12. november 2023: Kyoto syd

På denne dag besøgte jeg:

 

Uji:

-Manpukuji

 

Kyoto:

-Fushimi-borgen

-Kejser Meijis Mausoleum 

-Higashi Honganji

-Nishi Honganji

-Shoseien

-Umekoji Park

-Toji-templet

Afsted til Kyoto

Jeg stod op klokken 5.30, så jeg kunne tjekke ud fra mit hotel i Echizen og nå et tog til Kyoto klokken 6.30. Turen ville nemlig tage 2½ time, så klokken dermed blev 9, da jeg ankom til Kyoto, hvor jeg skulle bo på hotel i de kommende dage. Hotellet åbnede dog først for indtjekning klokken 16, så jeg efterlod min bagage i et opbevaringsskab på Kyoto station, så jeg kunne få brugt dagen på at se noget. Men selvom flere seværdigheder slet ikke var åbne endnu, så var det allerede tydeligt, at det var søndag, for det vrimlede simpelthen med mennesker, og derfor besluttede jeg mig også for at tage væk fra Kyoto, idet jeg steg på et tog i retning mod syd.

Toget var proppet med folk, men blev dog næsten helt tømt efter to stop ved ankomsten til Fushimi Inari Taisha, hvor langt de fleste valgte at stige af. Dette er da også en af Kyotos mest populære attraktioner og samtidig et af mine yndlingssteder i Japan, men jeg havde ikke lyst til at besøge det på en søndag formiddag, så jeg blev i stedet ombord på toget, indtil dette ankom til Uji. Hér steg jeg nemlig af, så jeg kunne besøge templet Manpukuji, der er et forholdsvis stort tempel, men alligevel var der kun en håndfuld andre besøgende til stede, da jeg ankom.

 

12. november 2023: Kyoto syd
Lanterner ved Manpukuji
12. november 2023: Kyoto syd
En af udstillingerne ved Manpukuji

På tempelgrunden var der en igangværende udstilling med store oppustelige plastikfigurer, som blev oplyst om aftenen, hvilket man kunne se billeder af, men da det ikke var mørkt, og der ikke var lys i dem, virkede det blot underligt, idet figurere lignede noget fra en forlystelsespark. Der var eksempelvis kæmpeinsekter i templets have og væsner fra kinesisk mytologi på gangstierne. Om ikke andet gav de farve i det kedelige vejr, eftersom himlen var dækket af grå skyer. Og ved templet fik jeg desuden set et nygift brudepar, som stod og fik taget billeder sammen med deres familie - et syn jeg efterhånden er blevet vant til i Japan. Det var også nogle af de eneste mennesker, som var til stede, hvilket jeg havde lidt svært ved at forstå, for det var en fint tempel, hvor man nemt kan komme til fra Kyoto, så det undrede mig, at flere ikke havde taget turen.

I Uji ville jeg egentlig også have besøgt Byodoin-templet, som byen er mest kendt for. Men jeg havde før besøgt templet, så jeg vidste, at det næppe ville se flot ud i gråvejr, så jeg droppede turen og begav mig i stedet tilbage mod Kyoto, men på vejen steg jeg dog af i Momoyama for at se et andet sted, som jeg også tidligere havde besøgt - nemlig Fushimi-borgen, som jeg tog turen forbi på min sidste dag i Japan i 2017. Dengang var det dog begyndt at blive mørkt, da jeg ankom til borgen, og jeg havde derfor ikke mulighed for rigtig at beundre den. Fra stationen er det nemlig en længere gåtur frem til den enorme park, hvor borgen befinder sig, men der er dog ikke tale om en original borg, eftersom den blev opført som en del af en forlystelsespark, der nu er lukket og revet ned. Og samme skæbne venter sikkert borgen, der er i tydelig forfald, idet den af sikkerhedsmæssige grunde er lukket af for offentligheden.

12. november 2023: Kyoto syd
Fushimi-borgen
12. november 2023: Kyoto syd
Kejser Meijis Mausoleum er hegnet af for offentligheden

Man kan derfor kun betragte borgen udefra, hvilket jeg heller ikke havde noget imod, da jeg efter en lang gåtur ankom til den, for selvom det egentlig er en moderne ruin, så ligger den på et hyggeligt sted. Den oprindelige Fushimi-borg befandt sig imidlertid i nærheden på en grund ejet af den royale familie, hvor man nu finder Kejser Meijis mausoleum, hvilket jeg ligeledes tog forbi, præcis som i 2017, hvor mørket gjorde det svært for mig at begribe stedets størrelse. I dagslys var det derimod nemmere at fornemme, hvor stor både mausoleet og hele parken egentlig er, hvilket da også kunne mærkes i de utallige skridt, jeg måtte tage for at komme rundt i den. Og så stødte jeg op til flere gange ind i den samme mor og datter, der ligesom mig syntes, det var sjovt, at vi kunne tage forskellige ruter, men alligevel blive ved med at mødes.

Herefter gik turen så tilbage til Kyoto, hvor travlheden ikke ligefrem havde fortaget sig. Jeg afholdt mig derfor fra at besøge de populære steder, og gik i stedet hen til Shoseien, der er en have tilknyttet Higashi Honganji-templet, som jeg flere gange har set under mine ture til Kyoto. Jeg havde dog aldrig besøgt haven, og til min store overraskelse var den næsten tom for mennesker, selvom byens gader ellers var fulde af dem. Foruden mig var der kun fem andre til stede, så jeg kunne således gå rundt og nyde alle afkroge i ro og fred. Men desværre begyndte det også at regne, og dermed fik jeg igen brug for den paraply, jeg havde købt i Kanazawa to dage forinden. For denne slæbte jeg meget belejligt rundt på, idet den var for stor til at passe i opbevaringsskabene på stationen.

12. november 2023: Kyoto syd
Kvinder iført kimono i Shoseien
12. november 2023: Kyoto syd
Nishi Honganji-templet i regnvejr

Fra Shoseien kunne jeg passende tage turen forbi Higashi Honganji-templet, som jeg altså havde besøgt flere gange før. Anderledes var det med modparten Nishi Honganji-templet, som jeg endnu ikke havde fået set, så jeg besluttede mig for at fortsætte videre mod dette, så jeg kunne få det krydset af listen. Og faktisk befandt det sig også i nærheden af mit hotel, hvor der dog stadig var nogle timer til, før der blev åbnet for indtjekning.

I forhold til Higashi Honganji-templet virkede Nishi Honganji-templet mere populært blandt turister, selvom det udefra var sværere at få øje på, men begge steder var dog gratis at besøge, så der var generelt mange folk til stede i modsætning til i Shoseien, hvor man dog også skulle betale for entre. Og det samme skulle man ved min næste destination, idet jeg valgte at begive mig videre til Toji-templet, som jeg heller aldrig havde besøgt før.

På vejen valgte jeg at slå et smut forbi Daiso, der er en butikskæde, som primært sælger ting til 100 yen, så hér kunne jeg forsyne mig med mad, snacks og drikkelse til de kommende dage for ganske få penge. Og herefter tog jeg så videre til Toji-templet, der mest er kendt for sin 55 meter høje pagode, som er den højeste træbygning i Japan. Og i modsætning til mange andre af landets pagoder, så har man simpelthen adgang til denne. Toji-templet består herudover også af flere bygninger, hvor man dog ikke må tage billeder, så jeg fik generelt ikke taget særlig mange under mit besøg. Men selvom regnen var stoppet, så var himlen endnu så grå, at belysningen heller ikke var særlig god.

Til trods for at jeg havde nået at besøge en god håndfuld steder og sågar købt ind, så var der stadig over en time til jeg kunne tjekke ind på mit hotel, så jeg begav mig derfor hen til Umekoji Park for at få noget at spise, imens jeg kunne sidde og kigge på tog køre forbi. Parken ligger nemlig lige ved siden af Kyotos jernbanespor, og i nærheden finder man da også Jernbanemuseet i Kyoto, hvilket parken bærer præg af, idet her eksempelvis var en togvogn, der blev benyttet som turistkontor, samt togvogne, der blev anvendt som madboder. Og hér var det også nemt at se, at det var søndag, for der var en masse børnefamilier, som var ude for at hygge sig, og på parkens åbne arealer blev der både sjippet, kastet med frisbee og spillet baseball.

12. november 2023: Kyoto syd
Pagoden ved Toji-templet
12. november 2023: Kyoto syd
En togvogn omdannet til en madbod

Da klokken blev 16, blev der så endelig åbnet for indtjekning på mit hotel, så jeg begav mig tilbage til Kyoto station, hvor jeg først hentede min bagage, hvorpå jeg tog et tog til den station, som lå nærmest mit hotel. Herfra var der alligevel en lille gåtur på en kilometer frem til hotellet, hvor jeg desuden skulle betale byskat på 200 yen per overnatning oven i det beløb, jeg på forhånd havde betalt. Det var dog et overkommeligt beløb, men alligevel noget, man bør være opmærksom på. Men selvom betalingen blev klaret fysisk, så ville personalet have, at jeg skulle tjekke ind elektronisk via en maskine, hvor jeg selv skulle indtaste mine personlige oplysninger og scanne mit pas. Og dette viste sig at være en bøvlet proces, idet systemet ikke virkede, så derfor endte jeg med at blive tjekket ind manuelt af den samme receptionist, som allerede havde betjent mig.

Eftersom jeg skulle overnatte på dette hotel i fem dage, kunne jeg slå mig ned ved at pakke mine tasker ud og samtidig tømme min indkøbspose for alle de varer, jeg havde købt. Og da jeg var stået op klokken 5.30, havde jeg også behov for at gå tidligt i seng, fordi jeg igen havde planlagt at stå tidligt op den næste morgen, så jeg kunne tage en tur forbi Fushimi Inari Taisha og gense dette magiske sted, inden det blev overrendt af mennesker.

 

Forrige dag - Næste dag

Dagens højdepunkt: Besøget ved Manpukuji

 

Dagens gode minde: At se et nygift par få taget billeder ved Manpukuji

 

Dagens forbrug på seværdigheder: 1800 yen

 

Dagens gode råd: Ud over det beløb man betaler for sit hotelophold, så skal der i Kyoto også betales byskat for hver overnatning

Total Page Visits: 63 - Today Page Visits: 1