På denne dag besøgte jeg:
Nagoya:
- Atsuta Jingu
- Shirotoriteien
Toyokawa:
- Toyokawa Inari
Fujinomiya:
- Fujisan Hongu Sengen Taisha
Dagen starter i Nagoya
Et stort uvejr var endnu ved at passere over Japan, så det havde regnet hele natten og regnede stadig, da jeg vågnede op på mit hotel i Nagoya. Jeg havde derfor ikke travlt med at komme udenfor og gav mig god tid, inden jeg besluttede mig for at tjekke ud, så jeg kunne komme videre, for på denne dag skulle jeg også rejse et langt stykke til mit næste hotel. Først ville jeg dog gerne lige nå at opleve nogle ting i Nagoya, så jeg tog toget til Atsuta Jingu, der er en temmelig stor helligdom, som siges at huse et mytisk sværd, som er en af Japans tre royale skatte.
Selvom det var regnvejr og tidligt på dagen, så var der overraskende mange mennesker ved helligdommen, og de fleste af dem lod til at være kinesere. Helligdommen befinder sig desuden på en stor grund, hvor den er omkranset af natur, så det var næsten som at begive sig ind i en oase i storbyen. Og det var det sådan set også på mit næste stop, for lige i nærheden af Atsuta Jingu ligger nemlig haven Shirotoriteien, hvor jeg stort set var alene, idet jeg ankom kort efter åbningstid klokken 9.
Selvom det var søndag, tror jeg faktisk, at jeg kun så under 5 andre mennesker i hele haven, men regnen havde nok skræmt folk væk, for selvom det var behageligt at gå rundt og nyde omgivelserne alene, så blev disse forvrænget af den silende nedbør, der samtidig blødgjorde grusstierne, som visse steder var blevet omdannet til mudderpøle. Det var en skam, for der var flere interessante områder i haven, som det kunne have været rart at nyde i tørvejr.
Shirotoriteien lå også et stykke fra den nærmeste station, så det var en længere gåtur frem til denne, hvor jeg steg på et tog tilbage mod Nagoya centrum. For at komme ud fra byen var det nemlig hurtigere at tage shinkansen - især fordi denne meget praktisk kunne bringe mig tæt på min næste destination, som var Toyokawa Inari. Ved ankomst til Toyohashi skulle jeg nemlig bare skifte til et lokaltog og rejse med dette et enkelt stop for at komme frem til denne.
Toyokawa Inari
Toyokawa Inari er en interessant seværdighed, for der er sådan set tale om en kombination af en helligdom og et tempel, hvilket var ret normalt før i tiden, indtil det i slutningen af 1800-tallet blev bestemt, at shintoismen og buddhismen skulle adskilles. Af en eller anden grund formåede de to religioner at blive dyrket ved Toyokawa Inari, der ligner et tempel, selvom dette er dedikeret til shinto-guden Inari. Dog adskiller Toyokawa Inari sig fra Inari-helligdomme, der som regel er kendetegnet ved at have mange torii-porte, som folk har doneret til helligdommene.
Ved Toyokawa Inari har man i stedet opsat talrige flag (nobori), mens stedet dog mest er kendt for sine hundredvis af rævestatuer, idet ræve siges at være Inaris budbringere, og derfor ser man generelt mange rævestatuer ved Inari-helligdomme, som de derfor også er kendetegnet ved. Men intet sted overgår Toyokawa Inari, hvor der var en overvældende mænge statuer samlet på et lille område, hvor de med deres røde hagesmække skabte en virkelig unik stemning - specielt fordi der heller ikke hér var mange mennesker til stede, så jeg størstedelen af tiden kunne gå alene rundt blandt de utallige statuer, hvilket var en virkelig speciel oplevelse - selv i regnvejr, da dette blot forstærkede den spirituelle atmosfære.
Toyokawa Inari er dog Toyokawas eneste store turistattraktion, hvilket også kan ses i gadebilledet, hvor der er fyldt med butikker på vejen dertil. På billeder kan man dog ikke begribe, hvor meget stedet rent faktisk har at byde på, for de store bygninger er imponerende nok i sig selv, og at begive sig rundt på grunden er også fascinerende, men når man så ankommer til den lille afkrog fyldt med rævestatuer, eskalerer det hele bare, så man får indtryk ud over det sædvanlige. Jeg var derfor ret overrasket over, at der var så meget at se, og at Toyokawa Inari ikke får mere opmærksomhed, for stedet er virkelig et besøg værd, og det er nemt at gøre et stop, hvis man eksempelvis rejser mellem Tokyo og Kyoto.
Sidste stop: Fujinomiya
Det var egentlig kun blevet middag, men tiden var kommet til at begive mig videre, eftersom det var en længere rejse til mit sidste stop, som var byen Fujinomiya ved foden af Fuji-bjerget. Jeg havde nemlig planlagt at besøge området omkring bjerget dagen efter, men jeg måtte dog erkende, at vejret ikke var på min side, og jeg derfor måtte lave om på mine planer, hvilket jeg allerede besluttede mig for at gøre på denne dag. Efter at være ankommet til Fujinomiya, ville jeg nemlig gerne have taget en bus til Shiraito-vandfaldet, men det regnede simpelthen for meget, og efter at jeg var steget af toget, ramte et decideret skybrud.
Jeg tog i stedet et hurtigt smut forbi helligdommen Fujisan Hongu Sengen Taisha, så jeg i det mindste kunne få set noget i Fujinomiya, før jeg tjekkede ind på mit hotel, kort efter at der var blevet åbnet for dette klokken 15, og hér opholdt jeg mig så resten af dagen. Det var dermed et meget tidligt tidspunkt at afslutte min dag, og generelt måtte jeg erkende, at det var en fejl at finde et hotel i Fujinomiya, fordi jeg for det første ikke fik meget ud af dagen og for det andet ikke kunne få set de ting, jeg havde planlagt dagen efter, så jeg derfor måtte finde på andre ting at lave. Men jeg vidste, at det var en chance, jeg tog, og man kan ikke være lige heldig hver gang.
Uvejret fortsatte nemlig hele dagen og varede ved den næste, så man ikke kunne se antydningen af Fuji-bjerget, selvom jeg ellers befandt mig ved foden af det. Alt i alt er jeg meget uheldig med Fuji-bjerget, for selvom jeg ellers har besteget det, så havde jeg på mine sammenlagt syv rejser til Japan kun set det i sin fulde form én enkelt gang, mens jeg dog også var så heldig at se det fra flyet under min ankomst. Selvom der er tale om et af Japans vartegn, skal man altså ikke forvente, at man får bjerget at se - og specielt ikke i sommerhalvåret, hvor luftfugtigheden forvrænger sigtbarheden, mens vejret bare er uforudsigeligt.
Fordelen ved at jeg var tjekket tidligt ind var, at jeg i det mindste også kunne gå tidligt i seng. Men først valgte jeg at købe en okonomiyaki til aftensmad, hvilket næppe er noget, jeg kommer til at spise igen, for jeg syntes virkelig ikke, at det smagte godt. Jeg holder mig nok bare til ris og nudler og de mange varianter af snacks, som jeg trods alt godt kan lide at gå og proppe i mig, når den lille sult melder sig på farten.
Dagens højdepunkt: Toyokawa Inari
Dagens gode minde: At kunne gå alene rundt blandt de hundredvis af rævestatuer
Dagens forbrug på seværdigheder: 300 yen