havneby, så jeg kunne blandt andet betragte udsigten ud over havet, men da jeg gik rundt på havnen, så jeg desuden også en hel masse glenter, der fløj rundt som var de måger. Jeg havde aldrig set så mange rovfugle samlet på et sted og tilmed befinde sig i en stor flok, så det var noget, jeg virkelig blev betaget af. De lod til at forsamle sig, fordi fiskerbåde var i gang med at bringe deres fangst i land, så de var vist vant til, at fisk eller resterne af dem blev kasseret under ankomsten.

Da jeg vendte tilbage til stationen, købte jeg en is og blev desuden spurgt, om jeg ville deltage i en spørgeundersøgelse angående mit formål med at besøge byen. Jeg udfyldte derfor et skema, for hvilket jeg fik et klistermærke som tak, og herefter gik jeg så ned på perronen, hvor toget holdt og ventede på at kunne køre af sted. På det tidspunkt var jeg virkelig træt. Ikke fordi jeg var udkørt, men fordi jeg følte mig drænet af energi grundet varmen, der nærmest tømte luften for ilt.

Klokken var ikke en gang 12, og jeg havde virkelig ikke lyst til at være i gang resten af dagen eller i det hele taget opholde mig udendørs længere. Så jeg tog den beslutning at droppe turen til Ise, hvor jeg ellers gerne ville have besøgt Japans vigtigste helligdom, netop fordi at denne befinder sig i et gigantisk udendørs område. I stedet valgte jeg at sætte kursen mod Yokohama flere timer tidligere end planlagt, så jeg således kunne tilbringe resten af dagen i de kølige tog.

Farvel Japan

Toget fra Nachikatsuura standsede i Nagoya, hvor jeg skiftede til shinkansen, der bragte mig til Yokohama. Hér havde jeg nemlig fundet et billigt hotel, og jeg kunne nemt komme til Narita Lufthavn næste morgen, hvor jeg skulle påbegynde min rejse tilbage til Danmark. Det var en flere timer lang tur fra Nachikatsuura, så jeg ankom først, da det var begyndt at blive mørkt, og da det var min sidste dag, valgte jeg at tage forbi nogle butikker og købe stort ind af kopnudler og karrysaucer, som jeg kunne bringe med mig hjem. Fordelen ved at jeg var taget til Yokohama før tid var, at jeg dermed kunne slappe af og gøre mig klar til min hjemtur, ligesom jeg kunne gå tidligt i seng.

Selvom jeg havde sat mit vækkeur, så ringede det dog ikke næste morgen, så jeg endte med at få travlt, da jeg stod en time for sent op. Heldigvis gik mit fly først klokken 12, så jeg nåede det trods alt, men præcis som på turen til Japan så strandede min bagage igen i Moskva under mellemlandingen, så den derfor blev forsinket to gange under den samme ferie i den samme lufthavn. Ud over det havde det været en god og uforglemmelig ferie, fordi jeg for det første fik besteget Fuji-bjerget, men derudover også fik oplevet mange yderområder - heriblandt Iya-dalen, der gav mig minder for livet. Det var dog varmen, der satte sit største præg, for jeg havde aldrig oplevet så høje temperaturer i hele mit liv, og jeg syntes bestemt ikke, det var rart. Formålet med mine ferier er at opleve Japan, og der gjorde vejret det noget besværligt at nyde landet.

Total Page Visits: 687 - Today Page Visits: 1