
Susanoo er blandt de vigtigste guder inden for shintoismen, hvor han blandt andet vogter over havområder. Havets gud hedder dog Watatsumi, men han er udelukkende havets ånd, som er medvirkende til, at dette eksisterer, hvorimod Susanoo er den kraft, der sætter havet i bevægelse, idet han skaber bølger, som kan variere i kraft og størrelse alt efter hans humør. Susanoo er nemlig en temperamentsfuld gud, så præcis ligesom med havet kan han være mild og rolig, men også vild og voldsom.
Dette er også forklaringen på, at han blev forvist fra Himlen til Jorden, for Susanoo blev nemlig skabt samtidig med solguden Amaterasu, som han var misundelig på grundet hendes høje status blandt de andre guder. Efter at Japan var blevet skabt af guderne Izanagi og Izanami, mistede Izanami livet, da hun fødte ildguden Kagutsuchi. Hun endte derfor i dødsriget Yomi, hvor Izanagi fandt frem til hende, men synet af hende forfærdede ham dog, så han skyndte sig at forlade Yomi, hvorefter han vaskede sig selv, hvilket førte til skabelsen af flere guder - heriblandt Susanoo, der blev til via vandet, som flød fra Izanagis næse. Vandet, som flød fra hans venstre øje, blev derimod til Amaterasu, mens vandet, der flød fra hans højre øje blev til måneguden Tsukuyomi,
Mens Susanoo fik til opgave at vogte over havet, så blev Amaterasu og Tsukuyomi derimod mand og kone, som sammen vogtede over himlen. Tsukuyomi endte dog med at dræbe guden for mad, Uke Mochi, og dette forargede Amaterasu, der valgte at lade sig skille fra Tsukuyomi, hvorved de to blev separeret, og dag og nat blev skabt. Mens Amaterasu vogtede over himlen om dagen, så tog Tsukuyomi over om natten. På et tidspunkt valgte Susanoo så at udfordre Amaterasu til en duel, men da han tabte denne, endte han med at gå amok og rasere både Himlen og Jorden i vrede, hvorved han også blev guden for stormvejr.
Ødelæggelserne chokerede Amaterasu i en sådan grad, at hun valgte at gemme sig i en grotte kaldet Ama-no-Iwato, således at lyset i verden forsvandt. Hundredvis af guder forsamlede sig uden for grotten, hvor de på desperat vis forsøgte at overtale Amaterasu til at komme ud. De holdt sågar en kæmpe fest for på den måde at lokke hende frem med lyden af morskab og latter, men det var først, da guden for daggry, Ame-no-Uzume, begyndte at danse, at Amaterasu besluttede sig for at kigge ud. Ame-no-Uzume havde imidlertid hængt et bronzespejl og et jadesmukke ved indgangen til grotten, så hér blev Amaterasu blændet af sin egen refleksion, hvilket fangede hendes opmærksomhed længe nok til, at de andre guder kunne nå at spærre grotten af og på den måde forhindre Amaterasu i at søge tilbage til den. Hun blev herefter overtalt til at vende tilbage til himlen og atter sætte lys i verden.
Susanoo blev derimod straffet for at have gjort Amaterasu ked af det, så han blev forvist til Jorden, hvor han blandt andet nedlagde en ottehovedet drage kaldet Yamata no Orochi. Og da han i halen på denne fandt frem til et sværd, valgte han at overdrage dette til Amaterasu, hvorved de to sluttede fred. Senere gav Amaterasu både sværdet, spejlet og jadesmykket til sit barnebarn Ninigi, da han blev sendt ned på Jorden for at regere over denne, efter at de himmelske guder havde overvundet de jordiske guder, hvilket blev begyndelsen på den japanske kejserlægt, idet Ninigis oldebarn blev Japans første kejser: Jimmu.
På Jorden fandt Susanoo sammen med flere gudinder og skabte sammen med dem andre guder - og det siges, at han sammen med sine børn stod bag udbredelsen af træer, så han altså i høj grad var medvirkende til at forme det japanske landskab, så landet blev mere beboeligt for andre væsner - nærmere bestemt mennesker og dyr. Med tiden tog de jordiske guder over, da Susanoo slog sig så ned i underverdenen kendt som Ne-no-kuni. I dag er der mange helligdomme i Japan, hvor man kan tilbede Susanoo - særligt i Shimane-præfekturet, da det er hér, man mener, at han ankom til Jorden.
Susanoo er typisk portrætteret som en asiatisk mand med fyldig hårvækst - og ofte også skæg. Han har krigeriske træk og ses som regel med et sværd, så han virker både heroisk og modig, samtidig med at han altså er kendt for at være temperamentsfuld og brysk. Susanoo har derfor en meget kontrastfuld personlighed, der ligesom vinden og havet kan ændre karakter i løbet af ingen tid, så det er derfor svært at betragte ham som enten en helt eller en skurk, fordi han indeholder både positive og negative karaktertræk med dertilhørende gerninger, og han er derfor kendt for at være en af de mere komplekse guder inden for japansk mytologi.
