12. april 2017: Miyajima og Okayama

12. april 2017: Miyajima og Okayama

På denne dag besøgte jeg:

-Itsukushima-helligdommen, Daishoin, Senjokaku og Misen-bjerget på Miyajima

-Okayama-borgen og Korakuen i Okayama

-Nagoya

Første stop: Miyajima

12. april 2017: Miyajima og Okayama
På Miyajima

Dagen var kommet, hvor jeg skulle forlade Hiroshima og rejse videre til Nagoya, hvor jeg skulle bo på hotel på resten af min ferie i Japan. Jeg havde dog planlagt at starte dagen ved at tage til øen Miyajima, idet den meget praktisk ligger lige i nærheden af Hiroshima. Jeg tjekkede ud fra mit hotel klokken 8 og tog toget til Miyajimaguchi. Herfra går en færge til Miyajima, der officielt er et af Japans tre smukkeste landskaber. Året før besøgte jeg et andet af de tre landskaber, da jeg var et smut forbi Matsushima. Med mit Rail Pass kunne jeg komme gratis til øen med en færge, der var fyldt med mennesker, selvom det var tidligt på dagen. Turen tog kun et kvarters tid, og fra færgen kunne man allerede beundre Miyajimas vartegn: den store orange torii-port i vandet. Ved ankomsten til øen, viste det sig, at der allerede var pakket med mennesker, men de fleste af disse opholdt sig nær gaden bestående af restauranter og souvenirbutikker, så det var muligt for mig at udforske øen uden at skulle mase mig frem.

12. april 2017: Miyajima og Okayama
Itsukushima-helligdommen

Første stop var Itsukushima-helligdommen som den store torii, er en del af, og da denne er bygget på vandet, mindede den nærmest om en gigantisk badebro - dog en meget flot en af slagsen, da bygningerne ligesom toriien er malet orange, så den virkelig træder ud i omgivelserne. Blandt turisterne gik shinto-præster, så det var tydeligt, at skønt der er tale om en seværdighed, så er det faktisk stadig en aktiv helligdom. Ligesom i Nara er der desuden også en masse tamme hjorte på Miyajima, der vandrer rundt i gaderne, hvor de enten tigger om mad eller stjæler det. Nogle kinesiske turister på skovtur blev eksempelvis skræmt væk af en hjort, der gav sig til at æde deres frokost. Men det er måske heller ikke helt klogt, at sætte sig til at æde på jorden med sulte dyr omkring en.

 

 

12. april 2017: Miyajima og Okayama
Rakan-statuerne ved Daishoin

Fra Itsukushima-helligdommen var det en kort gåtur videre til templet Daishoin, der har en hel del at byde på. Det er et buddhistisk tempel, som blandt andet indeholder 500 forskellige Rakan-statuer og over 1500 mindre figurer, mens der generelt bare er fyldt med stenskulpturer overalt i det frit tilgængelige område. I kontrast til havneområdet var her stort set mennesketomt, så her kunne jeg virkelig gå rundt og nyde atmosfæren. Ved siden af templet løber et vandfald, som jeg havde tænkt mig at følge, for jeg var nemlig kommet til Miyajima for at bestige Misen, der er navnet på øens højeste bjerg. Der er flere vandreruter, man kan vælge imellem, når man bestiger Misen, og jeg valgte at tage en af de hårdere, fordi den samtidig har nogle af de bedste udsigter. Man kan faktisk også tage en svævebane til toppen af Misen, men jeg havde aldrig besteget et bjerg og med en højde på 535 meter virkede Misen som en overkommelig udfordring.

 

12. april 2017: Miyajima og Okayama
På toppen af Misen-bjerget

Der var åbenbart ikke andre, der valgte at bestige Misen-bjerget på samme rute som mig. Jeg var fuldkommen alene på strækningen, og jo højere op jeg kom, desto varmere blev det, så det var heldigt, at jeg på forhånd havde forsynet mig med en sodavand. Nogle steder er der hugget trapper ud fra klipperne, men det meste af tiden foregår turen på en afryddet jordsti uden afspærring, så man hele tiden skal holde øje med, hvor man træder. Eftersom jorden hele tiden vinklede op var det virkelig hårdt i forhold til at gå en normal tur. Mine akillessener var slet ikke vant til at være spændte så længe, og mine knæ gav også udtryk for, at de var trætte af belastningen, så jeg var glad for, at jeg havde udset mig et lille bjerg som mit første. Løbende informerer skilte desuden om, at man skal være opmærksom på giftslanger, og selvom det siges, at man kan være heldig at se vilde aber, så spottede jeg dog ikke en eneste. Faktisk så jeg slet ingen dyr på min vej. Jeg hørte fugle, men kunne ikke få øje på dem. 

 

12. april 2017: Miyajima og Okayama
Svævebanen på Miyajima

Efter at have nærmet mig himlen i godt og vel to timer ankom jeg omsider til en plads med bygninger, templer og siddepladser, hvor nogle dusin turister befandt sig. De var ankommet med svævebanen, der lå nogle hundrede meter derfra. Fra det lille område var der yderligere et stykke vej op til selve toppen, og da jeg nåede frem til denne, gav jeg mig tid til at nyde udsigten og selve bedriften af for første gang at have besteget et bjerg, inden jeg valgte at påbegynde turen ned, men mine ben værkede ret meget, så denne gang valgte jeg at benytte mig af svævebanen - også for at spare tid. Svvebanen på Miyajima er delt i to. Først bliver man som gruppe placeret i en stor vogn, der kører hvert kvarter, inden man halvvejs splittes op og placeres i mindre vogne, der kører hele tiden. Det er en helt fantastisk udsigt derfra, hvor man kan kigge ned på træernes kroner og se, hvordan man gradvist nærmer sig havet og byen for enden. Der var ikke så mange der skulle ned, som der skulle op. Jeg sad alene i min kabelvogn sammen med en pige, mens alle dem der kørte imod os var proppet med seks mennesker.

 

12. april 2017: Miyajima og Okayama
Senjokaku

Efter at være kommet tilbage til byen tog jeg et hurtigt smut forbi Senjokaku, hvor der både er en pagode og en kæmpe sal i træ uden vægge, hvor man skal betale 100 yen og tage skoene af for at komme ind. Dette blev mit sidste stop på Miyajima, inden jeg vendte tilbage til havnen, hvor der nu var fyldt med hundredvis af mennesker, så det næsten ikke var til at komme frem. På vejen købte jeg nogle souvenirs, og derefter tog jeg færgen tilbage til fastlandet, hvor jeg nåede toget tilbage til Hiroshima og her steg på shinkansen i retning mod Nagoya. Selvom Nagoya var min endelige destination, så var det dog kun eftermiddag, så jeg havde på forhånd planlagt at gøre stop i Okayama, der kun er 230 minutters kørsel fra Hiroshima, idet jeg gerne ville besøge byens borg og have, Korakuen, der er kendt som en af Japans tre bedste landskabshaver.

 

12. april 2017: Miyajima og Okayama

Andet stop: Okayama

Okayama er en storby, så fra stationen var der et stykke vej til Okayama-borgen, der meget passende ligger lige ved siden af Korakuen. Af den grund ville jeg gerne besøge de to steder på samme tid, og jeg kunne oven i købet købe en kombinationsbillet. Selve borgen er pænest udefra, selvom det ikke er en original bygning, men fra øverste etage var der dog en flot udsigt til Okayama og Korakuen lige ved siden af. For at komme dertil skal man krydse en gangbro, der går over en flod, og her fungerede borgen som et virkelig smukt scenarium, hvilket den desuden også gjorde fra selve haven, hvor den var synlig i baggrunden fra flere steder.

 

12. april 2017: Miyajima og Okayama
Et brudepar i Korakuen

Det var starten af april, så kirsebærtræerne i Korakuen var i flor, hvilket naturligvis tiltrak mange besøgende. Herudover var der dog ikke andre farver udover grøn og gul, eftersom de andre blomster endnu ikke var sprunget ud, men ikke desto mindre var der nogle flotte landskaber, og grundet havens størrelse kunne man også vandre rundt i dele af den alene. Et nygift ægtepar var desuden på besøg i haven for at få taget bryllupsbilleder i deres traditionelle shinto-klædedragter, så det var et interessant lille indslag at følge, eftersom de gik rundt i hele haven og fik taget billeder i alle mulige dele af den.

Da jeg forlod Korakuen, blev jeg passet op af en fartende sælger, der spurgte om jeg ville købe noget chokolade. Jeg fik en smagsprøve, og selvom det var lidt dyrt, valgte jeg at købe en pakke udelukkende for at støtte hans lille foretagende. Japanere bliver endnu venligere, når man viser, at man kan japansk, så det er altid hyggeligt at handle med dem, hvis man kan nå at udveksle et par ord. Dog prøver de også at foretage mersalg, fordi de ved, at man forstår hvad de siger. Det er lidt nemmere at virke afvisende, hvis de går ud fra, at man ikke kan japansk, fordi de dermed opgiver at kommunikere med en.

Sidste stop: Nagoya

Tilbage på Okayama station tog jeg så toget videre til Kobe, fordi der her også befinder sig en svævebane, som jeg gerne ville prøve, men desværre kom jeg for sent, for der blev lukket for adgang, lige som jeg var ankommet. Så jeg steg på et nyt tog og kørte i stedet til Nagoya, hvor jeg ankom tidligt på aftenen, mens det var ved at blive mørkt. I Nagoya skulle jeg som nævnt bo på hotel de sidste dage i Japan. Men byen er Japans tredje største, så det var en flere kilometer gåtur til det område, hvor hotellet befandt sig, hvilket gav mig mulighed for at få et indtryk af Nagoya, der generelt er kendetegnet af lys, larm og travlhed. Der er shoppingcentre overalt - flere steder ligger de side om side. Og det var sådan et jeg valgte at besøge først, for hjemmefra havde jeg lovet min nabo at købe noget tegneudstyr i en butik, der tilfældigvis lå i nærheden af mit hotel. Selvom klokken nærmede sig 8, havde de stadig åbent, og efter at have købt hvad jeg skulle, tjekkede jeg ind på mit hotel, hvor jeg fik værelse på 6. sal. Internettet var desværre elendigt, så resten af aftenen blev brugt på et langt bad, før jeg gik til køjs med meget trætte ben.

 

Dagens højdepunkt: At bestige Misen-bjerget og dermed mit første bjerg

 

Dagens gode minde: Svævebanen ned fra Misen-bjerget var virkelig betagende og en spændende oplevelse. Også første tur i sådan en

 

Dagens forbrug på seværdigheder: 1960 yen.

 

Dagens gode råd: Husk at medbringe vand til bjergvandringer. Godt nok er der salgsautomater overalt i Japan, men ikke midt i bjergene, så der er ingen mulighed for at få væske

Total Page Visits: 330 - Today Page Visits: 1