
Japan er et asiatisk land, og historisk set har ris derfor været en fast bestanddel i japanernes kost, hvilket med tiden har ført til udviklingen af retter, som er unikke for Japan, eller som er inspireret af retter fra nabolandende, hvorfra nudler eksempelvis også stammer. Før i tiden var det at spise kød et tabu i Japan, men i dag er kød en hyppig ingrediens i japansk madlavning, hvor fisk altid har domineret, eftersom Japan trods alt er et ørige. Japanere er også glade for snacks og desserter, men det karakteristiske ved japanerne er, at de ikke har en særlig sød tand, så brugen af sukker er derfor meget begrænset.
På denne side er samlet en oversigt over nogle af de retter, madvarer og drikkevarer, som har sin oprindelse fra Japan eller som har en særlig betydning inden for den japanske kultur - bare klik på et billede for at læse mere om den enkelte ting. For at gøre det mere overskueligt er disse dog blevet inddelt i kategorier, så scroll ned gennem siden for at få at samlet overblik, eller klik på et af nedenstående ikoner for at springe direkte til en kategori.































































































